Andre folks penge

Jeg har ofte en diskussion med personerne i mit netværk, venner og familie om hvordan det er at håndtere andre folks online kampagner. Det er jo en besynderlig ting, da jeg som person får ansvaret for at bruge kundernes surt tjente penge mest fornuftigt. Mange webshop ejere har ikke overskuddet eller overblikket til at sætte sig ind i hvad det vil være mest fordelagtigt at kaste sine penge efter, derfor lader de ofte et bureau stå for den del af ansvaret.

Jeg har gennem min tid som konsulent stået for at bruge annonceringsbudgetter der er svimlende store. Det sætter jeg en stor ære i, for jeg ved hvor svært det er at overlade sine penge til andre folk, og stole på at konsulenten vil bruge pengene mest fornuftigt. Ofte kender webshopejeren kun personen gennem de indlæg, de debatter, de foredrag mv. som konsulenten har været medvirkende i. Men ellers ved webshopejeren ikke meget om den her person, som han nu overvejer at overlade sine surt tjente penge til.

Så hvem kan man stole på har den samme passion for at sælge som en selv og har de nødvendige egenskaber til at nå de bedste resultater på nettet? Det hele afhænger af den konsulent du vælger at bruge, og det kan være svært at tage skridtet og outsource den del af ens forretning. Der er dog en række foranstaltninger du kan gøre dig inden og når samarbejdet er igang:

Inden samarbejdet:
-    Brug kun konsulenter du har et godt kendskab til
-    Brug dit nuværende netværk af webshopejere, hvem bruger de, har de været tilfredse
-    Brug tid på et telefon- eller personligt møde – viser om konsulenten har det rigtige commitment
-    Brug tid på at researche om konsulenten: referencer, baggrund, uddannelse mv. er i orden
-    Brug tid på at finde en konsulent der har den rigtige passion og energi til at hjælpe dig
-    Brug tid på at lave oversigt over hvad der skal laves + hvad du derfra max vil give
-    Brug tid på at finde ud af om du overhovedet har brug for en konsulent – er det nødvendigt
-    Brug tid på at opstille mål til konsulenten

Igennem samarbejdet:

-    Få din konsulent til at udarbejde en rapport minimum 1 gang om måneden
-    Få din konsulent til at beskrive hvad han har lavet for dig i den pågældende måned
-    Få din konsulent til at beskrive hvad han vil lave for dig i næste måned
-    Få lavet et statusmøde engang om måneden hvis du finder det nødvendigt

At springe ud i samarbejde kan være svært, men jo bedre du forbereder dig på hvordan processerne skal være, jo nemmere er det for konsulenten at opnå dine forventninger. Vi som konsulenter kan have svært ved at finde ud af, hvilke forventninger der ligger til os, og som kan afvige fra kunde til kunde. Jeg har haft kunder der kun har haft behov for at vide antal salg og omkostninger hver måned. Jeg har haft kunder der gerne vil følge mere med på sidelinjen og lærer af samarbejdet, og følge med i samtlige statistikker. Jo mere du har tænkt over hvordan du syntes samarbejdet skal fungere, jo bedre vil du selv blive stillet i samarbejdet – og kan blive behandlet præcis som du ønsker det.

Er der andre punkter du mener er vigtige, så smid dem endelig i kommentarfeltet Yes


Kommentarer

Tommy skrevre: Andre folks penge den 09-10-2010 kl. 21:50

Rigtig god gennemgang. Hvis jeg skal forsøge at bidrage lidt, så er det altid en rigtig god idé at få afklaret forventningerne tidligt i projektet - forventningsafstemning.

Derudover er SMART(ER) også en god måde at opbygge en aftale (en.wikipedia.org/.../SMART_criteria).

Jeg ser frem til flere indlæg :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Freewebsite skrevre: Andre folks penge den 12-11-2010 kl. 10:10

Jeg har ikke nogle nye punkter der mangler, men vil blot påpege vigtigheden af det personlige møde, specielt hvis det er store budgetter. Det giver et bedre kendskab til konsulenten som person og kan være med til at skabe større tryghed og tillid. Samtidig kan det modsat være med til at fravælge nogle konsulenter, der ellers virkede som den rigtige inden mødet.

Er kommentaren brugbar? 0 0