Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Henriette Weber fra Toothless Tiger Blogging: spørgsmål til en hardcore bloggin' lady

Blogging: spørgsmål til en hardcore bloggin' lady

4.022 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 January 2010

Julia Lahme er en af de personer jeg kender, som har en blog, der har formået at bygge den op til at have enormt meget aktivitet og være super relevant for de kvinder der læser den. For mig er Julia fuldstændig perfekt i hendes ikke-perfekthed også kan hun skrive på en måde der fanger og som der har substans. Derfor har jeg spurgt hende om hun ville være frisk til at svare på nogle spørgsmål om blogging, her til min blog på amino. Så here goes:

 

1. Hvordan valgte du hvad du ville blogge om, og hvad du ikke ville blogge om på julialahme.dk ?

Jeg startede min blog pga decideret skrivekløe efter jeg havde sat det sidste punktum i min første bog, Hvor lagde jeg babyen? – Derfor var det faktisk ikke særligt reflekteret, da jeg gik i gang, noget jeg i dag råder folk til at være. Altså reflekterede, for at få det optimale ud af at blogge.

 

2. Er der en vis strategi du følger for at sikre at bloggen er i fuld gang ?

Jeg sørger for minimum et indlæg om dagen, og jeg prøver altid at tænke i relevans og genkendelse, så læserne føler sig inviterede.

 

3. Hvordan fik du så mange læsere og kommentarer ? hvad gjorde du for at få dem ind på bloggen ?

Bloggen er vokset meget organisk, men man bør helt klart kommentere på andre blogs når man begydner for derigennem at gøre verden opmærksom på at man findes. Desuden mener jeg at man bør bruge twitter, FAcebook og alle andre netværk man er med i, for at sikre læsere.

 

4. Hvis du skal beskrive din blog med 3 nøgleord, hvad ville det så være?

Personlig,

nær 

og inspirerende

 

5. Kan du mærke at din personlige blog gør noget for dit liv som selvstændig ? 

Ja, det har den faktisk gjort, selvom det slet ikke var meningen med den. Jeg bruger den som udgangspunkt i alt hvad jeg laver, og som værktøj til at gøre opmærksom på mit professionelle virke også.

 

6. Hvad forsøger du at opnå med din blog - hvis du forsøger at opnå noget?

Hmmm.... Jeg har meget stor respekt for mine læsere, og jeg vil rigtigt gerne have at min blog er et sted man føler sig velkommen, inviteret og inkluderet. 

 

7. Hvad er det du mest kan tage og føle på fra din blog, hvad har forundret dig mest omkring at mennesker følger med i hvad du laver ?

At mine læsere er så trofaste og så gavmilde. Jeg får mere igen end jeg sender ud.

 

8.  Hvad er dine 3 bedste råd til folk der vil igang med at blogge ?

1.Gør hvad du kan for at være bevidst om hvad du vil have ud af den – inden du begynder. Er det et kreativt frirum? Et værktøj til at gøre opmærksom på dig selv? En del af dit brand? Eller er har du ”bare” lyst til at skrive? Hvad skal din blog gøre for dig?

2. Definer din målgruppe – hvem skriver du til? Er det moster Anna der skal kunne se billeder af dine børn, eller vil du gerne holde dine kunder ajour med hvad du laver?

3. Tag din læser i hånden – fortæl dem, hvem du er og hvorfor du blogger.

 

9. hvilke produkter/bøger/e-bøger/ting sælger du fra din blog ?

Da jeg begyndte min blog var jeg ikke opmærksom nok på det, og det ville jeg nok gøre om i dag, men  jeg har ikke noget direkte salg fra min blog. Dog gør jeg opmærksom på foredrag, workshops og på mine bøger, og det giver faktisk rigtigt god effekt.

10. Du er også lidt af en PR-ekspert, hvordan ser du bloggen som værktøj i PR arbejde og er der nogen gode råd til at få de "rigtige" journalister for dig til at læse din blog ? I hvor stor grad bliver din blog brugt som presseværktøj ?

Bloggen bliver slet ikke brugt som direkte presseværktøj – den er ikke en kilde for journalisterne, men faktisk et lille medie i sig selv. Sådan er det med alle blogs. Selvom man ikke grundlægger en konkurrent  til Danmarks Radio ved at starte en blog, så grundlægger man faktisk et lille medie, og på den måde er alle bloggere en slags rapportere – om ikke andet så fra deres egne liv. Blogs er vidunderlige tidskapsler, som man kan lære rigtigt meget om andre mennesker ved at læse.

Jeg smider også lige et link til Julia's site julialahme.com hvor du blandt andet kan signe up til hendes fremragende nyhedsbrev om blogging, PR og synlighed, og du får tilmed en e-bog om PR og markedsføring og synlighed med i købet...  

Derudover kunne jeg godt tænke mig at vide om I syntes at det ville være en god idé at jeg gik på længere blogger-jagt og fandt nogle flere til at inspirere herinde ?

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Henriette skriver Skriv dig op