Amino Ekspertblog

Resultatskaber og Ekspertblogger på Amino om salg og markedsføring

Giv aldrig op - selv om oddsene virker komplet umulige

Skrevet af:
13. maj 2011 | 2.131 Visninger| 32 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Rolf Høegh fra Resultatskaber.dk og Place2live

Resultatskaber og Ekspertblogger på Amino om salg og markedsføring

Hvis chancerne for resultat er små, er der mange som giver op på forhånd.
Det gælder i forretningslivet, men også i kærlighedsforhold.

”Det lykkes aldrig”. ”Hun vil nok slet ikke have mig”.
”Den ordre kan jeg aldrig opnå.” ”Konkurrencen er for hård” osv.

Sådanne mennesker får altid ret. Det gør pessimister ret ofte.
Det er nemlig så selvopfyldende.
Men de går godt nok glip af mange sjove ting her i livet.

Hvis du indimellem synes chancerne for et resultat er for små, så kæmp alligevel.
Selv om chancerne er små, kan du vinde.
Ville du stille op og bruge kræfter på det, hvis chancen for succes kun var 1 mod 300 millioner?

Det kan lade sig gøre - trods ufattelig dårlige odds

Hvor store tror du chancen var for at du blev født, sådan cirka ni måneder før det skete.
Chancerne var meget små kan jeg røbe.
Garanteret den dårligste odds du nogen sinde kommer ud for.
Men du vandt. Du blev født! Tillykke med det!
Vil du høre, hvor små store chancerne var for at lige netop DU blev født den dag? Læs lige her:

Så små chancer var der

Vi skal lige have nogle fakta:
Din fars indsats var på ca. 3,5 ml sæd.
Kun 10 % af det kan bruges.
Resten er kun til for transportens skyld. Sikke transportomkostninger.
Tænk hvis 90 % af din omsætning gik til transport.

Men ved du, hvor mange sædceller der så er i de tilbageværende sølle 0,35 ml?
Hold dig lige fast: Ca. 300 mill. sædceller.
Til sammenligning er der 300 mill. mennesker i USA.
Kun en af de op mod 300 millioner sædceller ville betyde, at det blev dig som blev født.
Hvis en af de 299.999.999 andre havde vundet, var det en bror eller søster der var blevet født i stedet for dig.

Husk det næste gang du synes dine chancer for at vinde er små.
Som lige dokumenteret, har du før vist, at du kan vinde selv med de værste odds imod dig.
Så klem bare på. Du kan jo det dér.
Du er jo ikke født i går. Men du er født og det skal du være glad for.

Hilsen
Rolf
Resultatskaber.dk og Place2live

PS: Den dag da Obama blev født. Hvor mange ville have satset bare 100 kroner på at han en dag skulle blive USA præsident?
Men han vandt - for anden gang - med oddsene 1 mod 300 millioner (USAs samlede befolkning) 

Læs også


Kommentarer

Opti-web.dk | Henning  den 13-05-2011 kl. 17:15

Skønt indlæg

Jeg sammenholder næsten alle mine tiltag her i livet med poker, det er ikke altid her at man har den bedste hånd men man skal nok overbevise sine modstandere at man har, ellers har man tabt på forhånd.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 13-05-2011 kl. 17:17

Hej Henning.

God måde at håndtere det på.

God weekend

Hilsen Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Opti-web.dk | Henning  den 13-05-2011 kl. 17:18

tak til dig

og i lige måde

Er kommentaren brugbar? 0 0
Carsten Jacobsen  den 13-05-2011 kl. 17:50

Dårlige odds får ikke folk til at holde op med at spille Lotto og lignende. Når de køber en kupon siger de: Hvorfor ikke mig? Forskellen ligger nok i den indsats der skal til. Det kræver et minimum af indsats at købe en lottokupon og kæmpe med dårlige odds. Når det er større ting i livet kræver det større indsats at gå mod dårlige odds. Så det er måske bekvemmeligheden og/eller manglende mod der reelt står i vejen - og ikke dårlige odds. 

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 13-05-2011 kl. 18:22

Hej Carsten

Du har ret.Jeg fatter ikke folk spiller. Men jeg kender mange som tror så lidt på sig selv, at de har tabt kampen på forhpånd - fordi "det lykkes jo nok ikke alligevel"

Men tak for indsparket. Interessant.

God weekend

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Koludabyg  den 13-05-2011 kl. 18:23

He he, meget sjov sammenligning, men point taken...:)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Alexander M. Andersen  den 13-05-2011 kl. 18:29

Fantastisk perspektiv Rolf.

Det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg.

Håber på mange flere af dem.

Mvh.

Aleaxander M. Andersen

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 13-05-2011 kl. 18:31

Hej Koludabyg

Tak for dine herlige grin. Bliv ved.

God weekend

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 13-05-2011 kl. 18:32

Hej Alexander.

Nu rødmer jeg næsten.

Dine ord varmer.

Mange tak.

God weekend

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Carsten  den 14-05-2011 kl. 22:43

Hej Rolf

Som taget ud af din bog, man skal altid se mulighederne frem for begrænsningerne, ellers har man tabt på forhånd...

Blev færdig i går med din bog, den har givet nogle gode input og lidt stof til eftertanke.

Må sige at dit møde med Hr. Høm, nok ikke er dem man ser flest af, det er mænd af den støbning der gør verden til et bedre sted at leve!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Michael Richard Warren Olsen aka Wonderboy  den 14-05-2011 kl. 22:53

Hej Rolf.

Jeg har også nogle gange tænkt på hvor ufatteligt det er at "JEG" eksistere, der er jo sindsyg mange ting der spiller ind, og ikke bare en sædklat - ja, man kan jo næsten sige at alle begivenheder sideb BIGBANG ( store som mikroskopiske ) har haft en indflydelse på at man er til - det er sgu lige til at blive rundtosset af at tænke over.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Victor Mehai Christiansenn  den 15-05-2011 kl. 11:02

Hej Rolf,

Super godt indlæg.

Det kunne være kanon med nogle små video indlæg.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 11:41

Hej Carsten.

Tak for de venlige ord om min bog. det glæder mig.

Ja Høm er en helt special personlighed. Jeg har lært meget af ham og hans måde at behandle medarbejdere på.

God søndag

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 11:42

Hej Michael.

ja der et da et helt under at "JEG" er her. Du har helt ret.

Man skal nok heller ikke tænke for meget over det, for du har ret - man kan blive lidt rundtosset.

God søndag

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 11:43

Hej Victor.

Mange tak. Jeg arbejdet på ideen med nogle små videoklip. Tak for de venlige ord.

Hilsen og god søndag

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
flemming.dk  den 15-05-2011 kl. 12:13

underholdende indlæg.

Jeg så historien om Google og Googles 2 stiftere på Dr2 i går. Godt at se at de også - naturligvis- har kæmpet sig op fra garage/kælderplan indtil de fik succes. Som os andre er de startet småt. Så oddsene for den nye iværksætter skal nok være hårde...

Er kommentaren brugbar? 0 0
El-manden  den 15-05-2011 kl. 12:15

Det kunne være, at vi i det næste blogindlæg skulle have en uddybet udgave af dit vej til succes med parforholdet, og en uddybning af sætningen herom i indlægget :)

Ellers tak for et godt indlæg

Er kommentaren brugbar? 0 0
birthe   den 15-05-2011 kl. 12:30

Et SÅDAN indlæg .. dejligt  dejligt.. dejligt ..

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 13:01

Hej el-manden.

Jeg har flere ideer om vordan man forbedrer parforholdet.

Hvilken af dem skal jeguddybe.

Hører gerne

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 13:01

Hej Birthe

Tusind tak for dit korte men smukek indlæg.

Glæder mig

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 13:02

hej Flemming

mange tak for dit indspark. Ja det KAN lade sig gøre.

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 13:04

Hej alel sammen.

Husk jeg har flere blog-indlæg på www.resultatskaber.dk/blog

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
El-manden  den 15-05-2011 kl. 13:05

Hej Rolf

Følgende må du gerne uddybe - den handler ikke så meget om at forbedre parforholdet, men snarere det inden man opnår et forhold :)

”Det lykkes aldrig”. ”Hun vil nok slet ikke have mig”.

God søndag eftermiddag

Mvh El-manden

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 15-05-2011 kl. 13:12

Hej el-manden.

Jeg lover dig, den kommer inden for de næste uger.

Hvis ikke, så send mig en rykker på min mail: rolf@resulstatskaber.dk

Hilsen

Rolf

PS: Undskyld du må vente et par uger før du scorer kvinden i dit liv....

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lise Halskov  den 15-05-2011 kl. 22:43

Hej Rolf. I sandhed en livsbekræftende historie! Godt at minde sig selv om, når man synes, det hele er lidt tungt. Mange hilsener Lise

Er kommentaren brugbar? 0 0
El-manden  den 15-05-2011 kl. 23:17

Tak Rolf - Jeg afventer nærmere :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Martin Thorborg  den 16-05-2011 kl. 04:46

Super indlæg, du har gjort det igen Rolf :-)

De bedste hilsner

Martin

Er kommentaren brugbar? 0 0
Annette - Eventyr Haver  den 16-05-2011 kl. 14:22

jow jow det er da helt rigtig...! Super indlæg Rolf ;)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 16-05-2011 kl. 19:47

Hej Martin

Mange tak for de venlige ord.

Vi ses

De bedste hilsener

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 16-05-2011 kl. 19:48

Hej Annette

Mange tak

Mange tak

Kh

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thorbjørn Heller Johansen  den 31-05-2011 kl. 01:59

Jeg gør ikke sådan..! Kan jeg se at det er for krævende satser jeg på andet, der ligner "succes med det samme"... Hvorfor kæmpe med opgaver der er næsten uovervindelige, når der kan vindes 20 andre opgaver....!

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 31-05-2011 kl. 10:05

Hej Thorbjørn.

Det er da helt fint vi gør tingene forskellige.

Jeg kender bare mange som opgiver for hurtigt. Fordi de synes deres odds for succes er for små. Tag bare arbejdsledige, som næsten har opgivet før de søger et job.

Men dejligt vi ikke altid er enige.

Hyg dig

Hilsen

Rolf

Resultatskaber.dk

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Rolf skriver


Hvem f..... gider …

Ja, hvem f...... gider bruge en hel dag på salgstræning og kr. 2.995 + moms bare for at øge omsætningen, få masser af tilfredse kunder og leve et sjovere liv? Gider du?

Hvis du gider, så klik og læs videre om Rolf Høeghs dynamiske salgstræning der er specielt tilpasset iværksættere og ”folk der vil frem i verden”.


Rolf på Twitter

Hvis du vil have besked når Rolf og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer