Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

DIN viden - so what!

2.976 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
17 March 2011

 

Mange ledere jeg taler med  mener, modsat mange andre, at viden skal deles og flyde frit og ikke holdes på. For mange betyder det at netværke, at samle folk og integrere.

Holde udenfor!

For flere mere modne ledere handler networking om at holde nogen udenfor. Vi lever i et såkaldt netværkssamfund, hvor din evne til at bygge tillidsfulde og loyale relationer er en forudsætning for at få adgang til viden, kontakter og kontrakter.

 

Din udfordring..

Du bliver udfordret på at kunne kombinere din evne til både at kunne agere specialist, når det gælder, men også at kunne tænke meget bredere som en generalist.  Mange af os oplever, at der er en forventning om, at vi kan researche (frem for paratviden) og problemløse på en ny måde, for ikke at reproducere gammel kendt viden. De færreste af os lever af at udføre en enkeltmandspræstation. Derfor er det vigtigt, at du og dine kolleager kan levere en gruppepræstation, få folk til at arbejde sammen og dele viden.

 

Motivation!

I en verden med stadig fladere hierarkier er det vigtigt, at du kan motivere andre til at tage ansvar og træffe højt kvalificerede beslutninger hurtigt. Selv det unikke talent og geniet må arbejde igennem fællesskabet, fordi vores evne til at samarbejde på tværs af industrier, siloer og personlige interesser er en konkurrencefremmende faktor.  

 

Hvad fanden er netværk og vidensamfund?

Vi lever i et såkaldt netværkssamfund, som betyder at vi er afhængige af relationer, for at kunne opnå vores individuelle og organisatoriske resultater. Dine evner til at bygge tillidsfulde relationer der er loyale imod dig er en forudsætning for at få adgang til kontakter, kontrakter, inspiration, indflydelse og information. En forudsætning for at kunne være en vidensarbejder er at du ved hvad, du ved, og ved hvad du ikke ved. 

Efter at have læst Søren Harnovs beretning om viden og vidensamfundet, blev jeg så inspireret, at jeg vil give dig nogle af hans pointer, og mine tanker med med på vejen. Siden 1990 erne har mange forskere og tænkere forsøgt at forklare hvad det vil sige at være en del af et vidensamfund.  Kort sagt er kendetegnet for denne tid vi lever i at, i modsætning til de andre perioder, kan du med rette ikke længere forvente at kunne overskue hele dit job, idet verden er så kompleks og de sammenhænge du er en del, og bliver mere og mere imaginære og diffuse. 

Vi er, skriver Søren, midt i en fase med fokus på en ”ny” slags kapitalisme, der bl.a. omtales som videnskapitalisme. Udfordringen er så at forstå den og leve i den.

Din viden er flygtig

Vi lever i en tid præget af meget information og med stor efterspørgsel på viden. Vidensbegrebet betegner noget uhåndgribeligt, og det er svært for andre og dig selv at fastslå om du er den dygtigste, bedste mest kompetente.

Dertil er viden alt for kompleks. Populært sagt går videnssamfundet ud på at viden har fået en langt større betydning for individuel succes, virksomheders konkurrenceevne og nationernes velfærd end hidtil (Nyhan, 2002: 18; Kolind 26ff.). Viden er det vigtigste middel til at håndtere den stadigt stigende kompleksitet og stadigt mere hastige forandring som kendetegner vores samfund (Qvortrup 2004, 33ff.). 

Viden er eftertraget - so what!

Viden har altid været, og vil forblive en eftertragtet vare. Flere og flere virksomhederne producerer og handle med viden snarere end materielle genstande. Din viden har sådan set kun værdi hvis den spredes, eller hvis dem som skal kende til den, kender den. Din viden har en uvis holdbarhed. Du og jeg kan ikke forudsige hvornår din viden vil blive værdiløs (men det gør den!). Modsat ved du jo hvornår du kan regne med at din PC holder med at virke, eller hvor længe en støvsuger virker, eller hvornår en bestemt mængde råstof vil være brugt op. Det er straks meget værre med viden som er en knap, uholdbar substans.   

Du bør derfor kritisk forholde dig til hvornår du opgraderer dig selv, fra hvem du henter viden og inspiration. Al information er tilgængeligt, for den som søger længe og ihærdigt nok. Din adgang til viden er ikke det interessante, det vigtige er hvordan du pakker og anvender din viden.  Du bør spørge dig selv om du spreder din viden tilstrækkeligt? Viden spredes lettere end andre goder, især i disse tider hvor folk som aldrig før er på de sociale medier og social fora. Er du typen som holder på din viden, vil du i denne tid blive alvorligt udfordret fordi det er vanskeligt at forhindre at andre end din kunde, chef eller kollega kommer i besiddelse af den. Du skal ikke frygte at din viden spredes, det er med til at øge din markedsværdi. Hvad hjælper det at du eksempelvis er verdens dygtigste koder, men ingen ved det. Ønsker du ikke at dele din viden, skal du være opmærksom på at folk er tilbøjelige til at undlade at dele deres viden med dig, og at du, over tid, bliver ganske meget dummere og ringere oplyst, end ham som generøst deler ud af sin kostbare viden. Er din viden svær at sprede bliver den også svær at sælge. Så forbliver din viden tavs viden. 

Dit ståsted; efter 10 års undersøgelse og forskning og praktisk arbejde med professionel og faglig networking, er min konklusion klar ” de fleste af os ved ikke hvad dem vi kender kan, og vi ved ikke hvor stærk og loyal en relation folk i vores netværk er.”  Ved du?

 

Din nyerhvervede viden er kun aktuel i en meget kort periode, så udkonkurreres den. Din markedsværdi er derfor svært at fastholde på baggrund af et stykke papir fra en uddannelsesinstitution eller fra en arbejdsplads.   

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op