Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Jeg skal sgu gi' dig held!

Jeg skal sgu gi' dig held!

9.728 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 February 2012

- de 4 trin til ”outstanding” succes.

Forleden var jeg til VL Døgn og møder blandt mange en direktør på +60. Vi drøfter verdenssituationen og drøfter herefter hinandens forretninger. Han kender åbenbart til mig og mine bedrifter ;-)  

Pludselig udbryder han ”du har godt nok været heldig i din karriere” – jeg bliver helt lamslået (og det sker ellers sjældent), og jeg nærmest gisper "hvad mener du med heldig?". "Jo, altså," siger han i det samme, "og så er du kvinde – det har nok heller ikke været en ulempe, vel? Lidt ligesom med Stine Bosse!"

Kort forsøger jeg at forklare ham at jeg bestemt ikke samler på held, og føler på ingen måde at jeg har været forfulgt af held, snarere tværtimod. Jer som kender min historie, ved hvad jeg mener. Og jeg spørger ham om han da betragter sig selv som heldig siden han er blevet direktør for et stort foretagende. Nej, det synes han nu ikke, svarer han! Altså må han synes hans er fortjent på baggrund af kompetencer, men ikke jeg.

Forleden smed jeg denne event på min FB, og det væltede ind med sympatiske meldinger til mig om at jeg nok bare havde mødt en (stenalder)idiot! Efter episoden har jeg tænkt en del over hvad held er, og om han kan have ret i det han sagde (på et eller andet metafysisk plan, vel at mærke). Inspireret af Mark Zuckerberg giver jeg dig her mine bud på en opskrift på succes – hvorunder held også indgår.

- Og om ca. 1 måned sker der noget helt vildt i min karriere - som vil få nogle til at diskutere hvordan det kan være at jeg har fået/skabt den karriere jeg har. Så hvorfor ikke tage den op med det samme i mit elskede Amino-forum? 


1. VISION

Uden en vision aner du ikke hvor du gerne vil hen, samt hvilke ressourcer (penge, mennesker, energi) du får brug for. Fremtiden kommer uanset hvad, og det kan lige så godt være dig selv der skaber den. En meget vigtig del af en vision handler om at du finder din retning for din karriere og dit liv.

Ved du hvor du vil hen?

Det er vigtigt at du afsætter tid til at lave planen, og at du finder tid og ro til at fundere over, hvad du virkelig vil. Det hjælper ikke at du prøver at finde frem til din sande retning, hvis du er i et stresset miljø, og føler dig presset. Din hjerne fungerer nemlig ikke godt nok under stress til at du kan træffe langsigtede og strategiske beslutninger. Det er ikke muligt at hæve dig fra den daglige trummerum til at se tingene i helikopterperspektiv. Og det er nødvendigt når du skal få gode ideer om din ønskede fremtid.

Mit råd er at du finder et roligt sted, hvor du kan tænke dig om. En vision behøver ikke være en detaljeret plan, og du behøver ikke forholde dig til om din vision er realistisk eller urealistisk. Visionen må meget gerne indeholde både professionelle og sociale eller åndelige mål. Hav visioner på vegne af dit engagement, kvaliteten af dit arbejde, dine kompetencer, din selvudvikling, dit netværk, og dit image. Eksempler kan være at blive den mest indflydelsesrige i industri X eller Y, tjene 12 millioner kroner om året, få Nobels Fredspris eller noget andet mere jordnært, men stadig ambitiøst og for dig noget meningsfyldt.

TIP: Din vision er det vildeste du kan forestille dig ske for dig. En vision skal være et stort mål som du bliver glad og opløftet over at tænke på. Beskriv herefter hvordan du vil have det når du har opfyldt din vision og står i målet. Uden hjælp fra andre når du sjældent dine mål. Så overvej hvem du vil inddrage.

Hvad er din karrierevision?

Jeg vil bede følgende om hjælp så jeg når mine mål (sæt gerne en deadline på hvornår du skal involvere personen/erne):

Min 10-års-vision hedder: 3, 6, 9, 10 – jeg ved, hvor jeg gerne vil være, når jeg fylder 45 år. Min vision er så tydelig og målbar og let at kommunikere at alle kan forstå den, og de ved hvor de kan bidrage hvis de vil. Når dette visionsmål er indfriet, sætter jeg selvsagt en ny vision. 

2. MOD TIL UDFØRELSE

Der findes millioner af rigtig gode ideer, som aldrig bliver ført ud i livet og derfor aldrig bliver til noget.  Det er lige sådan med mennesker. Masser af mennesker har gode ideer, men gisp hvor er der få der magter at udføre dem. Dertil har du brug for mest mod. Men hvad er mod egentlig?

Da 1800-tallets amerikanske filosof Henry D. Thoreau udtalte at de fleste mennesker "lever deres liv i stille desperation", mente han at hovedparten af os mangler modet til at leve det liv som vi drømmer om at have. At turde følge sine drømme i bevidstheden om at man kan fejle, er måske den største og mest "modige" form for mod der findes.

Hvis du så holder dette op mod at det er blandt top 10 af de ting folk fortryder på deres dødsleje, er at de ikke har levet det liv de drømte om at leve, bliver det virkelig her du skiller bukke fra får.

3. TIMING

Du må også vide hvornår det er den rette timing for dine ideer og planer. Min erfaring er at den perfekte timing findes, men nogle gange må du hjælpe den lidt på vej! Man skal ikke bare sidde og vente.

4. HELD

Her kommer det famøse held så ind i spillet. Held, held og atter held. Hvad er held? Held er noget godt der sker for en person ved en tilfældighed.

Sigmund Freud mente at troen på held skyldes ønsket om ikke at tage personligt ansvar for et valg. Jo mere jeg tænker over det, ja, så har jeg indimellem været heldig. Jeg er nemlig kommet i situationer eller har opsøgt situationer, taget steder hen, taget kontakt til mennesker eller grebet en chance som senere har betydet meget for min succes - men om det skyldes held, jo altså, det er også en kombination af: 

  • hårdt arbejde
  • fokus 
  • mod
  • netværk

Hvad tror du på?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op