Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om strategi, ledelse og netværk

Stop med at blande venskab og forretning

Skrevet af:
8. august 2011 | 2.551 Visninger| 25 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Soulaima Gourani

Ekspertblogger på Amino om strategi, ledelse og netværk

Dem som kender dig bedst, er dem som hjælper dig mindst

Hvad er det der gør at venskab og forretning næsten altid går galt? Når jeg holder foredrag om networking, spørger jeg publikum ” vil du anbefale en meget nær ven, veninde, familiemedlem til en stilling i det firma du er ansat, og vil du lave en anbefaling af selvsamme? 9 ud af 10 svarer nej. De argumenterer at de har en for tæt en relation til at kunne gøre det, eller at de har ret dårlige erfaringer med at gøre det. Mine undersøgelser viser at: dem som kender dig bedst, er dem som hjælper dig mindst (i forhold til kontakter og kontrakter).

Alle jeg spørger, har en historie om hvordan de ikke skulle have blandet forretning og venskab sammen.  Og når vi nu efterhånden ved det der med at blande venskab og forretning, hvorfor er det så vi begår den samme fejl igen og igen? Vi blander venskab og forretning i den tro at netop vores venskab kan holde til den dobbeltrolle et sådant forhold medfører. Jeg er selv blevet skuffet, og hver gang håber jeg, jeg er blevet klogere. Venskab og forretning kan og skal ikke blandes sammen. Og hvis det ikke kan undgås, så skal der tages nogle klare valg. Læs mere her.

Vær personlig – ikke privat

Men kan det overhovedet lade sig gøre at have klar skillelinje? Hvornår er man venner? Er vi  businessveninder er hvad er vi?  

Vi lever i et såkaldt netværkssamfund og netop her opstår et dilemma: I en tid hvor netværk og relationsopbygning er den absolut vigtigste faktor for om du opnår de resultater du ønsker – hvordan holder du så venskab og karriere adskilt? Det kan virke ret modsætningsfyldt, at vi på den ene side skal være super gode til at etablere og vedligeholde relationer, mens vi på den anden side skal holde os langt fra have venner indenfor forretningsverdenen. For mig er en god tommelfingerregel, og et mantra jeg selv lever efter, at være personlig - ikke privat. Privat er noget du er med venner.   

Det kan virke som en hårfin grænse at skulle være personlig men ikke privat. Jeg syntes nemlig selv at det utrolig vigtigt at ’give noget af mig selv’ når jeg er sammen med samarbejdspartnere, kunder osv. Når du giver noget af dig selv skabes der tillid imellem to mennesker. En stor del af vores markedsværdi er den tillid vi skaber i de relationer vi befinder os i, og her er den personlige side en vigtig faktor. Jeg fortæller gerne en anekdote om mine børn eller en fed oplevelse eller lign og jeg deler også gerne glæder eller bekymringer hvis jeg vil. Men mine forretningsforbindelser får ikke del i mere sager.  Hvis det forekommer, så er vi blevet private venner (og der sker også) og så skal der tages nogle forretningsmæssige forbehold.  

Forretning og privatliv er ikke synonymer

Det kommer som en overraskelse for mange at forretning og privatliv ikke er to sider af samme sag. De skal skilles af.  Skillelinjerne er ekstremt tynde, og overskrides let. I disse tider hvor vi skriver til hinanden på sms, mails og via FB som aldrig før, har vores tolerance flyttet sig, men de giver stadig anledning til konflikter og frustrationer.  Jeg er selv ’venner’ med mange af mine forretningspartnere på sociale medier og her kan vi følge med i hinandens opdateringer om hverdagens oplevelser, billeder af børnene og tilkendegivelser af mærkesager. Så hvor går grænsen når man er forretningspartnere? Vi ved mere om hinanden end aldrig før. Og det kan måske være med en lidt underlig smag i munden, at man rykker en forretningsforbindelse for en faktura, når man netop på Facebook har set et fotogalleri på størrelse med rigsarkivet af familiens tur til Toscana.  

Mange, især jer som kan sælge noget, kan sikkert genkende dette billede. Eller jer som bor og arbejder i lokalområder, hvor alle kender alle, hvor vi handler med hinanden, men eksempelvis også er forældre til børn i samme institutioner, og derfor har fritidsmæssige overlap, oplever potentielle kriser.

Min svigerfar er murer, og han har den regel at han ikke laver arbejde for folk på hans vej. Det kunne han godt gøre for han er en erfaren og dygtig murer. Af erfaring ved han bare hvor meget bøvl han kan få ud af det, fordi folk ville have svært ved at vide hvor grænsen går fra nabotjeneste, vennetjeneste til reel forretning. 

Dygtige networkere som kender mange folk, og som folk bryder sig om, ender oftere i denne fælde. For hvad de anser som ”netværk” kan andre anse for værende venner, eller i hvert fald rigtige gode bekendte, som da ikke skal ”tjene” på hinanden osv. Det skaber rigtige mange uheldige situationer, som kan undgås, hvis din kommunikation er klar og tydelig i de situationer hvor der skal klages, rykkes efter en faktura mv. Venner kan nemlig godt være lidt tyndhudet, og mene at der da må gælde særlige regler for dem. Du kan godt blive ven med en kunde, en klient eller en samarbejdspartner, men du bør, så at sige, ikke kommunikere til begge ”personer” på én gang. 

Skil tingene ad

Det med at være personlig og ikke privat kan jo være nemt nok at følge med de personer du møder i din rejse gennem forretningslivet. Men hvad gør du hvis du kommer i en situation hvor du er nødt til at gøre forretning med en ven eller veninde? Her et det pinedød nødvendigt at skille tingene ad. Du skal så at sige kunne veksle mellem to kasketter i jeres forhold. Som et eksempel kan nævnes hvordan du skriver en arbejdsrelateret e-mail til én du også er veninde med. Her er det altså nødvendigt ikke også at bekræfte jeres middagsaftale næste lørdag, samtidig med at man rykker for en faktura. Det kræver to forskellige mails. Hvis jeres arbejdsrelation bliver rigtig tæt, kan det måske være nødvendigt at lave en aftale om ikke at tale forretning når I er sammen privat. 

 De magiske cirkler

Der findes groft sagt 6 cirkler som alle har deres respektive normer for hvad du kan gøre og sige, det skal du tænke over, når du blander venskab og forretning: 

Alene – når du er helt alene er der ting du kan tillade dig, som du kun kan tillade dig eller kun gør når du er helt alen (behøver jeg uddybe ;-) 

Familie- Der er adfærd og ting du kun kan tillade dig, når du er sammen med din nære familie.  

Venner – der er adfærd som kun er acceptabel, når du er sammen med dine venner.

Job - der er adfærd som er acceptabel når du er sammen med dine kollegaer.

Business– der er adfærd som bare er acceptabel, når du er sammen med dine forretningsforbindelser.

Ubekendte - der er adfærd som er acceptabel når du er sammen med alle andre bekendte eller fremmede. 

Hvad er vi egentlig?

Du bør altid overveje hvor meget I er mixet sammen. Er vi venner? Er vi kun forretningspartnere eller hvad er vi egentlig? Hvor tæt er vores relation? Hvor kan de potentielle konflikter komme? Skab dig et overblik, uden at du behøver være specielt taktisk eller strategisk, så ved du hvor dine potentielle konflikter befinder sig.   

Har du erfaringer om det her med at blande forretning og venskaber? Lad mig høre din historie…

Læs også


Kommentarer

Frank Ulrich  den 08-08-2011 kl. 08:11

Skide godt indlæg. Du rammer klart et punkt som mange kæmper med.

Jeg er selv faldet i den fælde, at jeg to gange har startet virksomheder op med gode venner, hvor mit valg nok mere var baseret på, at jeg syntes at de var gode mennesker og meget rare at hænge ud sammen med, end at de var super professionelle. Begge gange har det også brast hårdt, da gode venner så efterfølgende ikke kunne leve op til arbejdspresset og de skuffelser, der følger med i at være selvstændig, ikke kunne forstå arbejdsfordelingen og ikke havde de nødvendige kompetencer eller villighed til at opnå dem. De var således skide gode venner, men elendige professionelle. Min fejl lå i, at jeg så forbi deres manglende evner og indgik samarbejde, fordi de var gode venner. Det er giftig cocktail for et hvert professionelt forhold og ikke en fejl jeg har tænkt mig at gøre igen. I den virksomhed, som jeg er i gang med at starte nu, der er klart ejerskab. Det er min virksomhed, jeg ejer den og alt hvad der sker i den er mit ansvar. Det gør det hele noget lettere, især for sådan en læringsbegærelig multitalentspasser som mig, der kan lidt af hvert og kan klare de fleste opgaver selv.

Hvad angår netværk, så handler det meget om klar kommunikation. Det der virker for mig, er at jeg gør det meget klart for de mennesker jeg arbejder sammen med og har netværk sammen med(om de er mine personlige venner eller ej), at det handler om økonomi og forretning og ikke vendskab eller noget som helst i den retning. Dette betyder, at hvis jeg referer dem til andre og de ødelægger for dem selv - så bliver de ikke refereret igen. Hvis de skal lave noget for mig - så får de en klar kravspecifikation, så der ikke er nogle misforståelser. Lever de ikke op til kravspecifikationen og samtidigt ikke gør det klart, at der er et problem i forhold til deres kompetencer - så får de ikke en ny opgave.

Hvad angår forholdet mellem vennetjeneste og betalt opgave, så handler det jo om at spørge ind til det og gøre det klart, at hvis opgaven omhandler mere end at svare på to hurtige spørgsmål, så skal der nok en faktura på. Så kan man jo så give dem en god rabat, baseret på ens forhold. Det er jo bare godt købmandsskab ;-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Louise L  den 08-08-2011 kl. 08:27

Jeg er nødt til at høre, om du også spurgte folk, om de havde gode historier om at blande venskab og forretning? :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 08-08-2011 kl. 08:37

@Frank- tusinde tak for din historie, og tak for dine super gode og brugbare fif. Virkelig godt.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 08-08-2011 kl. 08:39

@Louise - desværre - 1/10 svarer jo.

Men tager du forbehold ( som Frank) kan det sagens gå.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 08-08-2011 kl. 08:39

@Louise - desværre - 1/10 svarer jo.

Men tager du forbehold ( som Frank) kan det sagens gå.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Michael  den 08-08-2011 kl. 08:57

Jeg kunne ikke drømme om at sortere i de mennesker jeg møder i min hverdag, - en hverdag der jo som selvstændig erhvervsdrivende med lange arbejdsdage handler om at tjene penge og leve et liv på samme tid :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lars - TRY.dk  den 08-08-2011 kl. 09:17

Rigtigt skønt og nødvendigt indlæg. Især at få styr på div. cirkler er rart. Også her kommer Google+ til sin ret med alle mulighederne med circles;)

Bedste forretningshilsner herfra!

Er kommentaren brugbar? 0 0
J Bjerrum  den 08-08-2011 kl. 12:01

Meget relevant til en knivskarp balance kunst. Udgangspunktet og forskellen er, når der kommer penge imellem. Når man lever af at skabe skalerbare forretninger via en netværksbaseret struktur, handler det om forventningsafstemning fra start og en meget klar tale om, hvordan kagen skal skæres. Smiler af svigerfars kommentar. Ikke en dårlig tilgang - keep it simple, men konsekvent.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mikael christiansen  den 08-08-2011 kl. 12:27

et par gange gjort denne fejle blevet venner

får skyklapper over øjne og tænker ikke meget , hvad siger ja til .

vis skal levere noget , tror jeg fuldt ud på de bare retter vis fejl.

Vis venner tvivler jeg ikke på får en bedre pris , der sker bare noget andet , når jeg modtager faktura.

Vis snakker for meget, ender det med, de siger de siger koster meget tid og til men vi snakket som venner og de ønsker penge for at snakke, det sagde de ikke første , men siger det til sidste , når man opdager faktura er lidt høj .

Bliv aldrig venner med dem du gør forretninger , det kræver så meget mere ,

venskab og forretning  er meget svært , det kræver ekstremt meget og koster i sidste begge partner en dårlige oplevelse og et mistet venskab.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 08-08-2011 kl. 14:45

@Mikael tak for dine synspunkter og fordi du deler dine erfaringer med os.

Du har gjort dig dine erfaringer på godt og ondt.

Tak fordi du deler dem med os.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Leise Passer  den 09-08-2011 kl. 06:35

Soulaima, du skriver mange fine ord :o)  Det gamle fif med at aldrig lade der være penge imellem venner (som også nævnt i en af kommentarerne) er guld værd i denne kontekst, og kunne være en enkel leveregel. Regel nr. 2 er, at hvis du ikke kan overholde regel nr. 1, så lav en klar *forhåndsaftale* om arbejdets/leverancens omfang, pris, varighed, osv. - dvs. en enkel forventningsafstemning.

Jeg savner iøvrigt en lidt klarere uddybning fra dig om forskellen på 'personlig' og 'privat'? Og så mener jeg personligt, at *rigtige* venner ved overholdelse af regel 2 godt kan blande rykker-mail og middagsaftale i samme mail ;o)  ellers er de næppe *rigtige* venner. Facebook har været med til at udvande begrebet 'ven'... måske skal vi til at drømme et nyt ord op for *rigtige, nære venner* - altså dem, man kun har ca. en håndfuld af :o)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 09-08-2011 kl. 07:53

@leise - privat er som vist i cirklerne noget privat - noget intimt man deler med vennerne ex din mand er utro, du drikker og har et problem, eller noget helt 3. Det er på til dig, hvad du synes er privat.

Penge imellem venner er et logisk " no go" i min verden belært af erfaringer.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lise-Lotte Berg  den 11-08-2011 kl. 09:06

Rigtig godt indlæg, og jeg er sikker på de fleste selvstændige har eksempler på den fælde det er at blande venskab og forretning.

Mit supplement til teksten er teorien PPP, hvor de første 2 P ér er privat og personligt som allerede er nævnt og det sidste P er professionelt. En enkelt model som jeg benytter mig af mit konsulentfirma, hvad enten det gælder karriererådgivning, lederudvikling eller salgstræning.

Mht. til "Dem som kender dig bedst, er dem som hjælper dig mindst" er det jo netop også årsagen til at vi i netværkssammenhæng skal have fokus på "Indercirklen" som er den første cirkel i Soulaimas netværksmodel i bogen "Tag magten over din karriere". En bog jeg klart kan anbefale enhver at læse.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Frost  den 11-08-2011 kl. 09:22

Jeg kunne ikke tænke mig at drive forretning med andre end mine to bedste venner.

Vi har været igennem så meget sammen og har bygget hele forretningen op fra ingenting til noget vi kan leve af. Det vigtige for os var at skabe klare grænser for hvad vi hver især tager os af.

Vi er gode til HELT forskellige ting og vores opgaver er delt på en måde så vi hver især laver præcis det vi har lyst til og er gode til.

Om man får en dårlig oplevelse er vel også noget med hvor gode venner man er?.

Her i firmaet er der intet der kommer over venskabet, lige gyldigt om vi er uenige eller irriterede har vi en helt klar målsætning om at ALT kan løses på en god måde, intet må blive et stort problem. Derudover har vi i alle årerne aldrig talt grimt til hinanden på noget tidspunkt.

Eller dvs der var en periode hvor min kollega holdt op med at ryge. Hold da kæft hvor var lunten kort, jeg har aldrig set så irritabel en person, men de gange han sagde noget der var over grænsen havde jeg egentlig mere medlidenhed med ham, fordi jeg viste jo han havde det svært og ikke var sur på mig. Havde det ikke være min bedste ven der var SÅ irritabel var vi nok kommet op at skændes, men det kom vi ikke pga vores tætte venskab.

Jeg synes kun det er en kæmpe fordel at være super gode venner. Vi kæmper sammen, bygger op sammen og kan tale tæt sammen hvis den ene har en dårlig periode. Når den ene er lidt nede kan den anden hjælpe osv osv.

Jeg kunne dog aldrig finde på at starte forretning sammen med nogen der ikke tilhørte mine aller nærmeste venner, der kunne nok hurtigt komme grus i maskineriet.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Dann Sommer *The Network M@ximizer* - www.hypersynectics.com  den 11-08-2011 kl. 12:43

interessant og rigtigt ´klogt´ indlæg med gode pointer til eftertanke omkring networking

- det viser sig også at det faktisk er via ´weak links´ altså relativt perifere kontakter at nye muligheder og forretnings-åbninger opstår

- jvf. analyse og beskrivelse i ´Superconnect: The Power of Networks and the Strength of Weak Links´, Richard Koch, udg. 2010

Er kommentaren brugbar? 0 0
Tim Mikkelsen  den 11-08-2011 kl. 13:50

Jeg kunne ikke drømme om at starte en virksomhed med en der ikke var i min allertætteste vennekreds.

Vores vision om en virksomhed, blev grundlagt for 10 år siden under en nytårsfest, og vi har siden da, arbejdet målrettet sammen. Det har jeg aldrig fortrudt.

Til gengæld ligger der givetvis nogle dreng-pige forskelle - altså grundliggende forskelle i, hvorledes vi løser konflikter, og således om et venskab kan bære et tæt og intimt samarbejde - med stress over tid.

Jeg hælder egentlig mere til at sige; start aldrig en virksomhed med en, du ikke kender godt nok, men alt andet lige er det forkert at sætte så skarpe ´regler´ op for den slags.

Mvh

Tim Mikkelsen

Er kommentaren brugbar? 0 0
Stina Løndahl Henriksen, FirmaSynergi  den 11-08-2011 kl. 14:52

Et indlæg, der helt rammer plet!

For år tilbage fik jeg at vide af "netværksekspert", at man ikke kan være to personligheder, altså at man kan ikke være en person på LinkedIn og en anden på Facebook. Alligevel traf jeg netop den beslutning at have en LinkedIn profil med professionelle relationer og en FB-profil for venner, bekendte og få forretningsforbindelser, som langsomt også er blevet venner. Jeg er EN person, men kommunikerer forskellige budskaber til de forskellige netværk. Det er dels for ikke at rende ind i de blindgyder, du nævner, men også for at skåne mine venner for alt for meget "forretningssnak" og mine forretningsrelationer for mine personlige feriebilleder, og politiske, satiriske og af og til vandede og indforståede kommentarer.

Dejligt, at du tør melde ud på et lidt følsomt emne! - og dejligt at der er personer, der tør kommentere, at de er uenige. Jeg tror inderst inde, at man skal følge sin mavefornemmelse, og er man i tvivl, så kan man jo læse dit indlæg endnu en gang og de efterfølgende kommentarer!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mie Bilberg  den 11-08-2011 kl. 15:51

Godt indlæg - god pointe - har delt linket på min blog, så flere kan læse med..

Er kommentaren brugbar? 0 0
Morten Madsen  den 11-08-2011 kl. 16:04

Rigtig godt indlæg.

Jeg kom ved en fejl til at trykke på 1 stjerne - hvordan det gik til må du ikke spørge mig om - jeg aner det ikke. Er der nogen måde man evt. kan lave det om på, for jeg kan umiddelbart ikke ændre det igen - skide irriterende.

Er kommentaren brugbar? 0 0
David Brodin Larsen  den 13-08-2011 kl. 00:22

Jeg er næsten lodret uenig i artiklen, at kunne blande forretningsliv og privat liv kræver sevlfølgelig pli og af og til en balancegang. Men omvendt så er de kvaliteter man sætter pris på hos sine venner og forretningsforbindelser også kvaliteter de besider i den modsatte svære..

Mit liv er for kort til ikke at kunne blande fornøjelser med forretning OG min forretning er for vigtig til ikke at tænke på den i fritiden.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 14-08-2011 kl. 09:59

@Lise-Lotte, tusinde tak for din tilføjelse og ros af min bog. Stor tak.

Kom til at tænke på om du kan genkende dette citat, som jeg synes er meget sigende: "

Love all, trust a few, do wrong to none."

William Shakespeare

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 14-08-2011 kl. 10:09

@Stina - tusinde tak for dit bidrag til denne dabat. Du har helt ret, det er et ret følsomt emne.

Jeg mener, som jeg skriver, at man godt kan blande venskaber og arbejde, men at det ofte ikke er forventningsafstemt, hvorfor mange udtrykker at de har dårlige erfaringer med at blande venner ind ens forrretning.

Personligt kan jeg godt gøre gode forretninger med bekendte - men jeg undgår at gøre det med gode venner.

Gør jeg det, sørger jeg for at skille kommunikationen i ex mails, så jeg eksempelvis ikke blander privat snik snak med forretning ex en faktura som ikke er blevet betalt.

På den måde viser jeg at vi er venner, men vi har altså også en forretning sammen. Personen kan også lettere sende min mail videre til sit bogholderi, uden først at skulle rense den for privat snik snak.

Kig på de 6 cirkler. Kommuniker til en cirkel og ikke til to ( omend personen både er ven og forretningspartner).

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 14-08-2011 kl. 10:14

David, Tim mv.

Jeg synes det er spændende at I er uenige.

Det glæder mig at I har så gode erfaringer.

Hvis I vil dele med os hvordan I konkret gør det, så I aldrig oplever " kludder"'i rollerne og derved ikke er i fare for at få påvirket jeres venskab grundet " kludder" på arbejdet og omvendt, må I rigtig gerne dele det med os.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Gita Street  den 14-08-2011 kl. 11:15

Jeg har selv haft god erfaring med at arbejde sammen med mine nærmeste. For mig er det et drømmescenarie at arbejde sammen med folk man elsker at være sammen med, og som man ved man kan stole 100% på, samt brænder for det man arbejder på. Jeg kender også andre, der har haft stor succes med det i flere år.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Gita Street  den 14-08-2011 kl. 11:33

Jeg ser du har efterspurgt "hvordan", men jeg kan sige at når vi har anbefalet hinanden til jobs, har det været fordi man har vidst det var personen med de rette kvalifikationer.

Mht at arbejde tæt sammen, så vi typisk ikke været opfattet som kun et "arbejde", men også en hobby og det vi brænder for.   Der har nok også været et godt match i ambitionsniveauet.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Soulaima skriver


Tag magten over din karriere



Vil du skifte job? Vil du være leder? Vil du være selvstændig? Lave noget sjovere? Tjene flere penge? Have mere tid til rådighed? Være gladere? Ved du, hvad du vil med dit arbejdsliv?

Læs Soulaima Gouranis bog - køb den her


Soulaima på Twitter

Hvis du vil have besked når Soulaima og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer