Ja der er langt fra de super moderne og farvede solbriller, som vi kender dem idag, til den første type som Eskimoerne opfandt.

Mange ved det sikkert ikke, men solbrillerne blev faktisk opfundet af de grønlandske eskimoer. Modellen var meget simpel.
Den bestod enten af træ, ben eller hvaltænder. Det var typisk et aflangt firkantet stykke materiale, som passede med breden på et menneskeansigt eller deromkring. Deri havde de skåret enten 2 små huller til at kigge ud af, eller der var lavet en masse riller (lidt i stil med de kendte Shutter Shades). Det der afgjorde designet var materialet. Hårde materialer som ben og hvaltænder, var det nemmest at lave huller i, mens træ mere egnede sig til rillerne.
Disse "solbriller" holdt eskimoerne op foran øjnene, når de især var på sæljagt, og dermed undgik de at blive blændet af især snereflektioner.
Det var et super effektivt værktøj i jagten på mad, og med tiden blev udseendet ændret og gjort mere praktisk. 
Hele grund ideen var altså, at undgå at blive blændet, og dermed gøre jagten eller livet mere sikkert.

Idag er solbriller blevet et mode accessories, og det er dermed ikke kun funktionen, men i ligeså høj grad udseendet der tæller. Der er sket en stor udvikling indenfor især de sidste 10-15 år, hvor mange nye typer af modeller og mærker er skudt frem.

Iøvrigt så kan nogle af verdens første solbriller ses på Grønlands Nationalmuseum.

Når man nævner ordet investering, så tænker de fleste straks på enten aktier, obligationer eller ejendomme. Men er køb af forbrugsgoder en investering, og hvilket afkast kan disse evt give?

Da bloggen primært omhandler solbriller, så vil vi tage udgangspunkt i disse, og bruge en del brancher som reference. For der er faktisk mange ting, som kan vise sig som en god investering, hvis man blot ser på tingene med "nye briller" ;D
Dvs du kan trække en masse paralleller til andre brancher, hvis du blot erstatter ordet solbriller og evt mærker med et andet produkt og andre tilsvarende varemærker.

Som vi allerede har konstateret i et tidligere indlæg, så findes der 2 slags solbriller. Der findes de billige noname, også kendt som look a like pga de efterligner de kendte mærker, og så findes der designer solbriller eller mærkevare solbriller om man vil.
Hvilke af disse man vælger, er helt op til en selv. Som tidligere konkluderet er det meget vigtigt, at du vælger det, som du mener dækker dine behov mest og bedst. Er du typen, som gerne vil gøre lidt ekstra ud af dig selv, og bruge ekstra penge på dit udseende, så ville et par lækre Gucci solbriller eller et par moderne Tom Ford solbriller f.eks være en mulighed. Er du derimod en, som ikke gider betale i dyre domme for dine modevarer, så er H&M, Tiger mm gode alternativer, som dækker dit behov. Derfor er det vigtigt, at du er ærlig over for dig selv, og vælger det du selv mener er det rette for dig.

Nu sidder du sikkert og tænker, hvori den der investering egentlig ligger. Hvor kan du score en masse $$$ på at købe f.eks designer solbriller, B&O tv, den rigtige parfume, den fede Porsche eller hvilket produkt det nu måtte være.
Og ja din "fortjeneste" kommer desværre ikke i form af penge, hvilket er meget beklageligt. Nej den ligger på det mere menneskelige og psykologiske plan.
Når du har konstateret, at du er en person, som går op i mærkevarer og design, så har du ligeledes tilkendegivet, at du gerne betaler prisen for disse.  

Et par solbriller kan sagtens sammenlignes med en investering i et B&O eller Löwe tv. Man vælger det på grund af kvaliteten, designet, navnet og det som produktet tilføre ens hjems af stil og elegance. Man ved desuden, at investeringen ikke giver økonomisk gevindst på sigt, men at det med sikkerhed giver personlig og indretningsmæssig gevindst.

Det er ud fra de samme principper og motiver, at et par designer solbriller kan nævnes som en "investerings" mulighed. De kan bruges i flere sæsoner/år i træk, men er du typen, som skal være med på moden, så kan de nemt og problemfrit skiftes ud efter en sæson. Derefter kan dine solbriller finde en ny ejermand, som forhåbentlig kan blive ligeså glad for dem. Du får lidt penge retur, som kan spenderes på et nyt par (der skal nok lægges noget til, men lidt har også sin ret).

Så set ud fra både en personlig og økonomisk synsvinkel, så er designer solbriller en god investering, hvis man vel og mærket er typen, som passer på sine ting, og behandler dem ordentligt både i brug, og når de ikke bruges.
Investeringen skal ikke ses, som en profit, men som en personlig gevindst, som forhåbentlig giver et selvtillidsboost, og gør at man opfylder nogle af de drømme, man nu måtte have.

Er du typen, som tager solbriller på til fester eller i byen, ofte glemmer dine ting, skifter stil ofte og derfor har brug for mange modeller eller blot ikke er født med en guldske i røven, så kan H&M, Tiger mm anbefales. Det er super solbriller til prisen! Det gælder bare om, at dække det behov, som du måtte have.

Ja spørgsmålet omkring, hvilket produkt man skal vælge, opstår dagligt indenfor de fleste brancher. Der er typisk en dyre mærkevarer og en billig noname.
Det samme gør sig gældende, når snakken omhandler solbriller. Men hvilken af de to varetyper skal man som kunde vælge og hvorfor?

Spørger du en forhandler af Hugo Boss solbriller, så vil butikken altid svare mærkevaren. Det er det produkt de sælger, og derfor vil de altid kunne finde en masse årsager til, at det er bedst. Og spørger du tilsvarende en forhandler af noname/billige solbriller, så vil butikken sjovt nok svare deres produkt med samme præferencer. 
Ingen af de 2 butikker svare reelt objektivt på, hvilket produkt der er bedst for kunden, men foreslår produktet ud fra deres egne interesser.

Derfor vil vi nu, helt objektivt, kigge på designer solbrillerne vs noname solbrillerne, og finde fordelene og ulemperne ved begge, og til sidst fortælle dig, hvilke du skal vælge!

Prisen!
Ja prisen er vel nok den største modsætning de to solbrille typer har. Designer solbriller koster typisk fra 1000-4000 kr hos en normal butik, enkelte modeller er dyrer, mens noname solbriller ligger til priser fra 20-300 kr, hvor den typiske pris for en god kvalitet er 50-175 kr.
Derfor er noname solbriller væsentlig mere impuls præget, mens designer solbriller ofte er et overvejelses køb, hvor kunden påtænker at bruge produktet i en væsentlige længere periode.
Det er med andre ord to forskellige målgrupper der sigtes efter, og derfor to forskellige handelsmønstre og holdninger.
Prisen har en betydning, men en person som ikke interessere sig for mode, vil altid synes at designer solbriller er for dyre, og kan ikke se pointen i, at bruge mange penge på en accessories. Derimod vil en person, som bruger mange penge på sig selv, og følger moden, se det som naturligt at købe dyrt accessories. Mange af disse ville aldrig købe noname solbriller, som skulle bruges over en længere periode.
Derfor har prisen både en afskrækkende effekt og en tillokkende effekt. Og det er typisk enten eller! 

Designet!
Dette område er nok der, hvor begge typer solbriller har mest til fælles!
Uden at skulle virke arrogant eller forskels behandle, så kan man hurtigt konkludere, at mærkevarerne egentlig er dem, der sætter dagsordenen. Det er hos de større mærkevarer firmaer, at man bruger store ressourcer på at udvikle designet, og forsøger at skabe nye trends, mens noname producenterne "blot" lægger sig i skyggen, og efterligner de moderne designs.
Derfor vil man ofte kunne finde f.eks et par noname i H&M, som til forveksling f.eks ligner Tom Ford eller Gucci. Noname producenterne holder sig indenfor reglerne, og efterligner ikke produkterne fra de store mærker 100%, og dermed er det helt lovligt. De bruger ligeledes ikke varemærker eller på anden måde krænker mærkevarerne.
Mærkevaren udvikler altså designet, mens noname producenterne efterligner det!

Kvaliteten!
Du kan købe solbriller for billigt! Der findes produkter i omløb fra især Asien, hvor kvaliteten er så elendig, at de reelt hverken beskytter øjnene eller er brugbare. Derfor er en god finger regel, at solbrillerne skal være i en brugbar kvalitet, så de beskytter øjnene, også selvom de skal være billige!
Som udgangspunkt er designer solbrillerne i en bedre kvalitet end noname. Der er ofte kælet mere for de små detaljer, og arbejdet med at produktet fremstår helt perfekt, mens noname ikke altid har de samme høje krav. Der er mere fokus på masse produktion og lave omkostninger, så solbrillerne kan sælges ud billigst muligt.
Derfor hænger pris og kvalitet sammen på solbriller. Det kan diskuteres, om man får så meget mere kvalitet for pengene, som et par designer solbriller koster, men der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved forskellene. Mærkevarerne er bare bedre stortset hvergang, men det ved de fleste også godt.


Hvilket par skal du vælge?
Det hele blev indledt med forskellen på sælgerne af solbrillerne, og det hele slutter med forskellen på køberne.
Er du som kunde en person, som lægger vægt på kvalitet og din stil, og bruger du mange penge på dig selv, så er designer solbriller helt klart at foretrække. Er du derimod en person, som gerne vil se smart ud, men hellere bruge pengene på f.eks din bil, spille konsoller, din pc, din hest eller andet, så er billige noname solbriller din løsning. Det samme gælder, hvis du ofte smider dine solbriller væk, tit ødelægger dem eller bare skifter regelmæssigt, så er noname et praktisk og billigt valg.
Man bliver hverken et bedre eller dårligere menneske, fordi man vælger det ene eller det andet. For det er et helt frit valg, og det er vigtigt, at du som køber fokusere på dine behov og ønsker, og ikke på din venindes/vens, klassekammerats, familiemedlems eller andres. Du skal købe det, som dækker dit behov, og matcher din økonomi og dine ønsker.
Derfor kan det ikke siges nok gange, at folk skal vælge det, som de selv føler bedst for, og ikke lytte til andres meninger eller holdninger. Vær dig selv, og lav dit eget valg! Du må selvfølgelig gerne lytte til, hvad andre mener klær dig bedst, eller hvad andre kan lide, men når beslutningen skal tages, så tag den selv! Det bliver du gladest for i længden!

Nu går der ikke længe inden, at foråret kommer. Og med forår følger den varme lækre forårssol, hvilket betyder, at det er solbrille tid igen. Men hvordan sikre du dig, at du får et par solbriller, som passer i størrelse, hvis du køber dem online, samt hvordan finder du modellen du har forelsket dig i hos optiken.
Her følger en guide til alle Aminoer og andre læsere, som snart står foran denne problemstilling...

Som de fleste efterhånden har forstået, så er solbriller hos en optiker rasende dyre, hvis man ønsker sig et af de kendte mærker. Eneste fordel ved at købe dem hos en optiker er Her&Nu "levering" (du kan få dem med med det samme), og så muligheden for at få sat glas med styrke i. Ellers bør den oplagte handelsvej for solbriller være online.
Om man køber dem i DK eller handler på en udenlandsk webshop, det er faktisk lige meget, så længe det er en ærlig og reel side. Der gælder nemlig de samme garantier og reklamationsrettigheder. Dog er udenlanske websites oftes billige og hurtigere til at levere, da de lagerføre mere end de danske konkurrenter, og det er her, du som kunde kan opnå en lille fordel. Vil du have solbrillerne indenfor kort tid, så er det virkelig vigtigt, at du både tjekker leveringstiden og leveringsbetingelserne på den side, hvor du ønsker at handle. Men inden du kommer så langt, så følger her en masse råd til, hvordan du undgår dumme fejl, forkerte størrelser mm.

Først skal man finde ud af, hvilket mærke man ønsker at købe, samt hvilke typer solbriller der passer til ens ansigt.
Vi er alle forskellige, og derfor findes der i dag stort set solbriller til enhver smag, ansigtsform og alder. Når du vælger solbriller, er det vigtigt at huske, at de udsender et signal til dine omgivelserne. Dvs vælger du f.eks et par Gucci solbriller, så fortæller du omgivelserne, at duer mærkeorienteret, interesserer dig for mode, og gerne betale for eksklusive produkter. Vælger du derimod f.eks et par Oakley solbriller, så fortæller du omgivelserne, at du er den sporty type evt atlet, går op i pasform og funktion samt at du går ind for kvalitet og funtionelt design. Så med andre ord, så skal du huske og vælge et mærke, som sender de signaler, du selv ønsker at sende!
Når det så er sagt, så er det ligeledes vigtigt, at købe de solbriller, som man selv gerne vil have. Lad vær med at købe en model, fordi den er moderne, eller fordi andre mener den er sej. Køb det der tiltaler dig og vær dig selv!

Der er flere måder at finde ud af, hvilke solbriller som passer dig bedst. Den nemmeste er at smutte forbi optikeren og prøve dem der. Så kan du se, hvordan de ser ud og mærke hvordan de sidder. Dette er helt klart den mest praktiske måde at gøre det på. Derefter skal du huske at notere modellen og farvekoden ned.
Info om hvor du kan se disse følger længere nede.

Noget af det vigtigste ved solbriller er, at de sidder godt og hverken er for store eller små. Men hvordan sikre man sig egentlig det, hvis man ikke har prøvet dem?

Det er faktisk ganske simpelt. Alle kendte solbrille mærker er forsynet med en størrelses angivelse på indersiden af stellet. Hvis vi tager udgangspunkt i nedenstående billed, så følger der en forklaring.

 

Som du kan se på billeder, så er der trykt en masse tal på indersiden af stellet. Men hvad betyder MB 141S 205 136 125?

MB 141S = Mont Blanc solbriller model 141S (S = Solbrille og betegnelsen bruges til at adskille solbriller og briller/stel)
205 = Farven/Farvekoden
136 = Bredden på fronten af brillerne. Altså hvor bred solbrillerne er målt hen over glassene. (angivet i mm)
125 = Sidernes/stængernes længde (angivet i mm)
Af og til er der et tre tal. Skulle det være tilfældet ved ovenstående model, så ville det have set sådan ud: 136-0-125. Midterste tal angiver længden mellem de to glas. Det er primært på solbriller fra producenten Safilo, at denne tre måls opstilling bruges.

Har du ikke prøvet solbrillerne før, så fortæller ovenstående tal, at modellens front er 13,6 cm bred og stængerne er 12,5 cm lange.
Disse info er meget praktiske, da du nu kan finde dine favorit solbriller frem og måle. Alle har nogle solbriller liggende der hjemme, som der sidder godt, og du kan hermed tage udgangspunkt i målene fra disse.
Passer tallene indenfor en margin på ca 0,0-0,3 mm, så vil modellen sidde godt på dig. Jo mindre margin des tættere på de andres pasform. Er der derimod en variation ud over de nævnte tal, så vil solbrillen enten være for stor eller lille, og du bør derfor kigge dig om efter en anden model, som passer dig bedre. Du kan selvfølgelig godt købe dem, men det er vigtigt at være indforstået med, at de ikke sidder optimalt.

Når du har modellens navn og evt farvekode, så kan du begynde at google dette, for at finde frem til de online shops, som forhandler modellen. Bruger du lidt tid på google, ja så er der faktisk rigtig mange penge at spare. Du vil sikkert hurtigt opleve, at de danske webshops er meget dyrer, end konkurrenterne i resten af EU.
Det kan kun anbefales, at du handler i en webshop med afsendelse i EU, da der ellers bliver pålagt moms, gebyrer og evt told. Det kan dermed blive væsentlig dyre end først antaget, at handle i f.eks USA eller Asien. Og antallet af falske solbriller er væsentlig større udenfor EUs grænser. 
Nogle af de billigste lande at handle solbriller i, er Italien, Tyskland eller UK/England. Det er desuden lande, hvor de fleste danskere enten kan sproget flydende eller forstår det rimlig godt. Dette er meget praktisk i forhold til evt spørgsmål eller senere reklamationer, da du dermed kan undgå misforståelser, som bunder i enten sprogfejl eller kulturelle forskelligheder.

Til slut opsumere vi lige det hele med en 5 trin, som du bør huske

1: Køb online hos en webshop i EU
2: Handel hos en webshop du har tillid til, både nu men også i forhold til reklamationer i fremtiden. Du bør derfor vælge webshops i lande, hvor du kan kommunikere med personalet uden problemer. (Tyskland eller England er oplagte + evt Italien)
3: Husk at google modellen før du handler for at finde den bedste pris
4: Husk at købe solbriller der passer til dit ansigt, og ikke vælge en model fordi din ven eller veninde kan lide den
5: Husk at tjekke leveringstider + leveringsbetingelser inden du bestiller. Alt for mange webshops har leveringstider på 14-45 dage