Hvilken selskabsform og ledelsesform skal jeg vælge til min virksomhed?

 

Når du eller I starter virksomhed, er der nogle vigtige valg, der skal tages i forhold til at vælge den rigtige selskabsform.

Hvis du bare starter op, får et CVR-nummer og så kører derudad, så kommer du automatisk til at drive en personlig ejet virksomhed - enkeltmandsvirksomhed. Konsekvensen af dette er, at du personligt og med alt hvad du ejer hæfter for den gæld, der er i virksomheden. Der er ingen juridisk eller økonomisk opsplitning mellem dig og din virksomhed. Der er for enkeltmandsvirksomheder ikke formelle krav til selskabets ledelsesstruktur.

Alternativet til dette er at oprette et aktieselskab eller et anpartsselskab.

En god beskrivelse af forholdene omkring valg af selskabsform finder du på Ivaekst: http://www.ivaekst.dk/opstart/opret/7/0/0/virksomhedsformer-og-oprettelse - klik dig frem og læs om de forskellige selskabsformer, og hvad disse betyder i forhold til din økonomiske risiko, kapital til rådighed, regnskabskrav, skat og ledelse af virksomheden.

Hvis du vælger, at drive din virksomhed som et aktieselskab eller anpartsselskab, så er der i "lov om aktieselskaber og anpartsselskaber" - kaldet selskabsloven, regler for hvordan selskabet skal ledes. Her er link til lovens kapitel 7, der omhandler kravene til ledelse af selskabet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125470#K7

Alt efter din forretningside og tanker om ejerstruktur - også hvis i er flere - kan dette godt være kompliceret stof at sætte sig ind i. Hvis du er i tvivl om, hvad er er bedst for dig, så er det en rigtig god investering at rådføre sig med revisor, advokat (eller begge).

I mit næste blogindlæg vil jeg skrive lidt om, hvad du specielt skal overveje, når du vælger medlemmer til din bestyrelse eller til dit advisory board.

God læselyst og på gensyn

Michael Skjøt

Skjoet

 

 


Kommentarer

Lisa skrevre: Hvilken selskabsform og ledelsesform skal jeg vælge til min virksomhed? den 24-08-2010 kl. 09:25

Hej Michael.

Har læst dine to blogindlæg om bestyrelsesarbejde og det er super god information. Tror vi er mange her, som synes det er et spændede område men samtidig er lidt betænkelige ved at skulle have fremmede med i vores virksomhed.

Glæder mig til at læse mere.

Lisa

Er kommentaren brugbar? 0 0