Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om iværksætteri i USA og Danmark

Hvad? Arbejder du ikke gratis?

Skrevet af:
14. august 2010 | 2.296 Visninger| 29 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Thomas Rosenstand fra Concept Interest

Ekspertblogger på Amino om iværksætteri i USA og Danmark

En lille hurtig fra sidebenet - og så kan den passende fungere som teaser for den næste video fra mig, hvor jeg vil give mit bud på, hvordan du kan sikre dig, at du ikke af dit hjertes godhed arbejder alt for meget gratis, hvis du skal leve af at sælge din tid og viden. God weekend!

Læs også


Kommentarer

Claus Nielsen | 14. august 2010

det er godt nok nogle korte intetsigende blogs du skriver

Thomas Rosenstand | 14. august 2010

Tak skal du have. Men når du nu synes det, kunne du så ikke gøre mig den venlighed at fortælle mig, om du virkelig mener, jeg skal skrive mere, når det hele er i videoerne? Dette er jo primært en videoblog, så oplys mig: Hvad er det, du mangler?

Jeg kan se, at alle mine videoindlæg har fået maksimum antal stjerner, og hvert indlæg har mellem 750 og op til over 1.400 visninger på de 14 dage, denne blog har levet. Så hvad er det, jeg gør galt?

Claus Nielsen | 14. august 2010

Ah ok...videoblogs....Her hos mig er der så ikke nogen videoer at se...og heller ikke nogen fejlmeddelser.... hverken i Firefox eller IE explorer...så er det jo nok derfor at jeg ikke får så meget ud af det du skriver...

Thomas Rosenstand | 14. august 2010

Det lyder underligt, du ikke kan se videoerne. Jeg kan se i min statistik på Vimeo, at de ses over hele verden. Og faktisk også i Thailand. Mon ikke du har noget, du skal have kigget på?

Jeg gør mit bedste for at huske at uploade videoerne til min kanal på Youtube - så kan du jo kigge med der, hvis du har lyst: http://www.youtube.com/user/rosenstand

Claus Nielsen | 14. august 2010

OK , så forstår jeg bedre, Vimeo er blokeret hernede i Thailand hos nogle udbydere, så det er nok forklaringen på at jeg ikke kan se dine video blogs... Har lige prøvet at gå ind på Vimeo's hjemmeside og der kommer jeg til en regerings side der siger at siden er blokeret.... så der må jeg jo undvære dine videoblogs :(

Screenshot fra hvad jeg får frem på Vimeo's side.

http://www.cs-web.in.th/screenshot_vimeo.png

Thomas Rosenstand | 14. august 2010

Nej da - du snupper dem bare på min Youtubekanal som ovenfor skrevet ;-)

Claus Nielsen | 14. august 2010

Det vil jeg gøre, snupper lige et par stykker til formiddags kaffen :)

Torsten | 14. august 2010

Hej Thomas.

De vimeo'er der er embeddet kan ikke ses via iPhone, og det synes jeg er enormt ærgeligt. Doven som jeg er, kræver det jo at jeg skal hen til computeren.

Er det bevidst?

Tommy Krabbe | 14. august 2010

Kære Thomas,

Nu beskæftiger jeg mig i de vågne (og nogle gange sovende) timer med begrebet ildsjæl, og jeg bliver direkte forarget, når folk bruger ildsjæle-argumentet som undskyldning for at få andre til at knokle gratis for dem. Der er for mange, der brænder ud, fordi de tror at det at være en ildsjæl betyder, at man udelukkende arbejder gratis, og det passer naturligvis ikke. Sådan en mand er med denne tilgang med til at få andre til at brænde ud. Han burde skamme sig.

Jeg definerer ordet ildsjæle som: At give + entusiasme + kald.

Giver du? You bet! (som du selv er inde på)

Er du entusiastisk omkring det? You bet! (And win) :-)

Har du fundet dit kald i arbejdslivet? Det må man da sige.

Ergo 1: Han har ikke noget at komme efter.

Ergo 2: Du er officielt en ildsjæl :-)

Tak for et godt videocast, og jeg håber, at det er ok, at jeg bruger dit eksempel i mine foredrag.

Bedste hilsener

Tommy Krabbe

Christian Gravgaard | 14. august 2010

Kære Thomas,

Det var et rigtig godt emne du bringer op - for det er som du selv siger et problem for de fleste af os netop hvordan man tager sig betalt for ens viden.

Afvejningen om man skal tage sig betalt fra første minut - eller om man skal give kunden lidt for at få dem helt i hus som fast kunde.

Jeg selv er selvstændig it-konsulent og oplever oftest dilemmaet. Desværre er jeg tilbøjelig til at give lidt for meget - og det er desværre ikke altid kunden så vender tilbage.

En tankevækkende video-cast - tak for det.

Når det så er sagt, er jeg nødt til at fortælle dig at jeg har et problem med at du kører bil mens du laver et video-cast. Du får simpelthen startet min forargelse for fuld blus.

Så selv om det rent faktisk ikke rager mig, så har jeg jeg en lille bøn til dig; vil du ikke godt lave dine video-cast når du ikke kører bil?

Men - hvorom alting er - jeg glæder mig til at se dit næste video-cast. Og måske også lidt mere i detaljer om hvordan DU takler det at få betaling for din viden.

..og så håber jeg at du får en fantastisk weekend.

De bedste hilsner fra Christian.

Steffen Daleng | 14. august 2010

Det er sjovt du tager den op.  Jeg har lige stået med samme problem med en kunde.

Men inden jeg følger op med en anden historie, har jeg lige et spørgsmål. Hvad er din holdning så til hvor langt man skal gå og hvor meget "forarbejde" man skal lave når man skal vinde en kunde/ordre ?

Jeg arbejder som freelance grafiker, designer og med Usability, så du kender jo branchen og her sælger man også sin tid.

Min "fejl" var at jeg valgte at give en ydelse væk gratis i første omgang. Kunden stod med en meget lille opgave der skulle løses.  (Med lille mener jeg at det tog mig 4-5 minutter) og jeg tænkte at det ville skabe en masse goodwill, så det gjorde jeg altså.

Efterfølgende har selvsamme person kontaktet mig mange gange med større opgaver og hver enenste gang, uden undtagelse, bruger jeg tid på at lave et godt tilbud til ham på opgaven, hvor efter jeg får svaret tilbage.. og hold nu fast:

"Nej jeg skal ikke have det der koster noget, jeg skal have det der er gratis.

Så ikke nok med at man skal passe på med at bruge sin tid på gratis arbejde, når man endelig vælger at skabe noget goodwill med det skal man virkelig overveje hvilken type kunde der er tale om.

At vælge sine kunder med omhu er endnu en ting man skal vokse med.

Brian Tranholm | 14. august 2010

Claus – måske kan du bruge http://www.proxywebnet.com/index.php?e=no_hotlink Citat: "We can help you to bypass internet filtering".

Når jeg af hjertes godhed hjælper nogle, så kommer jeg tit i den situation, at de er uforberedte, har en lav arbejdsmoral, samt ikke har gjort deres hjemmearbejde. I den forbindelse hører jeg ofte frasen: ”At det er noget jeg kan hygge mig med”. For de hygger sig med det og er glade for, at der endelig sker noget. Jeg får nogle gange det indtryk, at de føler, at det er dem, som gør mig en tjeneste, ved at dele deres gode og "spændende" oplevelse med mig. For mig er det derimod ofte en triviel opgave, som jeg næsten ville give penge for at slippe for, kombineret med at modpartens engagement er skuffende, hvilket fører til et dårligere resultat, som sat på spidsen slutter med at skade mit gode navn og rygte. Konklusion: Ikke drømmescenariet til en god oplevelse som samaritaner.

Så ofte af mit hjertes godhed, så kræver jeg en form for betaling, for at opgaven tages alvorligt (udgifter er motiverende). Jeg føler oprigtigt, at jeg, gør dem en tjeneste derved, da opgaven tages alvorligt og derfor løses bedre af mig.

God weekend til alle

Venlig hilsen

Brian Tranholm

Steffen Daleng | 14. august 2010

@Brian -  Så vær glad for at de ikke siger at du kan gøre det gratis for referencer. Det er alligevel den største kritik jeg i mit liv har modtaget, uden det var ment sådan.

Men igen, når folk ødelægger branchen med at forære værdifulde ydelser væk, så skaber det hurtigt en forkert mentalitet i nogle kunder.

Thomas Rosenstand | 14. august 2010

@Torsten: Nej - det er ikke bevidst. Du må en tur til computeren, er jeg bange for.

@Tommy: Tak!

@Christian: Nej - det vil jeg ikke lade være med. iPhonen sidder i en holder, jeg har begge hænder på rattet og fuld fokus på vejen fremad. Kunne aldrig drømme om at lave dem udenfor highway dog. Og jeps - flere detaljer og lidt råd i næste video!

@Crea8: Kommer i næste video - jeg skal nok huske det.

@Brian: Gode pointer!

Beklager de ret korte svar, men jeg skal ud af døren om lidt.

Jakob | 14. august 2010

Forståelse for, at ting koster noget, kan til tider også ligge på et meget lille sted, når man sælger fysiske varer. Min egen erfaring stammer fra et "værested" med masser af faciliteter stillet til rådighed uden betaling, og et princip om, at vi ikke eksisterede for at tjene penge, men tjente penge på de ting (mad, drikkevarer, slik osv) vi solgte for at kunne eksistere. Her havde flere brugere svært ved at forstå, at tingene kostede mere end i Netto. Ofte var der ingen forståelse for, at Netto opererer med lavere bruttoavance, har væsentlig lavere bruttoavance og ikke lige tilbyder en blød sofa foran et stort fjernsyn.

Eller for den sags skyld for, at når de nu reelt betalte 30 kr for at få en schnitzel ved siden af af deres pomfritter, så kunne de ikke lige få en ekstra schnitzel for 12 kr.

Jakob | 14. august 2010

Ahem... ja, der indsneg sig så en fejl et sted, hvor jeg ville have skrevet, at Netto har væsentlig lavere indkøbspriser. Indsæt selv på rette sted :)

steenolsen | 14. august 2010

Det vil nok altid opstå i et eller andet omfang, men afstemning, afstemning, afstemning.

Jeg tror vi alle kender til situationer, hvor vi dårlig nok er kommet i gang og kunden er ovenud imponeret over hvad man har nået, og man står bare som et stort spørgsmålstegn, og modsat andre gange, hvor vi har leveret meget mere end aftalt og virkelig strukket os, hvor kunden så blot siger "Var det virkelig bare det? Jeg havde godt nok forventet noget mere!".

Jeg er blevet markant bedre til at afstemme forventningerne med årene, så når situationen en sjælden gang opstår (heldigvis meget meget sjældent), så er det nok mest grundet forfejlet kommunikation.

Opfordring til alle: Glem 'antagelserne' og afstem i stedet, i hvert fald, hvis der er tale om noget ud over det absolut basale.

Michael Langlo | 14. august 2010

HejThomas

Tak for dine videos. Jeg er forholdsvis ny "seer" men er glad for dine indlæg. Og lige netop det sidste her tror jeg vedrører rigtig mange af os der sælger viden. Jeg giver meget ofte min viden væk uden at få en krone for det. "For jeg vil jo så gerne dele ud..." Men du har vækket mit lidt når jeg tænker på de offeromkostninger sådan nogle gratisydelser medfører. Jeg kunne jo i samme tidsrum bruge tid på noget der faktisk akkumulerede penge til firmaet. Men ofte har man måske den ubevidste tanke, at de gratis råd og vejledninger senere medfører fakturerede ydelser. Men fakta er nok, at det sjældent sker.

Tak for reminderen...

Hilsner fra Michael

Henrik Blunck | 15. august 2010

Det er da så absolut kun naturligt at en så omfangsrig mail må koste. Det er typisk dansk at forvente at den slags bare skal gives - og det glæder mig du tager afstand fra det. Måske kan det at du nævner dette tabu gøre at andre også får modet til at sige fra når folk beder om lidt mere end almindeligvis kunne forventes...

One2speaker | 16. august 2010

Yderst relevant indlæg Rosenstand!

På dit område SEO antager jeg, at en efterspurgt mand som dig, må have oplevet en positiv udvikling på dette område siden du startede dine blogindlæg. Det kræver trods alt meget lidt hjerne, hvis man ikke er klar over at de bedste SEO hoveder i dag koster en del penge.

For 5 år siden var der måske langt mindre der anede, hvad det hele gik ud på, og dine potentielle kunder, var ikke så ofte i "ond tro", når de bad dig gøre noget gratis.

Jeg er selv kommet langt det seneste år, men får selv daglige mails som den du omtaler, og min udfordring ligger ofte i folk gerne vil holde indledende møder osv. - uden betaling. Altid er det mig der risikerer min tid.

Det har jeg effektivt lukket ned for i år, for et indledende møde, hvor jeg ikke kan øse ud af min viden, fordi de skal købe den efterfølgende, det bliver alligevel et middelmodigt og ofte ligegyldigt møde.

Modsat, så er foredragsholderens (mine kunder) manglende lyst til at betale, heldigvis en rigtig god indikation til mig om, hvorvidt de er seriøse og i det hele taget ønsker at investere i deres karriere. Vil de ikke det, så er det blevet let for mig ikke at spilde min tid på at arbejde med dem. Det må jo være det samme for dig.

Men, let er det ikke - og specielt ikke hvis man som jeg er typen, der har været alt for dårlig til at sige NEJ - alt for længe, så er der mange der slet ikke fatter hvad der foregår, når jeg sender dem min timepris....

Thomas Rosenstand | 16. august 2010

Hej Anders

Ja - der kommer rigtig mange mails med ofte omfattende spørgsmål. Og jeg vil ikke være bekendt at give folk et venstrehåndssvar - det kan jo have alvorlige konsekvenser for dem.

Retfærdigvis skal siges, at også mange skriver, at de selvfølgelig vil betale for min tid, så det er langt fra alle, der forventer, at jeg arbejder gratis.

Det ER svært at sige nej, men det er en sund og vigtig ting at lære. Taberen ved ikke at lære det er altid én selv, virksomhed og måske endda familie- og fritid.

Lisbeth Toft Jensen | 17. august 2010

Ros for en rigtig god fortælling! Det gør ikke spor, det er i bilen. Så brug du bare køre(=spild)tiden på det!

Jeg kan tilføje en historie mere i samme boldgade om en fysioterapeut. Hun fortalte mig, at hun var godt træt af, når hun var til fest, at der altid  var een, nej flere, der lige var lidt ømme i nakken, og så kunne hun prøve at undslå sig, men det endte altid med, at hun stod og masserede ømme nakker det meste af aftenen. Men, det blev hun træt af, så nu løser hun det ved at tilbyde sig, straks, der er een, der melder sig med en øm nakke, men så trykker hun så hårdt lige der, hvor vi alle er meget ømme, at den klagende meget hurtigt siger, at nu er det vist nok.

Men, ellers kan jeg sige, at når man sælger produkter, så tror folk også, at de kan få alt at vide gratis, bare de viser lidt interesse i at købe produkterne. Så vi kender også til det med kunder, der virkelig får en masse gratis viden, for så at smutte et andet sted hen at købe produkterne.

Og til fester er vi vist alle udsat for at blive pumpet for oplysninger, og hvor har du ret: Er vi til fest, så har vi lyst til at holde fri og more os, så det er en balancegang at undgå at besvare alle mulige tekniske/faglige spørgsmål i relation til det, man laver. For som selvstændig er man jo virksomheden. Og forhåbentlig stolt af den, og netop til en fest, syntes jeg ofte, at der er nogle typer, der vil have alt muligt at vide, som det ikke er så "festligt" - heller ikke for de andre festdeltagere - at skulle sidde og lytte på.

Hvis jeg sad ved siden af dig til en fest, ville jeg syntes, det var OK at spørge til din virksomhed, f.eks. om antal ansatte, og om I har nogle perioder, der er mere travle end andre og lignende i den dur. Jeg ville aldrig spørge dig om noget helt konkret med hensyn til SEO, ligesom jeg så gerne vil være fri for at forklare dig, hvordan du helt eksakt røger en fisk i din "Kasper Røghat" (det kunne tage mange timer at forklare ordentlig + at jeg ikke kender din hjemme-røgovn).

TheisM | 17. august 2010

Du har nogle gode pointer i indlægget! Der vil altid være nogen folk, der ikke forstår hvorfor de skal betale for ens viden, når man alligevel bare har den - hvad de ikke forstår, er at de ikke betaler for ens viden, men for de mange år det har taget en selv, at tilegne sig den viden!

Torsten | 18. august 2010

Hej Thomas

Jeg blev irriteret over at jeg ikke kunne se din glimrende vimeo fra min iphone, og har undersøgt sagen en smule...

Det ser ud til at du bruge vimeos gamle embed-kode, og ikke deres nye som understøtter ipad, iphone osv...

Håber du vil bruge det i fremtiden - det vil være helt fantastisk! :D

Thomas Rosenstand | 18. august 2010

Den nye universal player ligger i en iFrame, og den tillades ikke her på Amino, så du må desværre leve uden indtil Amino måske en dag ændrer den praksis. Beklager :-(

Bjarne Ravn | 18. august 2010

Hej Thomas

Godt emne du tager op. Vi kender det nok alle. Min oplevelser går også på, at mange vil have mig ud til et møde. Der kan jeg så øse af min viden og komme med løsninger, kunden måske vil bruge - med eller uden mig - eller slet ikke. Spild af tid. Man skal fastlægge betingelserne for et møde inden starten. Hvad er formålet? Hvor meget vil kunden købe? Hvad koster mødet?

Det er svært, men det er nødvendigt at være hård.

Når man er til fest, er man til dels selv herre over, hvor meget der er networking - og hvad der er gratis rådgivning. Det kan godt siges på en pæn måde.

Tak for dit indlæg, Thomas.

Martin E. Jensen | 23. august 2010

Til fest bruger jeg som regel kommentaren "Det lyder som en interessant problemstilling du har. Lad os tale det ordentligt igennem på mandag". Sætningen kan evt. afsluttes med at overrække et visitkort. Jeg synes ikke der er noget problem i at sige det på en pæn måde at i dag holder vi fest, og forretninger taler vi om i hverdagene.

Jeg oplever også folk som forventer gratis hjælp. Jeg giver masser af gratis hjælp, men har (som du også nævner det) grænser for galskaben! :-) Det klares ved at sende en mail ud med forventet pris, og de fleste (af dem som forventer de gratis ydelser) svarer så ikke tilbage.

Jeg tror, at vi bliver nødt til at vænne os mere og mere til sådanne henvendelser. Gratis-bølgen er kun lige begyndt, og kunderne vil sandsynligvis i endnu højere grad forvente at modtage gratis ydelser i fremtiden.

Martin E. Jensen | 23. august 2010

I øvrigt den med at man forventer at møder er gratis oplever jeg meget ofte.

Jeg plejer derfor tydeligt at gøre opmærksom på, at jeg fakturerer timepris for møder, inden vi planlægger mødet. Nogle forstår det, mens andre slet ikke kan se, hvorfor de skal betale for min tid (herunder forberedelse, transport, mv).

Online Marketing | 24. august 2010

Hej Thomas

Det fænomen du beskriver, tror jeg vi alle kender, nogle kunder sender mange gange en komplet opgave som en forespørgsel, og de forventer som udgangspunkt at få leveret gratis rådgivning.

Vi arbejder også med whitelabel af SEO til flere reklamebureauer som køber SEO ekspertise og ydelser af os, her er der tale om kompetencer disse bureauer ikke selv besidder.

Her har vi oplevet flere gange, at der kommer forespørgsler fra firmaer, som har spurgt flere leverandører indenfor SEO området om det samme, det er sjov læsning, når der kommer samme mail fra flere af bureauerne med samme spørgsmål.

Vi har efterhånden lært, at vi ført og fremmest driver forretning, og ikke en gavebod, folk kan godt få et godt råd, men at løse opgaver gratis, vil vi ikke. Man kan jo heller ikke betale i supermarkedet med god vilje.

MVH.

René Madsen

 

Om denne blog


Få besked når Thomas skriver


Tjen mere på brug af AdWords



Vil du tjene mere på at bruge AdWords, undgå at betale en krone mere end nødvendigt for dine klik og bevæge dig væk fra fornemmelsen af, at det er "for dyrt" med de der AdWords?
Klik her


Thomas på Twitter

Hvis du vil have besked når Thomas og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer