Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Henriette Weber fra Toothless Tiger 3 undskyldninger for ikke at være proaktiv på sociale medier

3 undskyldninger for ikke at være proaktiv på sociale medier

9.324 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 May 2010

Der er mange undskyldninger for ikke at være proaktiv på sociale medier - her er et par af dem som jeg gerne vil mane til jorden. Så tag en tudekiks og kom igang =) (dette blogpost er lidt af et rant)

Undskyldning nr. 1: jamen vi er en B2B virksomhed så sociale medier virker ikke for os... 

Grunden til at B2B virksomheder de ikke tror at sociale medier virker for dem, er at de er kommet ind i en tankegang hvor de ikke behøver at henvende sig til de folk der kommer til at bruge deres produkter. De henvender sig nemlig til andre virksomheder. Og de virksomheder de henvender sig til er heller ikke på sociale medier. De har måske med nød og næppe et nyhedsbrev. Jeg bliver mødt af dette spørgsmål konstant når jeg er ude og tale om sociale medier - og jeg tror bare egentlig at b2b virksomheder de har sådan fået lullet sig lidt ind i en "vi er en b2b virksomhed, derfor er vi ikke relevante for forbrugerne" søvn. Spørg Lithos Natursten der har valgt, selvom at de er en b2b virksomhed, at henvende sig til end-users. Et setup som jeg kan se man kan gå ind og overveje er at se hvilket et økosystem man kunne sætte op omkring ens virksomhed, om det så er på facebook eller linkedin er lige meget - men jeg tror det vigtigste det er at svare det endegyldige spørgsmål: hvad skal vi bruge sociale medier til, som b2b virksomhed ?

svar kunne være:

- vi vil godt skabe yderligere præferencer for vores produkter hos vores kunder, derfor laver vi en gruppe på linkedin hvor vi tager vores kunder og potentielle kunder med på råd omkring vores produkter og hvordan de kan blive bedre

- vil vil godt have at forbrugerne spørger ind til vores produkter hos vores kunder, fordi de har hørt at vores skulle være det bedste

- vil vil godt positionere os som frontløber i vores branche, derfor er det essentielt at vi går igang med at skrive om ting der gør en forskel for os og som er vores brændsager (hint storyliving hint)

Ellers skal b2b virksomheder der har problemer med at finde ud af hvordan de skal angribe det, være mere end velkommen til at hive fat i mig - så skal jeg nok forklare yderligere.

Undskyldning nr. 2: jamen der er ikke noget derude der passer til vores branche/virksomhed... 

Hvis der er ikke er det er du heldig ! - det betyder at du, ved et par mails og et par profiler og lidt konceptudvikling kan komme til at være firstmover indenfor din branche. Der ligger så sindsyg meget profilering i det, og det er virkelig et godt sted at være. Min virksomhed er altid blevet set som den frække pige i klassen, og en af grundene til dette er at 1. jeg altid gør ting mere kreativt end andre og 2. jeg ikke er bange for at tage den første bold og løbe med den.

For nyligt initierede jeg Social Media Club Copenhagen fordi jeg mente der manglede et sted hvor man kunne komme og lære om sociale medier og arbejde sammen omkring det. Et troværdigt rum omkring det. En "branche" i dette nye felt der arbejdede sammen for at løfte branchen for sociale medier, der ikke var forankret i en virksomhed eller en person, men et åbent sted for alle hvor alle kan være med til at planlægge og hvor der er plads til alle mulige forskellige "grader" af social medie viden og practitioners. Til launch eventet der var i slutningen af Marts var jeg så heldig at få sammensat et team der driver social media club copenhagen fremad og vi har det første rigtige event den 18. maj hos Venture Cup ( du kan læse mere om det på Morten Saxnæs' blog, hvor der også er en logo-konkurrence igang om et logo)

Men firstmover positionen er ikke en dårlig en at have i en branche - Man kommer til at fremstå som modig og fremadrettet - og det er da ikke en dårlig ting?

Undskyldning nr. 3: vi har ikke ressourcer nok til at være på sociale medier

Der er nogle ret urealistiske forventninger til sociale medier, og de bliver efterhånden tit hængt ud i de danske medier som noget der er dyrere for virksomheden end rygning og skvadr ved kaffemaskinen. Igår var der endda en artikel på erhvervsbladet hvor en eller anden udtalte sig om hvorfor man ikke skulle være venner med sine ansatte på facebook - problemet med dette er at de artikler der bliver skrevet de ikke er særlig nuancerede og meget sort/hvide. Jeg kan komme med 10 gode grunde til hvorfor du skal være ven med dine ansatte på facebook, men nok om det. Men tilbage til ressourcerne. Når jeg går ud og rådgiver om sociale medier siger jeg at man i gennemsnit skal sætte 2 timer af dagligt pr sociale medie hvis man skal bruge det til markedsføring. Hvis man bare skal vedligeholde det kan man nøjes med en halv time. Dog er det i den proaktive approach at der virkelig kommer gang i hjulene hvor man ved vedligeholdelse bare sidder og skriver ud på sin egen facebook side og undrer sig over at der ikke kommer nogen forbi." 2 timer dagligt er meget for nogle virksomheder, men på den anden side så er det noget der skal prioriteres ligesom alt muligt andet. Mit forslag til virksomheder der ikke siger de har ressourcer nok til at være på sociale medier er at aflyse et møde om ugen. hvis mødet er på 1 time og der er 6 ansatte der er med + forberedelse så "koster" sådan et møde let 1,5 time pr mødedeltager og det er 9 timer i alt der f.eks kunne bruges til at være på sociale medier.

Eller istedet for at smide basserne og kaffen på bordet så lav et stående møde på max 7 minutter. 2 timer dagligt i en virksomhed er ikke meget, og hvis man er en enkeltmands virksomhed så er det helt klart den billigste vej frem for at markedsføre og positionere sig selv. Det der også er så fantastisk omkring det - er at en stor del af sociale medier består af at generere indhold som man kan bruge i nyhedsbreve eller pressemeddelser eller andet - dvs. at man ikke bare sidder og kigger på sit newsfeed på facebook men man rent faktisk producerer noget af værdi for virksomheden.

Dette er noget jeg kan snakke om forevigt - men smid attituderne og fordommene, realiser dig selv som virksomhed, bliv lidt mere proaktiv og se at komme igang =)

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Henriette skriver Skriv dig op