Der er forskel på momsfradrag og skattemæssige fradrag. I sidste indlæg skrev jeg om momsafregningen, og det har ikke noget med det skattemæssige resultat at gøre. Nogle udgifter må vi ikke løfte momsen af, men der er stadig fradrag for udgifterne, når det kommer til skatteregnskabet.
For personligt ejede virksomheder er det på den årlige udvidede selvangivelse, vi skal oplyse, hvor meget overskud, virksomheden har haft, som vi skal betale skat af. Udregningen ser sådan ud:
Indtægter i virksomheden (uden moms)
minus skattemæssigt fradragsberettigede udgifter
= skattepligtigt resultat
Det er derfor vigtigt at vide, hvilke udgifter, der er fradragsberettigede, og hvilke der ikke er. Du skal ikke snyde i skat, men du skal heller ikke snyde dig selv.
For nogle iværksættere er det svært at vænne sig til at tage stilling til, om en udgift vedrører virksomheden eller om den vedrører privaten, men det er vigtigt at få delt udgifterne rigtigt op. Kører du med offentlige befordringsmidler både for firmaet og privat, så hav to klippekort. Del dine indkøb i supermarkedet op, så virksomhedens indkøb er på en kvittering (og betales med firmadankortet) og de private på en anden (og ikke med firmadankortet!).
Hver virksomhed kan trække de udgifter fra, som medgår til at ”erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”. Det er forskelligt, hvad vi har brug for, og derfor kan ikke alle virksomheder trække de samme udgifter fra. Ikke engang inden for samme branche.
Almindelige fradragsberettigede udgifter er vareforbrug, udgifter til personale og lokaler, administrationsudgifter (f.eks. kontorartikler, forsikringer, revisor, faglitteratur mv.), kørsel/anden personbefordring og reklameudgifter. Men så let er det selvfølgelig ikke. Der er mange undtagelser, denne liste er langt fra fyldestgørende, men her er nogle stikord:
Vareforbrug: Kun de varer, der er brugt til videresalg. Varelageret er ikke skattemæssigt fradragsberettiget.
Erhvervslokaler i privatboligen: Mange og skrappe krav skal være opfyldt, herunder at rummet faktisk skal være ubeboeligt. Spørg SKAT i hvert enkelt tilfælde.
Kørsel i privat bil: Man fører kørebog og udbetaler sig selv skattefri kilometerpenge efter statens satser. I 2011 er det 3,67 kr. pr. km. for de første 20.000 km., herefter falder satsen til 2,00 kr. pr. km.
Rejseudgifter: Nødvendige rejser efter regning, dvs. firmaet betaler udgifterne, eller du kan beregne og hæve diæter efter statens takster. Satsen er i 2011: 455 kr. pr. døgn til fortæring og 195 kr. i logigodtgørelse. Hvis du får fradrag for diæterne, er der en max-grænse på 50.000 kr., som er indført i 2010. Hør nærmere hos SKAT, hvis det er aktuelt for dig.
Telefon, internet og hjemmearbejdsplads: Alle de tre dele er omfattet af den nye multimedieskat, og som selvstændig kommer du formentlig til at betale multimedieskat, da du også har firmaets mobiltelefon til rådighed uden for arbejdstiden. SKAT har udgivet en pjece om multimedieskatten, som du kan her.
Profilbeklædning: Kun med synligt logo, det er bestemt ikke en konto til køb af privat tøj på firmaets regning. Og der er forskel på en T-shirt med stor reklameværdi (OK) og et lækkert jakkesæt til ejeren, når han skal på messe.
Repræsentation: Kun 25% af udgiften er fradragsberettiget. Og du skal kunne redegøre for hvem, du har spist med/givet gaver og i hvilken anledning.
- og spørg i debatten, hvis du er i tvivl, der er altid en eller anden debat om fradrag kørende.
Næste gang skriver jeg om, hvad det vil sige at bogføre sine bilag.