Amino Ekspertblog

Ekpertblogger på Amino om Iværksætterøkonomi og regnskabsudfordringer

SKAT: Diæter, skatteprocenter mv. for 2012

8. januar 2012 | 6.369 Visninger| 25 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Anette Sand fra Regnskabsskolen

Ekpertblogger på Amino om Iværksætterøkonomi og regnskabsudfordringer

Ud over kørselstaksterne, som jeg skrev om her, er der ikke så meget nyt i 2012 vedr. takster og satser. Bundskatten er hævet med en procent, men ellers er taksterne de samme som i 2011. De mest brugte kommer her:  

2011 2012
Bundskat 3,64 pct. 4,64 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter AM-bidrag er fratrukket) 389.900 kr. 389.900 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 51,5 pct. 51,5 pct.
Bagatelgrænse for visse personalegoder 5.500 kr. 5.500 kr.
Værdi af fri bil    
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) - 300.000 kr. 25 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 20 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 12.300 12.300
Diæter - rejsegodtgørelse:    
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 455 kr. 455 kr.
Logigodtgørelse pr. døgn 195 kr. 195 kr.

Du kan se fleste takster på SKATs hjemmeside, og du kan hente et rejseafregningsskema her.

Læs også


Kommentarer

Cookie  den 08-01-2012 kl. 01:34

jep - bundskatten 1 % op men sundhedsbidrag 1% ned - Mon ikke de to ting hænger sammen?

vh

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 08-01-2012 kl. 10:14

Jo, det har du selvfølgelig ret i :)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Henrik  den 18-01-2012 kl. 11:32

Hej Anette

Spændende indlæg!

Bagatelgrænse for vise personalegoder op til 5.500 kr.

Kan et 1 mandsfirma så trække frugt og avis fra op til

dette beløb?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 18-01-2012 kl. 18:56

Hej Henrik

Hvis du mener et enkeltmandsfirma, hvor ejeren er eneste medarbejder, så er svaret nej. SKAT mener ikke, at du vil arbejde hverken mere eller bedre af, at du får "gratis" frugt og aviser. Hvis du af hensyn til dit erhverv er nødt til at holde mere end et dagblad, kan man dog argumentere for, at dagblad nr. 2 og 3 (osv.) er alene af erhvervsmæssige hensyn, men det anses for almindeligt at have et avisabonnement i en husstand, så er der kun tale om et, er der intet fradrag.

Dbh

Anette

Er kommentaren brugbar? 0 0
Karen  den 23-01-2012 kl. 22:42

hej Anette,

tak for dine mange nyttige informationer. Jeg er ansat i et internationalt firma, hvor jeg ofte rejser indenrigs- som udenrigs. Jeg får de omtalte diæter i den forbindelse. Firmaet vil dog ikke give logigodtgørelse på 195 kr, da det ikke er en del af firmaets "global policy". Har jeg krav på denne godtgørelse? Jeg anvender ofte privat overnatning ifb med mit job. Venlig hilsen Karen

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 25-01-2012 kl. 07:47

Hej Karen

Nej, du har ikke krav på logigodtgørelse med mindre det specifikt er nævnt i din ansættelsesaftale. De ovennævnte satser vedr. rejser er, hvad man maksimalt kan udbetale, uden at den rejsende bliver skattepligtig af beløbet.

Dbh

Anette

Er kommentaren brugbar? 0 0
VilGerne  den 29-01-2012 kl. 17:26

Hej - hvad går kost - og logigodtgørelse ud på helt præcist? J skal fx til århus flere gange for en kunde...

Er kommentaren brugbar? 0 0
VilGerne  den 29-01-2012 kl. 17:27

Hej - hvad går kost - og logigodtgørelse ud på helt præcist? J skal fx til århus flere gange for en kunde...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 29-01-2012 kl. 19:08

@Karen: Jeg har uddybet spørgsmålet lidt her - ikke om diæter men kørselsgodtgørelse. Principperne er dog de samme:

anettesand.dk/.../k%c3%b8rselsgodtg%c3%b8relse-til-ansatte

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 29-01-2012 kl. 19:10

Hej VilGerne

Det betyder, at du - når du er ude at rejse i din virksomheds tjeneste - kan vælge, om du får refunderet udgifter efter regning eller udbetaler dig selv skattefrie diæter efter de ovennævnte takster. Det er en forudsætning, at du er væk mindst 24 timer, for at kunne bruge de skattefrie takster.

Du kan med fordel bruge et rejseafregningsskema til at opgøre rejsen på: anettesand.dk/.../rejser-rejseafregningsskemaet-2012

Er kommentaren brugbar? 0 0
Dan  den 08-02-2012 kl. 22:54

Hej Anette,

I forbindelse med messer hvor rejse dagene er 4 dage 2 gange årligt - kan man så få godtgørelser med tilbagevirkende kraft. Og er det op til firmaet om man får  (de 455 pr døgn) i fradrag eller skal de udbetale dem. Jeg skriver som ansat i firmaet.

kh dan

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 09-02-2012 kl. 21:11

Hej Dan

Om virksomheden betaler eller ej afhænger af den aftale, I har indgået f.eks. i forbindelse med din ansættelse. Hvis du mener, du har diæter til gode fra din arbejdsgiver fra sidste år, må I tale om det. Hvis virksomheden ikke udbetaler diæter, men har betalt for din kost på messen, har du kun ret til 25% af diættaksten. Hvis virksomheden ikke har betalt din mad og ikke vil udbetale noget, mens du er på messe (usædvanligt - nærigt - men ikke ulovligt), kan du få et skattemæssigt fradrag. Foreløbig for 2011. Hvis dit krav går længere tilbage, kan du anmode SKAT om at genoptage din sag, sådan at selvangivelsen for 2010 bliver genåbnet og skatten genberegnet på grundlag af dine oplysninger.

Dbh

Anette

Er kommentaren brugbar? 0 0
nystartet123  den 14-02-2012 kl. 10:58

Hej,

Jeg har en enkeltmandsvirksomhed med 5 ansatte (det er 3 deltids og 2 ungarbejdere.

Jeg vil gerne have en frugtordning til de ansatte (og mig selv). Kan det trækkes fra?

Bedste hilsener :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 14-02-2012 kl. 13:22

Hej nystartet123

Frugt, kaffe, te og kildevand må man gerne have som "velfærdsordning" på arbejdspladsen, når der er ansatte. Hvis du bare var dig selv, ville det ikke være tilladt, men reglerne er anderledes for virksomheder med ansatte.

Dbh

Anette

Er kommentaren brugbar? 0 0
Henrik   den 07-05-2012 kl. 18:38

Kære Anette,

Jeg arbejder i Aalborg tre dage om ugen og har to hjemmearbejdsdage. Har jeg ret til skattefrie diæter? Og er der fradag for at arbejde hjemme to dage?

Henrik

Er kommentaren brugbar? 1 0
olespedersen  den 26-11-2012 kl. 11:32

Hej Anette

Venligst oplys mig omkring følgende, hvis muligt :-)

Jeg forlader mit hjem på forretningsrejse til Sverige mandag morgen kl. 07.45

returnere igen onsdag aften klokken 20.45 - overnatning og logi bliver godtgjort af firmaet.

Hvormeget kan jeg modtage i skattefriediæter af firmaet i ovenstående situation - firmaet har hele tiden informeret om at de vil give skattefrie diæter når vi er på udenlandsrejse

Mvh Ole  

Er kommentaren brugbar? 1 0
Torben  den 18-02-2013 kl. 17:39

Hej Annette

Jeg står i samme situation  som Henrik  07.05.12, den anden sidste på tråden her? Altså med arbejde ude tre dag og hjemme derefter, giver det ret til nogen form for fradrag, som fastansat lønmodtager at bemærke.

Torben

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 18-02-2013 kl. 19:39

Hej Ole

Hvis du får betalt kost og logi, har du sådan set ikke brug for diæterne, som jo netop dækker disse udgifter. Men der er mulighed for at få 25% af diætsatsen (altså 2013: 113,75 kr. pr. døgn) til dækning af småfornødenheder, f.eks. kaffe mv. på rejsen ud over de betalte måltider. Hvis firmaet betaler dig mere, vil beløbet være skattepligtigt.

Dbh.

Anette

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 18-02-2013 kl. 19:42

Hej Torben og Henrik

Jeg mener ikke, der er noget at komme efter. Men jeg er faktisk ikke så god til skat for lønmodtagere, så måske tager jeg fejl. Jeg undersøger sagen og vender tilbage, hvis jeg kan komme med et bedre svar. Indtil videre synes jeg, at I hver især skal kontakte skat og høre, om der er noget, I går glip af.

Dbh.

Anette

Er kommentaren brugbar? 1 0
Substans Dezajn  den 06-03-2013 kl. 11:13

Hej Anette

Endnu et lille spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe med. Jeg arbejder på et opholdssted hvor jeg har vagter på 24 timer. Vi betaler et fast beløb pr. md (200 kr) for kost, og det dække om vi er på vagt 2 gange eller 20 gange om måneden. Har ca. 150 døgn pr. år. Er jeg berettiget til diæter og hvor meget? Hvor på selvangivelsen skal det evt. bogføres? Håber at du kan hjælpe??

Dbh. Michael

V.h. Michael

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 06-03-2013 kl. 11:30

Hej Michael

Nej. At du har døgnvagter er ikke det samme som at have rejseaktivitet. Reglerne om diæter gælder, når man er ude at rejse for firmaet og ikke i andre tilfælde.

Dbh.

Anette

Er kommentaren brugbar? 1 0
Kenneth  den 16-03-2013 kl. 10:45

Hej Anette.

Vedrørende Diæter kan man så få skattefri udbetaling fra arbejdsgiver for nogle måneder og selv skrive på forskudsopgørelsen for andre måneder?

Feks. Arbejdsgiver udbetaler for juni til oktober

Og så skriver man selv rejsegodtgørelse

på forskudsopgørelsen for november til december.

Vh. Kenneth

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 16-03-2013 kl. 12:25

Hej Kenneth

Det er kun i ganske særlige tilfælde, f.eks. når man er ansat som kørende sælger på provision eller lignende, man selv skal skrive diæter på selvangivelsen/forskudsregistreringen.

Enten udbetaler arbejdsgiveren (og så bliver det indberettet) eller også er det en del af en selvstændig virksomhed (og så er det med i firmaregnskabet).

Så ja: Det kan godt tænkes, men det er ikke almindeligt.

Dbh.

Anette

Er kommentaren brugbar? 1 0
Kenneth  den 16-03-2013 kl. 12:54

Hej igen.

Tak for svaret

Prøver lige at specificerer lidt, og ser om det giver samme svar.

Jeg er tømrer og skal arbejde ude fra juni og resten af året.

Mester vil kun betale diæter 650kr pr.dag fra juni til oktober.

Resten af tiden jeg arbejder ude er jeg vel også berettiget til diæter 650kr pr.dag i form af fradrag på årsopgørelsen/forskudsopgørelsen? når mester ikke betaler der.

Dog højest 25000kr som det er nedsat til?

Vh Kenneth

PS. Undskyld hvis jeg ikke helt forstod dit svar.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anette Sand /Regnskabsskolen  den 16-03-2013 kl. 14:47

Hej Kenneth

OK, så forstår jeg bedre. Du har ret i, at du i så tilfælde kan skrive diæter (rejsegodtgørelse) på din selvangivelse når den tid kommer. Og på forskudsregistreringen nu, hvis du er 100% sikker på, at dit arbejdsforløb kommer til at være, som du beskriver.

Dbh.

Anette

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 
 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: to + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Anette skriver


Uddannelsesstøtte - også til iværksættere!

Tag på kursus i bogføring og årsregnskab tilrettelagt for iværksættere, og få dækket din tabte arbejdsfortjeneste ved at søge SVU-støtte til kurset.

Læs mere her: Indledende erhvervsøkonomi


Anette på Twitter

Hvis du vil have besked når Anette og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer