Flere af jer ved at jeg er gift med Brian som er introvert. Da jeg mødte ham for snart 20 år siden, syntes jeg da bare det var noget han kunne lade være med at være! Så ville han stå noget ofte på bordene og sætte fut i festen.
Jeg undrede mig over at han ikke bare kunne (lide at) tale med mennesker han endnu ikke kendte, og hvorfor han blev gnaven hvis vores kalender bugnede af sociale aftaler og venne-/familie-komsammener. Det var virkelig svært at forstå for én som jeg som har min kalender fuld af aftaler hver dag året rundt år ude i fremtiden.
Jeg forstod ikke hans behov for at være alene og lade op. Jeg syntes også han brugte for lang tid på at måle alting op, bruge waterpas, stille tingkorrekt og hans evne til grundighed.
I dag ved jeg præcis og kender styrken i hans natur, og jeg misunder ham den.
Jeg var ret ung, da jeg mødte Brian, og ja – men alligevel. Dengang vidste jeg ikke så meget om hvordan det var at være introvert, og om styrken i at være det. I dag er jeg tvunget til at tænke over det. Dels fordi jeg har forskellige typer ansat, men også fordi at flere af mine kunder er af en anden type end jeg selv, og derfor ikke arbejder, tænker og tænder på de samme ting som jeg. Jeg må tilpasse mig struktur så alle jeg arbejder sammen med, får makismalt udbytte.
Jeg tænkte I ville have glæde af at huske på at vi er forskellige, og at det er en kunst at skabe et (arbejds)miljø hvor alle typer trives og yder deres bedste.
Det er værd at tænke over hvis du arrangerer teamdage, events, virksomheds- og afdelingsfester, receptioner, kontorlandskaber mv.
Vi er alle ekstroverte - gu er vi da ej
Jeg besøger dagligt virksomheder og ser dagligt at virksomheders (arbejds)faciliteter mest er oprettet, designet og bygget til os der er ekstroverte, og for den sags skyld også A-mennesker (men det er så en helt anden historie).
Det virker som om de fleste af os forventer at alle kan indgå i de her åbne kontolandskaber, kan holde til at blive hentet ind og ud af en tanke og blive afbrudt i en opgave – uden at miste fokus, uden at blive irriterede eller bare - på gammeldags dansk – ikke tabe sutten!
Men bør vi egentlig ikke indrette vores miljø således at det bliver på lige vilkår - ligesom i de skoler hvor man skaber plads til alle forskellige læringsstile?
Skrige-skinkerne
Det er min erfaring at der i flere organisationer er lydhørhed over for dramatikerne som evner storytelling, at være facinerende og så over for dem som er det jeg kalder skrige-skinkerne (simpelthen dem som er gode til at skrige op og få andres opmærksomhed henledt på deres mærkesager, egne behov, ønsker mv.).
Til en stor fest vil den ekstroverte gå rundt, suge indtryk og tale med folk og vil typisk være nysgerrig, opsøgende og undersøgende. Den introverte vil forsøge at begrænse indtrykkene og skabe sig et roligt område. Tænk over det når du laver events, kurser osv.
Årsagen til den forskelligartede adfærd skal findes i at den udadvendte – sådan én som mig, har et meget lavere dopamintal, og det gør at jeg aktivt gør noget for at opsøge farer, spænding, oplevelser mv. for at forøge mit dopaminniveau. Det forklarer så mit behov for adventuresport osv. Det modsatte gælder for den introverte.
Hvad er en introvert?
Man har igennem de seneste år kortlagt mange af de fysiologiske elementer der spiller ind på hvilket temperament du ender med at have. Det er styret af dine såkaldte kommunikationsveje inde i din hjerne. Jung sagde engang at den introverte havde en række styrker som vi ofte overser som styrker:
De sparer på energien (modsat sådan én som mig der bruger kolossale mængder energi hver dag) , lever ofte længere, værdsætter det enkle liv, skaber nære forhold til få andre, tilskynder at dygtiggøre sig og tænker før de handler (bare for at nævne et par styrker).
En introvert arbejder bedst på en helt anden måde end eksempelvis sådan en som mig (jeg er ekstrovert-asocial – det skal jeg nok forklare senere!).
Bliv afklaret!
Hvilken type er du? Er du ærlig omkring det? Tager du højde for det når du planlægger dine forretningsrejser, arbejde, messer, konferencer, receptioner, skoleophold mv.?
Kunsten er at forlige sig med hvilken type man er, og acceptere det. (Det med småt: Temperamentet styres af dopamin, serotonin, noradrenalin, acetylcholin og så også endorfiner, disse såkaldte signalstoffer bliver doseret afvigende og kan "tænde" eller ”slukke” forskellige reaktioner).
Er du konstant i din komfortzone – det er genernes skyld ;-)
Det VIGTIGE gen (D4DR) er det såkaldte nyhedssøgende gen og det elementære gen som står for din for din evne og lyst til at forny dig og til at turde opsøge nyt, din motivation og fysiske aktivitet osv. Dette gen er afgørende for din adfærd. Så her er din lovlige undskyldning hvis du ikke er så vild med eventyr og forandringer.
Den store forskel
Nå, men tilbage til den markante forskel på de to typer. Via hjernescanninger kan man se en ret omfattende forskel på henholdsvis den ene og den anden personlighedstype.
Det er dejligt at vide og forene sig med sin type fordi det har indflydelse på produktivitet, kreativitet, humør, energi og helbred – og du bør vide hvordan andre i din virksomhed er, så du kan være med til at alle tages alvorligt og derved arbejder optimalt.
De to halvdele bliver til en hel
For at forstå hvordan vi arbejder forskelligt, er det godt at vide at de introverte ofte bruger den højre hjernehalvdel, og vi ekstroverte bruger mest venstre. Så sådan nogle som mig er gode til spontanitet, kreativitet, grænseløse gaver, "det ubevidste sind", abstrakte tanker, kan fortolke kropssprog, bruge billedsprog i tale, lægge mærke til mønstre og farver i billeder, stort overblik over hvad man rent faktisk har af viden.
Den venstre hjernehalvdel er mere analytisk og logisk tænkning, er ikke nær så sentimental, tænker og fordeler i rigtigt/forkert, godt/dårligt, bearbejder ofte en ting ad gangen, laver lister, er ordentlige, metodiske, og punktlige. Tænk bare på hvordan det virker i et kreativt miljø om omvendt! De er stærke til at netværke fordi de er gode til 1:1, og derfor ofte ender med at være en fordybet samtalepartner man kan huske.
De introverte har det ofte lidt lettere end de ekstroverte. Det lyder morsomt ikke? De er nemlig oftere mere afklaret omkring det at være introvert, hvor sådan nogle ekstroverte som mig har et større behov for at være sammen med andre og få deres accept.
Mit råd er at vi skal blive endnu bedre til at omfavne begge typer på jobbet og være med til at sikre at det at være stille, afventende og grundigt tænkende rent faktisk er en styrke og ikke en ulempe i vores hurtige foranderlige ”skrige-skinke”-hverdag.
Sig nej
Finder du og efterlever du dit sande temperament, vil du blive belønnet ved at føle dig bedre tilpas og yde bedre. "Nej" er derfor et vigtigt ord. Hvis du har en bestemt type. må du passe på at du ikke kører dig selv over og hele tiden forsøge at presse dig ind i eller ned i visse situationer som du ved dræner dig fuldstændigt.
Tag testen, og find ud af om du er introvert eller ekstrovert: Tag testen her