Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Jobsøgere skal behandles værdigt

65.876 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 September 2012

Jeg er rystet over hvor uværdigt
mange jobsøgere behandles

Når jeg underviser jobsøgere i, hvordan man sikrer sig et job, 
hører jeg alt for ofte, at de ikke altid behandles seriøst eller værdigt.

Sådan gør mange firmaer:
Mange firmaer modtager kun ansøgninger ved hjælp af tåbelige skemaer og kasser.
Hvis hjernedøds-kriteriet var indført, ville opfinderen af systemet være begravet for længst.

Jeg synes det er uværdigt og en dårlig reklame for firmaet
En jobannonce bør være fed PR.
Hvorfor protesterer firmaernes egne reklame- og PR afdelinger ikke?
Man bruger millioner på at at opbygge et image - og så behandler man ansøgere så ringe.
Husk at ansøgeren, dennes familie og venner måske er nuværende eller kommende kunder.

Vi arbejdsgivere har et ansvar for at hjælpe jobsøgere
Ingen grund til, at vi arbejdsgivere gør det endnu vanskeligere.
Som arbejdsmarkedet er lige nu sker mange fejl-ansættelser fordi....

Vi ansætter ofte folk der... 
1) kan lave en god ansøgning
2) kan føre en god job-samtale
3) fik gode karakterer for år tilbage 
4) fik en uddannelse for år tilbage - og vi bilder os ind, at den er vigtig for jobbet.

Måske var der blandt de "dårlige" ansøgere folk som passede langt bedre til jobbet.
Men det finder vi aldrig ud af af. Og det er vi selv skyld i.

Konsekvens:
Vi kan ende med en række medarbejdere hvis vigtigste egenskab er - at de er gode ansøgere...
Er det virkelig det vil vil?

Gode og dårlige ansøgere
Gennem tiden har jeg på vegne af Place2live modtaget tonsvis af ansøgninger.
Nogle fantastisk gode – andre umulige - for at sige det mildt.
Vi har måske også haft samtaler med folk som var så nervøse i jobsamtalen at vi slet ikke fandt ud af, at det var den ideelle til jobbet vi sad over for.
det er jo ikke sikkert den gode jobsøger er den bedste medarbejder, vel?

Folk der er dårlige jobsøgere skal også have en chance
I Place2live besluttede vi, at de som ikke var gode til at skrive en ansøgning, skulle have en chance.
Ingen havde nok taget en samtale med Einstein, som havde svært ved at udtrykke sig skriftligt og som var smidt ud af skolen ”på grund af dumhed”.

Hvad gjorde vi så for at hjælpe?
Når vi søger ejendomsmæglere tilføjer vi ofte i annoncen:
”Send en ansøgning – eller endnu bedre – kom forbi og aflever den, så kan du se, hvordan din nye arbejdsplads ser ud.
Du er også velkommen til at ringe til Rolf Høegh på telefon 4073 1800 for en god snak om jobbet”

Når ansøgerne afleverer ansøgningen
Så får vi det korrekte førstegangs-indtryk af personen.
Det er noget som meget sjældent kommer til udtryk i en skriftlig ansøgning.
Det gav folk en bedre chance for drømmejobbet.

Fordel for ansøgerne - og fordel for os.
Vi har ansat rigtig mange fantastiske folk, som - på grund af en dårlig ansøgning - var blevet fravalgt.
Er det ikke trist at tænke på, at nogle mennesker ikke får det rigtige job, blot fordi de ikke er gode til at skrive en ansøgning?

Enhver der arbejder med kommunikation ved,
at den sværeste måde at overbevise andre er i skriftlig form.
Alligevel beder vi oftest ansøgerne om en skriftlig ansøgning.
Og vi møder kun et fåtal af de mange ansøgere
For vores egen dovenskabs skyld - desværre.
Til trods for at den rigtige rekruttering er livsvigtig for enhver virksomhed.

Konklusion:
I Place2live ansætter vi ikke folk, fordi er dygtige til at søge job.
Vi ansætter folk, som vi føler vi har en spændende fremtid sammen med.
Og det er lykkedes. Vi har nogle af de mest motiverede og dejligste medarbejdere.

Hvad gør du?
Glæder mig til at høre din kommentar.

Hilsen
Rolf

PS: I næste uge kan du i min blog læse:
Derfor har jeg aldrig læst et CV, et eksamensbevis eller en anbefaling

Rolf Høegh
Place2live og Resultatskaber.dk

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rolf skriver Skriv dig op