Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om iværksætteri i USA og Danmark

Rend mig i rabatten

Skrevet af:
23. september 2010 | 2.933 Visninger| 40 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Thomas Rosenstand fra Concept Interest

Ekspertblogger på Amino om iværksætteri i USA og Danmark

Hvis du skal give en rabat til en kunde, der ikke er en del af en kampagne og generel rabat til alle, skal du have en modydelse for at give den - selvfølgelig. Hvorfor skulle du ellers give den? Og hvad med de kunder der ikke spørger efter en rabat? Betaler de mere for dine varer end dem, der er frække nok til at spørge?

Hvad siger du?

Rosenstand out!

P.S.: Hvis du ikke allerede er på min postliste, kan du da passende komme det nu! Klik her

Læs også


Kommentarer

Nicolaj Thomasen  den 23-09-2010 kl. 21:28

Hej Thomas,

For en gang skyld er jeg ikke enig med dig. Der er ingen der bliver snydt ved at man giver rabat til dem der spørger. Lad os tage hotelbranchen, her betaler mange listeprisen, men hvis man ringer til hotellet, så kan man ofte få rabat, typisk ved flere overnatninger, men også ved en enkelt overnatning. En god metode til at finde de hoteller hvor man kan få rabat, er ved at finde de hoteller der er med i en ordning som f.eks. Hotel Express. Med sådan et kort kan du ofte overnatte til 50% af listeprisen plus morgenmad. Med den pris i baghovedet ved du hvor langt hotellerne er villige til at gå ned i pris - især hvis du ringer samme dag og de har masser af ledige værelser for natten.

Jeg prutter om prisen stort set alle steder undtaget i supermarkedet. Min kone skulle på et tidspunkt bruge noget maling og var på vej over til farvehandleren, da jeg sagde til hende at hun skulle sige at hendes mand arbejdede hos (mit daværende firma) og at hun derfor skulle have 20% i rabat. Der var ingen rabataftale, men hun kom alligevel hjem med en rabat på 10%, hvilket er den rabat alle som udgangspunkt får, hvis de spørger efter det.

Spørger man ikke, så får man heller ikke noget. Spørger man, så får man måske noget og måske ikke, men der sker ihvertfald ikke noget ved at spørge. Sådan er livet jo også generelt.

/Nicolaj

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 23-09-2010 kl. 21:39

Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor du er uenig? Mit indlæg handler jo ikke om at spørge efter rabatter men om at give dem. Og hvis en forretning sætter sine priser efter at en del af kunderne spørger om (og får rabat), må de kunder, der ikke får rabatten, da blive snydt? Sådan er det i hvert fald i min verden.

Og i dit eksempel er det stadig min påstand, at farvehandleren dermed snyder de kunder, der ikke spørger efter rabat.

Jeg vil skam også gerne have rabat, når jeg handler - hvis jeg kan få det. Og det kan jeg tit. Men det ændrer jo ikke på, at jeg kun kan få det, fordi prisen på varen er kunstigt højt sat. Og det princip bryder jeg mig ikke om.

Men igen: Mit indlæg handler ikke så meget om at få rabatter, men om hvorvidt man som forretningsdrivende skal hoppe med på den vogn eller ej.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Nicolaj Thomasen  den 23-09-2010 kl. 22:01

Vi er uenige i det punkt at du mener at de der ikke får rabat bliver snydt. Hvis man ikke kan få sig selv til at prutte om prisen, så er det i min verden selvforskyldt at man ikke får noget. Der er ikke meget her i livet der kommer af sig selv, man skal også se rigtig godt ud, hvis ikke man selv bliver nødt til at spørge pigen om hun vil med hjem :)

1. Dem der bare betaler listeprisen uden at blinke.

2. Dem der ikke kan få sig selv til at spørge om rabat.

3. Dem der spørger og enten får et ja eller et nej.

1. Er gladelig uvidende og føler sig ikke snydt.

2. Er selv ude om det.

3. Sparer en gang imellem lidt flere penge end 1 og 2.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 23-09-2010 kl. 22:04

Nej - det bliver vi aldrig enige om. Det er jeg enig med dig i :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Weltström  den 23-09-2010 kl. 22:33

Jeg kan til gengæld ikke gennemskue hvorfor det var nødvendigt for dig at nævne at du har en mexicansk gartner?

Men det er en helt anden snak. Jeg lyttede til dit indlæg da jeg netop var på vej hjem fra et større møde i Nordjylland. Og lige netop ved dette møde handlede det alt for meget om prisen. Deltagerne ville have rabat uden at kunne argumentere hvorfor. Det var bare ligesom forventet...

Pudsigt at det mest er den egn af landet at jeg oplever det:-)

Mvh

Jesper

Er kommentaren brugbar? 0 0
Andreas Lolk  den 23-09-2010 kl. 22:36

Jeg må også kaste mig enig med Thomas.

Der er mange ting vi ikke ser eye-to-eye på, men det her er bestemt ikke en af dem.

Når dine kunder ikke vil betale din pris er det grundet en af to ting:

Du har ikke forklaret kunden værdien af dit produkt / ydelse

Du har prissat dig forkert.

Det er en gylden mellemvej, som mange nye iværksættere skal lære, hvis de ikke tidligere har været i samme branche.

Mvh. Andreas.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 23-09-2010 kl. 22:44

@ Weltström: Det var jo det eneste rigtige at sige, eftersom han er fra Mexico og ikke hverken Puerto Rico eller Lille Skensved.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Weltström  den 23-09-2010 kl. 23:55

@Rosenstand. Pjat. Det eneste rigtige at sige er at han er gartner. Havde det været en hvid amerikaner havde du næppe sagt, undskyld larmen men jeg har en amerikansk gartner til at arbejde med haven lige nu:-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Daniel Andersen  den 24-09-2010 kl. 00:41

Godt indlæg, jeg er enig, synes at rabat skal uddeles hvis man enten køber større mængder eller yder noget andet. I vores tilfælde giver vi vores kunder 5% rabat ved at de melder sig ind i vores fangruppe på facebook. Der er noget for noget.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 03:01

Weltström: Det glæder mig, at du har fået noget ud af min video, og det er godt, at du melder ind her i debatten på det niveau, hvor du føler, du kan være med. At emnet så er noget helt andet, gør ikke så meget. Det vigtigste er, at der også var noget i videoen, du kunne forholde dig til.

Til din orientering omtaler jeg oftest mine amerikanske venner som amerikanske venner, og mine danske venner som danske venner.Jeg er endda flere gange blevet taget i at omtale nogle af mine kunder som for eksempel "en fynsk kunde", "en københavnsk kunde" etc. i stedet for blot kunde. Og lad mig bare være helt ærlig: Jeg omtaler endda nogle gange min bil som min "tyske slæde" i stedet for blot at kalde den bil.

Det er meget forkert i dit univers, kan jeg forstå. Men her hos mig er alle lige uanset nationalitet, og gartnerne her er faktisk ret stolte af deres oprindelse. Og med god grund.

 

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lars Birkedal  den 24-09-2010 kl. 04:09

Til Rosenstand: Jeg skulle faktisk til at drille dig med de rabatkampagner du har kørt på dine bøger, men jeg nåede lige at fange at du nævnte i videoen at det netop ikke er egentlig kampagner, du taler om men mere den rabat der forsøges opnået på tomandshånd. Og god video tak! Jeg er ret enig i det du siger.

Til Welstrøm: Hvad pokker er din dagsorden? Hvorfor spilder du din, Rosenstands og vi andres tid med sådan noget møj?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 04:16

Tak for det Lars. Og nej - der er STOR forskel på at køre kampagner og så den "over kaffen" rabat, jeg taler om i videoen. Rabatter af den type har for eksempel gjort livet umådeligt surt for hvidevarebranchen i årevis - og faktisk for rigtigt mange andre brancher.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Weltström  den 24-09-2010 kl. 09:14

@Rosenstand. Jeg vil sådan set gerne forholde mig til hele dit indlæg. Nu var det bare det med gartneren der lige fangede mig først. Det er en fin forklaring du kommer med ang. hvordan man omtaler diverse personer. Jeg bruger det da også selv lidt på samme måde. Men du af alle ved jo nok betydningen af ord og hvordan man bruger dem og hvordan de opfattes. Nu debatterer, blogger og videoblogger du en del i det offentlige rum, og derfor er det vel ok at jeg tillader mig at bringe dette frem. Du kan jo se det som et godt råd fremadrettet, jeg tror nemlig ikke der er særlig mange mennesker der ønsker at blive tiltalt med deres race eller tilhørsforhold først. Slet ikke når man er måske tilhører en race der har lagt ryg til meget negativt. Og det har mexicanerne i USA i hvertfald. Der er noget negativt ladet i ordene når man siger "min mexicanske gartner" eller "min afrikanske tjener" osv. Jeg synes, at jer som debatterer meget i det offentlige rum har et ansvar for, at anvende sproget korrekt. Ganske som journalister med flere også har et ansvar. Og jeg er ikke sen til også at skrive til en journalist der gør det samme.

Der er ikke mange der opfatter betegnelsen "en person med anden etnisk baggrund" som særlig flatterende vel? Det er et godt eksempel på hvordan sprogbruget er anvendt negativt.

Med hensyn til emnet i indslaget synes jeg slet ikke det holder. At give rabat er jo ofte det sidste man kan gøre som leverandør hvis man gerne vil beholde kunden, eller håbe på et salg. Det eksempel du giver med den maskine du skulle købe der koster 14K er jo et godt eksempel på, at i den perfekte verden ville leverandøren gerne have 14K, men han ser salget smutte ud af hænderne. Hvad gør han så? Han tilbyder en rabat i håbet om, at i det mindste få noget ud af det.

Du kan vel ikke klandre en leverandør for ønsket om at tjene penge? Og maskinen har måske en værdi/listepris af 14K hvor leverandøren tjener x antal procenter.

I en situation hvor der er mange forhandlere der sælger den samme dims, så er der jo stort set kun prisen at skrue på. Vi ser det tydeligt på EDB udstyr.

Jeg giver gerne rabat hvis jeg kan mærke, at det er det eneste der skal til for at jeg kan vinde kunden. Hvis ikke jeg gør det, så smutter de et andet sted hen og jeg fik slet ikke noget ud af det. Men når jeg så har kunden inde i varmen, dog til en mindre fortjeneste, kan de se hvor godt vi gør det og så bliver de og betaler gerne mere for de næste ydelser.

Har man handlet hus eller bil tror jeg nok man kan nikke genkendende til, at der gives rabatter uden modydelser.

Jeg har aldrig købt et hus eller en bil uden at forhandle prisen ned. Jeg er da ikke gået fra handlen med hovedrysten og efterfølgende slettet sælgeren fra min liste fordi, at jeg kunne få rabat når jeg spurgte efter den.

En sidste ting, og så har jeg vidst forholdt mig nok til dit indslag:-)

Hvorfor i alverden vælger du i første omgang at optage dette indslag mens der rent faktisk er larm og gartnere i baggrunden?

Jeg mener, så vigtigt var det vel heller ikke det budskab du kommer med at det ikke kunne vente til der var ro i baggrunden?

Mvh

Jesper

Er kommentaren brugbar? 0 0
Weltström  den 24-09-2010 kl. 09:17

@Birkedal. Hvor er det flot at du kan udtale dig på alle andres vegne.

Måske er det dig der spilder min og alle andres tid?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jimi Hove  den 24-09-2010 kl. 11:03

@Weltstøm

Kan du bevise at Thomas mente noget ondt med at sige " mexikanske gartner " ? Hvis ikke du kan, anklager du og dømmer folk på falskt grundlag. Er det noget du vil lære fra dig angående kommunikation ?

Med det sagt, så når jeg hører Thomas, så tænker jeg altid : " Han er fandme jyde ". Og hvis jeg skulle omtale ham til andre, kunne jeg sikkert også godt finde på at sige :" ham jyden "

Men jeg er sikkert også racist, der skal i skole igen. Lad nu være med at lytte til Big Mother og tag et beroligende glas kildevand :-)

Hilsner fra ham der altid er blevet drillet kærligt med hans stærke københavner dialekt.

Er kommentaren brugbar? 0 0
John Nielsen  den 24-09-2010 kl. 13:27

Hej Thomas,

Tak for endnu et godt indlæg.

Jeg er tildels enig med dig vedrørende rabatter. Men alligevel afviger jeg en sjælden gang fra princippet om aldrig at give rabatter. Det bliver så pakket ind i en fast lav pris på løsning af en given konsulentopgave, som kunden så får som et tilbud mod en hurtig accept og implementering.

Hilsen

(Ham den jyske IT sikkerhedskonsulent)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse H. Kristiansen  den 24-09-2010 kl. 13:42

Jimi Hove & Co.:

Weltström stiller spørgsmålstegn ved Thomas' ordvalg på grund af kendte negative konnotationer. Anklage? Snarere konstruktiv kritik.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 14:10

Lad mig én gang for alle lukke denne.

Jeg vil ikke være med til at støtte det tåbelige hysteri omkring nationaliteter. De gartnere, der kommer her, er af mexicansk oprindelse, dygtige, søde og herlige. Og de er mexicanske gartnere. Jeg kalder også med absolut og uindskrænket respekt en neger for en neger og ikke for en afro-amerikaner. Og jeg har det fint med at blive kaldt hvid og ikke kaukasier.

Den slags pseudo-elitær politisk korrekthed tjener kun til fremmedgørelse, og den galej hopper jeg ikke på.

Jeg drikker columbiansk kaffe, fordi den er god. Og gartnerne her i området er oftest mexicanske, fordi de er skidegode. Der er skam masser af andre nationaliteter her, der kunne ordne haven, men de er bare de bedste generelt set.

Videoindlæggene her på denne blog laver jeg ganske gratis. Emnerne er ikke de forretningsområder, mine virksomheder beskæftiger sig med, så det er mest for sjov. Det betyder også, at jeg må snuppe et hul i kalenderen, når det er der til at lave dem. Og i går var det mens de mexicanske gartnere var her - og inden min danske hustru kom tilbage fra en aftale ude i byen.

Det er en skam, at det skal være negativt i Welströms øjne at være mexicaner. I mine øjne er det langt fra - jeg synes, de er ret seje. Og derfor kalder jeg dem mexicanere, når det passer mig - eller bare gartnere eller Manuel (som en af dem hedder), hvis DET passer mig.

I øvrigt på samme måde som jeg omtaler Martin som min københavnske ven. Nogle vil mene, at det er negativt ladet at bruge ordet "københavnske", men heller ikke den galej hopper jeg på.

Nix! Jeg synes at alle racer er fede, har deres fejl og alt det der. Jeg er ikke så tolerant overfor religion, men det er en anden sag. Jeg vil derfor råde læserne her til at undlade at hoppe på det hysteri om racer og nationaliteter - det tjener kun ét formål, og det er fremmedgørelse.

Hvis diskussionen på et indlæg om rabatter skal handle om, hvorvidt jeg kalder en mand fra Mexico for mexicaner eller en anden mand fra Frankrig for franskmand, er jeg stået af. Helt af.

Er kommentaren brugbar? 0 0
John Nielsen  den 24-09-2010 kl. 14:40

Hej Thomas,

Jeg er helt med på indlæggets emne.

Det er et fantastisk relevant emne og et godt indlæg.

Debatten fortjener ikke at blive afsporet af en kritik af et ord, som i bedste fald blot er misforstået .

Min kommentar om at være jyde er nu ment med stolthed.  :-)

Dbh. John

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 14:56

Hej John

Jeg er helt med :-) Og jeg er også stolt af min oprindelse. Lad mig bare være ærlig og ligefrem: Jeg bliver ked af det og mister lysten til at lave en blog som denne, når en 100% respektfuld og velment udtalelse om "vores mexicanske gartner" kan afstedkomme den slags. Og når det fylder mere, at jeg var nødt til at lave videoen, mens de larmede udenfor, end hvad selve emnet fylder.

Det får mig til at gå i tænkeboks over, om det i det hele taget er interessant nok for mennesker, hvad jeg har at byde på. Og netop det er min fejl - jeg burde jo i stedet se på de mange, mange thumbs up på Twitter og her på bloggen, der kommer.

Det skal jeg lige se at blive lidt bedre til - og bedre til at give trolls den mængde opmærksomhed, de fortjener. Jeg arbejder på sagen :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Boysen  den 24-09-2010 kl. 15:03

@Jesper du skriver:

"Pudsigt at det mest er den egn af landet at jeg oplever det:-"

Og bagefter:

"jeg tror nemlig ikke der er særlig mange mennesker der ønsker at blive tiltalt med deres race eller tilhørsforhold først"

Det var vel ikke en fordom mod Nordjyder vel?

Er kommentaren brugbar? 0 0
RasmusN  den 24-09-2010 kl. 16:18

Weltström: Hvad er det for noget vrøvl du lukker ud... koncentrer dig i stedet om emnet som omhandler prissætning, rabatter m.m. - ikke om din ligegyldige overfortolkning af Rosenstands beskrivelse af en gartner... det er hysteri og totalt off-topic.

Er kommentaren brugbar? 0 0
John Nielsen  den 24-09-2010 kl. 17:14

@Weltström:

Jeg var indtil nu rimeligt sikker på, at du på et eller andet sted kunne nås med argumenter, og at du bare havde misforstået Rosenstands indlæg.

Ser man så, at du er i samme branche som Rosenstand, kunne man et øjeblik fristes til at tro, at du egentlig slet ikke vil forstå det velmendende i hans mange brugbare blogindlæg, eller at interessen faktisk er, at Rosenstand skal miste interessen i at øse ud af sine enorme erfaring via sine blogs.

Dette selvfølgelig kun, hvis man betragter andres indlæg med en negativ indgangsvinkel. Og det er der da ingen der gør, vel? ;-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 17:15

Til orientering har jeg slettet den seneste kommentar fra trollen, og jeg vil ikke se flere kommentarer fra ham her på bloggen. Lad os holde os til emnet i stedet - jeg er sikker på, han har fået den opmærksomhed, han havde brug for.

Er kommentaren brugbar? 0 0
RasmusN  den 24-09-2010 kl. 17:17

Weltström: ^^Det er ikke kritik du kommer med - det er din egen overfølsomhed for ord, som i dit hoved kan drejes mod noget racistisk... (men det er jo også moderne og politisk korrekt) og det er jo bare noget sludder og vrøvl, som intet har på sig. Jeg tror desværre det er dig, som trænger til en tudekiks :o(¨¨

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 17:19

Hej John

Tak skal du have! Desværre er han ikke indenfor rækkevidde, hvilket jeg har konstateret ved adskillige lejligheder. Motiverne er ret åbenlyse, og det gør det jo bare endnu mere træls.

Jeg er sikker på, han har bedre at bruge sin tid på end at læse med her fremover. Sikkert er det i hvert fald, at hans kommentarer ikke publiceres fremover.

@Rasmus: Lad os ikke spilde mere tid på ham. Han er det ikke værd.

Er kommentaren brugbar? 0 0
RasmusN  den 24-09-2010 kl. 17:19

Du fik lavet et indlæg før mig, men det så jeg først da jeg "postede" og opdaterede kommentarerne... men jeg er med dig :o)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jimi Hove  den 24-09-2010 kl. 18:10

Lasse :

Det muligt du ser det som en fornærmelse at kalde en mexikaner for en mexikaner. Det må du så selv rode med.

Det er vel den samme slags mennesker som giver positiv særbehandling til andre hudfarver end deres egen, fordi: " det er jo synd for dem at de er mørke " Det nok en af det mest nedværdigende menneskesyn jeg kan forestille mig. Og er nok den største grund til integrationen er gået helt fløjten i DK. Indvandrerer bliver jo opdraget til at tro at det er synd for dem. Og så ligger de som små klynkende hunde i hundekurven, og venter på en godbid. I stedet for at være stærke og frie, og tage alle de chancer de kan.

En holdning jeg ved Martin Luther King, Barack Obama og Black Panthers også deler i USA. Men i DK skal de kvæles langsomt i vat og blødsødenhed.

Jeg har selv arbejdet sammen med en del sorte fra Afrika, og tro mig der er ikke noget der bryder isen hurtigere end nogle gode jokes om hvorfor jeg er overlegen fordi jeg er hvid. Så er det ligesom ude af systemet. Selvfølgelig skal man kende hinanden godt , før man fyrer den slags af :-)

Nå, god weekend til alle.. også den stakkels mexikanske gartner

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 24-09-2010 kl. 18:54

Hej Jimi

Det er så sandt! Det er jo netop alt det kunstige og politiske korrekthedsfniller, der fremmedgør. Og det er så mentalt impotent at mudre et emne til, som det er forsøgt gjort her. Der er da racismedebatter nok derude, hvor man kan gøre sig gældende, skulle jeg mene.

Her hvor jeg bor er der bestemt ikke noget galt i at være mexicaner. For pokker - 60% af befolkningen her i Florida har spansk som deres modersmål.

Jeg håber, at der er andre, der har input for og imod rabatter. Det var faktisk derfor, jeg lavede videoen ;-)

Jeg hilser Manuel og ønsker ham god weekend!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jimi Hove  den 24-09-2010 kl. 20:05

Jeg sælger også større ordrer af gangen, men det abonnementer, så det noget lidt andet end engangssalg.

Der har jeg dårlig erfaring med at give startrabbater, da folk anser det som om at jeg er svag og kan presses, og det gør de så, måned efter måned. Så nu er der kun bonus til de loyale kunder

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jimi Hove  den 24-09-2010 kl. 20:39

Hehe , har først set din video nu, da jeg har en fuldstændig klar strategi på det område,og ikke føler jeg kan lære mere lige på det område. Nu kan jeg så se at du siger nøjagtig det samme. Det sådan noget man lærer med erfaring

Er kommentaren brugbar? 0 0
Henrik Blunck  den 25-09-2010 kl. 00:36

Hvor ville det dog være sørgeligt hvis du droppede at udgive dine gode indspark alene fordi nogle ikke kan opføre sig anstændigt... ;-)

Dine indlæg er fornuftige og velovervejede, og flertallet af indvendingerne tyder på skolesnak frem for erfaringens nådegave. Vi der har oplevet folks rabathunger vil også hellere takke nej til en opgave der i sidste ende medfører at skulle arbejde gratis, så hvis det er arrogance, erkender jeg også gerne at være arrogant.

Jeg tager ikke penge med på arbejde, og jeg klager ikke, for de folk som mangler seriøse løsninger er også villige til at betale prisen.

Tak for gode indlæg. :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 25-09-2010 kl. 00:46

Tak Henrik! Og jeg går ingen steder.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Frank Hellerup Madsen  den 25-09-2010 kl. 01:15

Jeg må erklære mig enig med Thomas i den her. Af rent personlige årsager giver jeg ikke rabat og bryder mig heller ikke meget om virksomheder, hvor det forventes, at man skal prange om prisen.

Jeg er nemlig møgdårlig til at krejle om prisen, og jeg bryder mig virkelig ikke om det. Derfor foretrækker jeg personligt en reel prisliste, jeg kan forholde mig til.(Mængderabatter og kampagner undtaget - det kan jeg godt se rationalet i).

For mit vedkommende betød det f.eks. at ved mit sidste frivillige bankskifte, fravalgte jeg simpelthen alle de banker, hvor jeg ikke på forhånd kunne se en prisliste. Det kan godt være, at det koster mig 0,0x på min rente, men til gengæld får jeg større livsværdi af ikke at skulle prange om priserne.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Linux-man  den 25-09-2010 kl. 14:19

Præcis. Ærlige priser på grisen, så får alle en fair behandling, og det er sådan det bør være. :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse H. Kristiansen  den 26-09-2010 kl. 03:04

Jimi Hove:

Jeg ser det ikke som en fornærmelse og er overbevist om, at Rosenstand heller ikke var ude på at fornærme sin gartner. Det var ikke just min pointe - og garanteret heller ikke Weltströms. Den (pointen) strøg fuldstændig hen over hovedet på dig.

Nuvel, tråden skulle handle om rabatter...

Er kommentaren brugbar? 0 0
SvMadsen  den 01-10-2010 kl. 17:56

Nu er der jo nogen der godt kan bruge indlæg af denne type til noget i deres forretninger. Pisse godt Thomas. Jeg synes det er synd, at ødelægge det med debat om andet en det emne Thomas har lagt op til. Tror"nu jokker jeg nok en unavngiven person over tææærne." nogen har ondt i et eller andet.

Bare lige et forsvar til en der faktisk prøver, at hjælpe andre GRATIS

Tak

Er kommentaren brugbar? 0 0
Remydk  den 20-10-2010 kl. 07:50

"Gartnerne her i området er oftest mexicanske, fordi de er skidegode". Nå ja og det har intet med at de arbejder for slavelønninger?

Er kommentaren brugbar? 0 0
RasmusN  den 20-10-2010 kl. 10:43

Remydk: Gaaaaaab!!!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Rosenstand  den 20-10-2010 kl. 14:13

Remy: Har du set deres lønsedler, siden du udtaler dig? Det er en stereotyp opfattelse. Mexicanerne her tjener det samme som alle mulige andre. Mindstelønnen her i Florida er 7.25$ pr. time for jobs, der ikke giver drikkepenge og 3.25$ for jobs, der gør. Og den er ikke raceafhængig. Det gartnerfirma, der arbejder her i vores community, arbejder også for f.eks. politiet og bystyret her, så vi er sikre på, at der er orden i både arbejdstilladelser og lønninger. 

Jeg beklager, at det gør din kommentar kedelig og ligegyldig - men sådan er det jo desværre nogle gange med facts.

 

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Thomas skriver


Tjen mere på brug af AdWords



Vil du tjene mere på at bruge AdWords, undgå at betale en krone mere end nødvendigt for dine klik og bevæge dig væk fra fornemmelsen af, at det er "for dyrt" med de der AdWords?
Klik her


Thomas på Twitter

Hvis du vil have besked når Thomas og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer