Bliv gratis medlem
Ud af snart over 1.000 foredrag jeg igennem tiden har holdt, er der selvsagt nogen jeg husker bedre end andre. Forleden var én af dem.
Jeg var ude at tale for en stor dansk organisation.
Jeg var lige blevet plantet imellem forret og hovedretten!
Mega fejl cast!
Det er så en helt anden sag – de burde nok have haft en stripper i stedet for ;-)
Uanset, det blev en mindeværdig og lærerig aften og denne blog blev født på den bekostning..
Det er en virksomhed jeg kender rimeligt godt. De klarer sig ok – men er temmelig usexede hvad angår image.
De har et ok image - men det har de også investeret utrolige mange marketing kroner i at få til. De har nemlig mange penge.
Til din information er der næsten lige så mange chefer i denne virksomhed, som der er beboer i Øsby, Sønderjylland (bare for at sætte det lidt i perspektiv).
Nå men de havde hyret mig til at tale for dem og deres, og branchens evne til at tiltrække og udvikle talenter ( hvilket de for pokker er mega ringe til). Dét fortalte jeg dem så (læs evt: De dovne møgunger).
Chefen kom op bagefter med lilla kinder og tydeligvis havde han fået sig et glas eller to. Så stod han der og prustede og spyttede af raseri over at jeg ikke synes de gjorde det fantastisk.
Jeg forklarede ham stille og roligt at de var ikke dygtige til at tiltrække talenter og at de med tiden vil tabe pusten, fordi de grundlæggende har så dårlig ledelse af deres afdelinger (og her ved jeg hvad jeg taler om – insider viden).
Men han blev så vred! Her stod jeg – her kom jeg udefra og fortalte dem at deres industri ikke var attraktiv for de unge.
Mens han stod der og næsten råbte – tænkte jeg på hvor skønt det var, at jeg bare kan sætte mig ud i min bil og køre hjem.
Tænk på dem der arbejder for sådan et usympatisk s…
Jeg havde sådan lyst til at sige han skulle gå hjem og F***
(Bare sig det højt! PRØV… eksperter har fundet ud af at det er sundt at bande fordi det letter trykket, kan lindre smerte og fordrer på sigt din kreativitet og tolerance. Faktisk bander vi meget. Alene i USA bander 72 af alle mænd og 58% af alle kvinder offentligt – jeg har ikke danske tal endnu).
Nå men bloggen skal egentlig ikke handle om ham – den er dedikeret alle jer som lever med et job I ikke bryder jer om -for en chef I ikke kan lide.
Hvad der ikke findes derude af manipulerende, narcissistiske stoddere som leger chefer. Rystende. Og finder du dig i dem?
Livet er for KORT til dårlige chefer, hvis du spørger mig.
¾ af alle medarbejdere siger at den mest stressfulde del af deres job er chefen[1].
Der er så meget negativitet når du er omgivet af en dårlig chef. Og ved gud hvor er der dog mange dårlige chefer. Jeg ser dem hver dag.
Talentløse wannabies der kun går op i plat status, ure, at blive set på halvdårlige københavnske frokostrestauranter og som logrer med halen så snart én fra deres netværksgruppe har fået sig hustlet til at få afholdt deres møde hos APPM på esplanaden!
Alt sammen så forudsigeligt og kedeligt - plat.
Jeg kan af personlige erfaringer fortælle, hvordan jeg selv, har været vidne til eller har hørt fra folk hvordan en dårlig chef kan give dem en mavepuster så fatalt at alt deres kreativitet fiser ud som luft af en ballon.
Chefer som påfører så dårlig en stemning på kontoret, at folk lægger sig på stribe med dårlige nerver, påfører angst, og stress, bare for at nævne nogle.
Der er simpelthen for mange chefer som har fået lov, men som slet ikke burde have lov at have ansvaret for andre. De er simpelthen ikke dygtige nok.
Mig selv inkl. Jeg har ALDRIG sagt, jeg var en god leder. Ærligt!
Men hvor er der dog mange som hyler op omkring deres ”like-ability” og evner som leder – øøøh
nej!
Det de ikke ved er at hele kontoret ryster på hovedet af dem. Vi griner af dem bare deres ryg.
Burde vi ikke i stedet for fortælle dem lige hvad vi mener?
I dag skulle jeg tjekke ud fra et hotel. Jeg stod og overhørte en mand som tog sin mobiltelefon (i check ud køen).
Han smilede strengt ned i røret og talte så sødt han kunne – det var vist en kunde, eller en chef eller noget i den stil, der ringede for at høre hvor han blev af.
I hvert fald skete det magiske da han lagde på. Han sagde lavt men tydeligt ”dumme svin”.
Jeg tænker bare – hvorfor siger han det ikke bare til ham, han talte med!
Hvorfor render vi rundt og lefler for hinanden og spiller falske – sig dog hvad du mener.
Bed din chef hoppe i havnen hvis han er en idiot.
Du har altid et valg …og du må da aldrig gå på kompromis med din værdighed. Jeg har prøvet at stå uden salt til ægget, fordi jeg har sagt lige hvad jeg mener til en chef – og jeg er blevet smidt ud af virksomheden på røv og albuer, fordi jeg var ærlig.
Jeg kan se mig selv i spejlet hver morgen fordi at dem jeg mener noget om, ved det.
Hvem spiller du skuespil overfor?
Opret bruger