Kristian Holte

Er konkurrenceklausuler nu også gratis?

2012-10-31T09:36:00Z

En iværksættervirksomhed skal ansætte sin første medarbejder. Medarbejderen er både en faglig ekspert, men har også tæt kontakt til en række af virksomhedens vigtigste kunder. Medarbejderen er ansat som funktionær.

Ejerne af virksomheden vil gerne - som mange andre ejere - sikre sig at medarbejderen ikke starter en konkurrerende virksomhed lige efter medarbejderen smutter.

Ejerne har hørt om konkurrenceklausuler. Ejerne har også hørt, at medarbejderen skal betales for den type klausuler, nemlig 50% af medarbejderens månedsløn i den periode efter ansættelsen, som virksomheden ønsker, at (ex)-medarbejderen skal være bundet.

Ejerne er ikke sikker på, at de vil bruge konkurrenceklausulen i sidste ende, men sætter den ind i kontrakten alligevel. Ejerne tænker: “Vi kan jo altid lade være med at gøre den gældende, og så slippe for at betale noget”.

Tiden går og medarbejderen vælger på et tidspunkt at sige op selv uden at have et andet job på hånden. Det ligger ikke i kortene, at medarbejderen vil starte virksomhed op selv. Derfor beslutter ejerne at lade klausulen ligge og ikke gøre et stort nummer ud af den.

Så kommer en mail fra (ex)-medarbejderen med et krav på 50% af tre måneders løn. Ejerne bliver overraskede. “Jamen, vi bestemmer da, om vi vil bruge klausulen og derfor også, om vi skal betale?”. Men medarbejderen holder fast.

Hvem har ret?

Det har (ex)-medarbejderen. Det kan nemlig koste virksomheder at skrive konkurrenceklausuler ind i ansættelseskontrakter. Loven arbejder nemlig med en “minimumskompensation” på 50% af 3 måneders løn. Den kan virksomheden nemlig ikke løbe fra ved at undlade at påberåbe sig klausulen. Omvendt har medarbejdere altså også ret til påberåbe sig kompensationen. Det er der ikke ret mange virksomheder, der er klar over.

Derfor:

Overvej, om du som ejer af en virksomhed, virkelig har lyst til at bruge konkurrenceklausuler i forhold til dine ansatte. De skal ikke ind pr. automatik. Selvfølgelig skal de ind, hvis de betyder noget, og især hvis deres værdi overstiger den minimumskompensation, som du kan risikere at betale.

Min pointé: Konkurrenceklausuler til medarbejdere er ikke gratis.

Vesting for iværksættere: Et overset redskab

2012-09-24T08:00:00Z

Det her er kompliceret stof, men ikke desto mindre meget brugbart for iværksættere, der har én eller flere partnere i deres virksomhed.

Vesting er et redskab, der skal sikre en virksomheds stiftere incitament til at blive og udvikle virksomheden. Vesting beskytter en eventuel investor imod, at de iværksættere, der har startet virksomheden, frit kan forsvinde. Samtidig beskytter vesting også iværksætterne mod hinanden.

Vesting har kort fortalt som konsekvens, at en iværksætter skal sælge alle eller en del af sine ejerandele, hvis iværksætteren forlader virksomheden. Vesting bliver i Danmark tit kaldt en “leaver purchase option”, som signalerer, at de tilbageværende ejere får en option på at købe iværksætterens ejerandele, når iværksætteren forlader virksomheden. Hvis de iværksættere og/eller investorer, der bliver i virksomheden, slet ikke ønsker at skulle købe ejerandele tilbage, skal ejerskabet i stedet struktureres med warrants i stedet for ejerskab “up-front”.

En typisk vesting-plan løber over tre år, hvor iværksætteren hver måned “optjener” en del af sin ejerandel. Ordet optjener er her lidt misvisende, fordi iværksætteren reelt set ejer alle sine ejerandele up-front. Når de tre år så er gået, skal iværksætteren ikke sælge sine ejerandele, uanset grunden til at iværksætteren forlader virksomheden. Men vælger iværksætteren derimod at forlade virksomheden efter fx 18 måneder, skal iværksætteren, alt efter hvad vesting-planen siger, fx sælge 50% af sine ejerandele til de tilbageværende ejere. Her sætter man typisk en lav kurs, fx 1 kr. pr. anpart.

Man taler normalt om forskellige scenarier, hvor iværksætteren potentielt kan forlade virksomheden. De kan deles op i “good leaver” scenarier og “bad leaver” scenarier.

De vigtigste er:

1. Iværksætteren bliver opsagt af virksomheden pga. iværksætterens misligholdelse

2. Iværksætteren bliver opsagt af virksomheden af andre årsager end iværksætterens misligholdelse

3. Iværksætteren siger selv op pga. virksomhedens misligholdelse

4. Iværksætteren siger selv op af andre årsager end virksomhedens misligholdelse

Hvis iværksætteren er direktør, hvad han/hun i de fleste tilfælde er, er der fri mulighed for at aftale hvad der præcis skal ske i de forskellige scenarier. Hvis iværksætteren er funktionær, gælder nogle særlige regler, som jeg ikke vil komme ind på her.

Særligt vigtig er situationen, hvor iværksætteren bliver sagt op uden at være i misligholdelse. Her vil iværksætteren være interesseret i at beholde alle sine ejerandele, da investor/investors bestyrelsesmedlemmer ellers - alt efter magtstrukturen - selv ville kunne udløse en ret til at købe iværksætterens ejerandele tilbage ved at fyre iværksætteren.

Der er meget mere til vesting end den her intro. De mere sofistikerede emner omfatter accelereret vesting, cliffs, processen for fyring af iværksætteren, forkøbsrettigheder og salgsprisen for anparterne.

Du må meget gerne stille spørgsmål i kommentarerne eller dele dine egne erfaringer.

Et lovligt navn til din virksomhed

2012-09-17T07:30:00Z

Når først adrenalinen pumper, kan det være let at overse om din nye virksomheds navn er lovligt; om navnet krænker andres rettigheder.

Hvis det er et godt navn, er der chance for, at andre har brugt det før. Hvis det er tilfældet, kan det være, at den virksomhed kan forhindre dig i at bruge navnet. Problemet er her, at det er forbundet med relativt store omkostninger at skifte navn. Til gengæld er det relativt nemt at undersøge navnet på forhånd.

Her er opskriften på hvad du selv kan gøre:

1. Søg i varemærkedatabasen på dit primære marked

I de fleste lande findes der to forskellige slags varemærker: De registrerede og de uregistrerede. Du kan finde ud af, om dit navn er registreret ved at søge i landets database.

Selvom et navn er registreret, er det ikke sikkert, at du er forhindret i at bruge det. Et navn er nemlig (i langt de fleste tilfælde) kun beskyttet for den kategori af “varer”, som det er registreret for (“vareklasse”). Så husk at checke hvilken vareklasse navnet er registreret for.

Husk at checke status af den registrering, der omfatter det navn, du vil bruge. Det er nemlig ikke sikkert, at det er en gyldig registrering, selvom dit navn allerede fremgår af databasen. I mange tilfælde er ansøgninger trukket tilbage, udløbet eller afslået. Det vil typisk fremgå af registeret. I USA vil der fx stå “DEAD”, hvis ikke registreringen er gyldig.

Databaser på markeder, der typisk er interessante for danske virksomheder:

EU, USA, Tyskland, England og Danmark.

2. Søg på Google

Selvom en databasesøgning ikke giver nogle hits, kan der alligevel være rettigheder derude til dit navn.

De rettigheder kan du typisk fange ved at lave en relevant søgning på Google. Det kunne være navnet kombineret med en produkttype.

På den måde kan du relativt nemt finde ud af, om der er en konkurrent derude med det samme navn (eller ét, der ligner meget).

Men husk, at bare fordi en søgning på Google viser dit navn, betyder det ikke, at den anden virksomhed har globale rettigheder til navnet. Og: Registrering af et domænenavn giver ikke i sig selv varemærkerettigheder til navnet. Derfor skal du altid kombinere søgninger på Google med søgninger i relevante databaser.

3. Spørg en ekspert, hvis du er i tvivl (og hvis du har råd)

Hvis du gennemgår skridt et og to og finder noget, du er i tvivl om, kan det give mening at spørge en ekspert. Nogle iværksættervirksomheder vælger at investere store beløb i at finde det rigtige navn. Her kommer jeg til at tænke på den berømte historie om hvordan Blackberry investerede USD 200.000 i at finde sit navn. En investering, der klart viste sig at være pengene værd.

Men det skal give mening. Det vil sige at netop dét navn, du har i tankerne, skal have en værdi, der langt overstiger udgifterne til eksperten. Det er ikke altid tilfældet. Nogle gange er navnet blot ét ud af mange potentielle. Nogle gange er navnet NAVNET.

Hvis du finder rettigheder, der ligger meget tæt op ad dit navn, kan det betale sig at cleare det med rettighedshaverne. Hellere tage kontakt med det samme end at have problemet hængende til investorer eller potentielle købere af din virksomhed opdager det.

Klausulen, der ikke ville forsvinde

2012-09-14T07:49:00Z

Jeg har set et særligt problem opstå flere gange nu.

En ung direktør har et godt job i en etableret virksomhed. Direktøren er en iværksætterorienteret type: Ekstremt selvstændig, handlingsorienteret og med stor passion. Der er en bestyrelse i virksomheden, som gerne vil påvirke virksomhedens drift. Det kan direktøren ikke lide og direktøren får med tiden oparbejdet et dårligt forhold til bestyrelsesformanden. Direktøren siger op. Opsigelsen ender i et “bad break-up” og den nu forhenværende direktør og bestyrelsesformand skilles som uvenner.

Til gengæld er direktøren (der nu er iværksætter) fri og sætter selvfølgelig gang i sin egen virksomhed med det samme. Iværksætteren samler hurtigt et fantastisk team og fremtiden ser lys ud. Positiv omtale omtale i de rigtige medier og masser af kunder. Hvad kan gå galt?

Iværksætteren får en vred mail fra bestyrelsesformanden i den etablerede virksomhed. Bestyrelsesformanden mener, at iværksætteren har overtrådt konkurrenceklausulen i sin tidligere ansættelseskontrakt og at den etablerede virksomhed ejer alle IP-rettigheder til iværksætterens nye produkt. Iværksætteren kan godt huske noget med en konkurrenceklausul, men iværksætterens nye virksomhed laver jo ikke det samme som iværksætterens tidligere arbejdsgiver. Alligevel bliver iværksætteren nervøs for, om hun kan have et problem?

Det korte svar er: Ja, som iværksætter kan du have et problem. Problemet kan ligge i, at en del konkurrenceklausuler definerer “konkurrerende virksomhed” meget bredt. Det har som konsekvens, at du i princippet er afskåret fra at starte virksomhed op indenfor alle områder, der falder inden for klausulens definition. Klausulerne har tit en meget vag ordlyd og bruger brede begreber. Det fører af og til til efterfølgende slåskampe.

Hvad kan du som iværksætter gøre for at undgå det problem? To ting:

Når du som direktør bliver ansat er stemningen for det meste positiv. Parterne ser frem til at samarbejde og går måske ikke så meget op i klausuler. Alligevel kan det betale sig at være spids på en eventuel konkurrenceklausul i ansættelseskontrakten og forhandle den hen i den rigtige retning. Undgå brede begreber. Du kan eventuelt skrive en “white-list” ind med brancher, som ikke er omfattet af klausulen.

Hvis du er i tvivl om klausulens rækkevide efter du har sagt op, kan det betale sig at cleare problemstillingen med din tidligere arbejdsgiver. Selvom du føler, at du har “ret” til at starte en bestemt virksomhed op, vil den tidligere arbejdsgiver for det meste sætte pris på at blive taget med på råd. Hvis vedkommende nægter, kan du så overveje om du skal stå på din ret.

Det vigtigste: Vær opmærksom på konkurrenceklausuler. For de ender tit med at betyde noget.

Guide til smertefri opsigelse af medarbejder (+ skabelon)

2012-03-19T09:00:00Z

De fleste virksomheder kommer før eller siden ud for at skulle opsige (afskedige) en medarbejder. Nogle gange er en opsigelse begrundet i utilfredshed med medarbejderens præstation. Andre gange er virksomheden nødt til at opsige medarbejderen på grund af virksomhedens økonomi.

I det her indlæg giver jeg et overblik over de vigtigste juridiske ting du skal tænke på, når du skal opsige en medarbejder. Til sidst i indlægget giver jeg dig en skabelon til opsigelse, som du kan downloade gratis.

Indlægget gælder kun for medarbejdere, der er funktionærer og kun, hvis andre vilkår ikke fremgår af en overenskomst, som arbejdsgiveren er bundet af.

Hvornår kan en virksomhed lovligt opsige en medarbejder?

Det er et krav at virksomhedens opsigelse skal være "saglig". Hvad der ligger i det begreb, varierer fra situation til situation. En saglig opsigelse kan både være begrundet i medarbejderens forhold eller i arbejdsgiverens forhold.

Eksempler på forhold hos medarbejderen der - efter omstændighederne - kan begrunde en saglig opsigelse:

Medarbejderen kan ikke samarbejde med ledelse, kunder eller kolleger
Medarbejderen er uegnet til at udføre sit arbejde
Medarbejderen "misligholder" ansættelsesforholdet, fx: Medarbejderen bliver væk, kommer gentagne gange for sent eller udfører ikke sine opgaver
Medarbejderen bliver alvorligt syg

I en del af de situationer kræver en opsigelse, at arbejdsgiveren har prøvet at løse problemet før opsigelse sker, evt. har givet medarbejderen en advarsel.

Eksempler på forhold hos virksomheden der - efter omstændighederne - kan begrunde en saglig opsigelse:

Virksomheden er tvunget til at spare på lønudgifter
Virksomheden gennemgår en omstrukturering, som gør medarbejderen overflødig
Virksomheden er tvunget til at indskrænke personalet
Der er ikke længere de arbejdsopgaver som medarbejderen blev ansat til at udføre
Virksomhedens ejers private forhold, fx at ejeren bliver tvunget til at arbejde mere i sin virksomhed

Hvilket varsel kan en virksomhed opsige en medarbejder med?

Hvis ansættelsen er midlertidig (maks. 1 måned), kan medarbejderen opsiges uden varsel.

Hvis der er aftalt prøvetid (maks. 3 måneder), kan medarbejderen opsiges med 14 dages varsel inden udgang af den 10. uge.

Hvis medarbejderen har været ansat 0-6 måneder, kan medarbejderen opsiges med 1 måneds varsel inden udgangen af den 5. måned.

Hvis medarbejderen har været ansat 6 måneder-3 år, kan medarbejderen opsiges med 3 måneders varsel inden udgangen af 2 år og 9 måneder.

Hvis medarbejderen har været ansat i 3-6 år, kan medarbejderen opsiges med 4 måneders varsel inden udgangen af 5 år og 8 måneder.

Hvis medarbejderen har været ansat i 6-9 år, kan medarbejderen opsiges med 5 måneders varsel inden udgangen af 8 år og 7 måneder.

Hvis medarbejderen har været ansat over 9 år, kan medarbejderen opsiges med 6 måneders varsel.

Hvad koster det at opsige en medarbejder ulovligt?

Hvis medarbejderen har været ansat under et år kan medarbejderen ikke kræve "godtgørelse". Godtgørelse er en type erstatning, hvor medarbejderen ikke behøver at vise noget tab.

Hvis medarbejderen har været ansat mellem 1-10 år koster det op til tre måneders løn.

Hvis medarbejderen har været ansat mellem 10-15 år koster det op til fire måneders løn.

Hvis medarbejderen har været ansat over 15 år koster det op til seks måneders løn.

Hvis medarbejderen er under 30 kan godtgørelsen dog kun udgøre halvdelen af medarbejderens opsigelsesvarsel.

Det er ikke noget krav for opsigelsens gyldighed at den er skriftlig. Men da det er arbejdsgiveren der skal bevise at opsigelsen er saglig, anbefaler jeg at få en skriftligt opsigelse på plads, som medarbejderen underskriver.

Jeg bruger selv en skabelon til opsigelse, som virksomheder kan tage udgangspunkt i, når de skal opsige en medarbejder. Jeg har vedhæftet skabelonen til indlægget, som du kan downloade gratis. Skabelonen indeholder forskellige løsninger, som du skal vælge igennem. Husk at tilpasse den til din specifikke situation.

Sådan overtager du et optaget .dk-domæne

2012-03-01T08:00:00Z

Har du nogensinde fundet på et genialt navn til en virksomhed eller produkt, for så at finde ud at domænet allerede er optaget?

Det har jeg talt med mange virksomheder og iværksættere, der har prøvet. Den gode nyhed er, at du ikke nødvendigvis behøver at give op i den situation. Jeg giver her opskriften på hvad du kan gøre for at overtage domænet.

Allerførst: Indlægget er ikke et oplæg til debat om hvorvidt det er rigtigt eller forkert at overtage et domæne fra en anden mod vedkommendes vilje. Vi har en domænelov, der siger, at den der har den største interesse i et domæne, har ret til domænet. Den lov mener jeg, at iværksættere og virksomheder lige så godt kan bruge til deres fordel.

Opskriften består af tre grundlæggende ingredienser:

1) Find ud af, om du eller registranten har den største interesse i domænet.

2) Kontakt registranten, og bed vedkommende om at overdrage domænet.

3) Klag til Klagenævnet for Domænenavne, og få overdraget domænet.

Lad os tage dem hver for sig.

Find ud af om du eller registranten har den største interesse i domænet

Først lidt baggrund. Domæneloven er relativt bredt formuleret på det her punkt. Den siger ikke noget om specifikke forhold, der gør, at nogen har mere ret til et domæne end andre. I stedet taler den om "god domænenavnsskik". Det har så været Klagenævnet for Domænenavnes opgave at definere, hvad der ligger i det begreb.

Det har Klagenævnet gjort i en lang række afgørelser. De afgørelser er meget vigtige fordi de giver et fingerpeg om om du eller registranten har den største interesse i et domæne. Men husk at hver sag er unik, og at der helt sikkert er momenter i din sag som ikke ligner de andre sager. Du kan søge i sagerne her.

Momenter, der taler for, at du har den største interesse i et domæne:

Du har et registreret virksomhedsnavn, som er identisk med domænet.
Du har dokumentérbare planer om et produkt, et projekt eller en virksomhed, der har en direkte relation til domænet.
Din virksomhed beskæftiger sig med et område, som indgår i domænenavnet (fx "faktura").
Domænet har aldrig været i brug eller bliver kun brugt til viderestilling.
Registranten har registreret mange andre domæner, som heller ikke bliver brugt.

Momenter, der taler imod, at du har den største interesse i et domæne:

Domænet er i brug, måske i en sammenhæng som ikke relaterer sig direkte til domænenavnet.
Domænet har tidligere været i brug.
Registranten er en privatperson og bruger måske endda domænet til e-mail.
Domænet er ikke i brug, men registranten har dokumentérbare planer om at bruge det.
Domænet er registreret for nylig, eksempelvis inden for de sidste par år.

Man skal veje de momenter op mod hinanden for at finde ud af hvem der har den største interesse. Som du nok kan regne ud, vil det tit være svært at kende svaret på forhånd.

Kontakt registranten, og bed vedkommende om at overdrage domænet

Hvis du mener, at du har den største interesse, skal du allerførst skrive dig på ventelisten for domænet. Det koster kun 75 kr. om året. Derefter skal du sikre dig bevis af indholdet på domænet. Det kan du fx gøre ved at tage screenshots. Pointen er at dokumentere, at siden enten ikke har noget indhold eller har et bestemt indhold. Der sker nemlig tit det, at indholdet bliver ændret efter den første henvendelse. Det gør registranter ofte for at vise, at de skam bruger domænet eller har planer om det. Har man sikret sig bevis, kan man vise i en eventuel senere klagesag at domænet oprindeligt ikke blev brugt eller havde et andet indhold. Du kan også bruge Wayback Machine til at se om siden tidligere har været brugt, og til hvad.

Når du har sikret dig bevis, skal du henvende dig til registranten på skrift. Du skal gøre opmærksom på, at du mener, at du har den største interesse i domænet, og hvorfor. Du skal give registranten en frist til at overdrage domænet til dig. Der er ikke noget krav om, at du dækker registrantens omkostninger eller betaler en købesum. Pointen er her, at du skal kunne vise Klagenævnet i en eventuel senere klagesag, at du har kontaktet registranten, og at vedkommende ikke ønskede at overdrage domænet til dig.

Klag til Klagenævnet for Domænenavne og få overdraget domænet

Hvis registranten ikke overdrager domænet frivilligt, klager du til Klagenævnet for Domænenavne. Det koster kun 500 kr. i klagegebyr, som du får tilbage hvis du vinder. Hvis klagen er ikke-kommerciel er gebyret 150 kr. Klagenævnet kan kun bestemme, om domænet skal overdrages eller ej. Klagenævnet kan ikke tage stilling til andre forhold som fx betaling af erstatning.

Sagen foregår skriftligt. Normalt får du som klager mulighed for at skrive to indlæg, som registranten svarer på. Sagsbehandlingstiden varierer hos Klagenævnet for Domænenavne, men i gennemsnit tager en sag omkring syv måneder at få afgjort. Det kan dog både gå hurtigere og langsommere.

Hvis du vinder sagen, har registranten normalt en frist på fire uger til at overdrage domænet til dig. Registranten kan vælge at anke Klagenævnets afgørelse til domstolene, men det sker relativt sjældent.

Eksempler på succesrige klager:

topauktion.dk

faktura.dk

minereklamer.dk

selvangivelse.dk

Af erfaring ved jeg, at der ligger tusindvis af værdifulde domæner derude, som ikke bliver brugt.

Måske ville de gøre mere gavn i din virksomhed?