Regnskab for begyndere: 2 - bankkonto og private indskud

2. del i føljetonen om regnskab for ABSOLUTTE begyndere kommer her og handler om firmaets bankkonto og de private indskud, som de fleste af os foretager, når vi starter en virksomhed.

Private indskud i din nye virksomhed

Der er forskel på, hvordan indskud behandles i selskaber (f.eks. ApS og A/S) og i personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber). Det følgende handler om personligt ejede virksomheder.

De fleste indskyder noget, når virksomheden starter. Det kan enten være startkapital, handelsvarer eller udstyr, f.eks. computer. Herudover er det helt almindeligt, at virksomheden ikke tjener så meget i starten, at indtægterne kan dække virksomhedens udgifter. Derfor kan det også løbende i en startperiode være nødvendigt, at du som iværksætter betaler nogle af regningerne med private (og beskattede) midler.

Det er vigtigt at gemme alle disse regninger (skriv evt. "udlagt privat" på dem, så der ikke er tvivl om, hvor pengene er kommet fra): Hvis ikke kvitteringerne er til stede, mister du muligheden for at trække dem fra, og det kan betyde noget for både hvor meget moms og hvor meget skat, du kommer til at betale på et senere tidspunkt. Hvis du er en del af et interessentskab, og I derfor er flere, som lægger ud for firmaet, er det meget vigtigt at få skrevet på regningerne, hvem der har betalt dem. Hvis du vil skrive i "bogholderikode" skriver du /xx (hvor xx er initialerne på den, der har betalt regningen) nederst i højre hjørne. Det betyder, at xx's konto i regnskabet skal krediteres - altså at vi skal registrere, at xx har beløbet for regningen til gode, når vi laver regnskab.

Hvis du indskyder noget i virksomheden, som ikke er kontanter men varer eller udstyr, skal du sørge for, at dokumentationen er i orden. Helst ved kopi af de originale kvitteringer, men hvis ikke de findes mere, så "bedst mulig dokumentation". Hvis vi forestiller os, at du laver en perlebutik og starter med at indskyde alle de perler, du igennem flere år har købt op på forskellige ferierejser og når du er faldet over gode tilbud, så skal du finde ud af, hvad de er værd: Det skal være en realistisk pris (og det er nogle gange mindre end indkøbsprisen). Skriv ned, hvad du indskyder og tag et billede af perlerne. Så har du lavet den bedste dokumentation, du er i stand til.

Taler vi om at skyde IT-udstyr ind i firmaet - og det kan godt betale sig, fordi du får et skattemæssigt fradrag for det - skal udstyret med i regnskabet til en realistisk brugtpris. Tjek f.eks. Den Blå Avis eller andre markeder for, hvad tilsvarende udstyr ville koste at købe brugt.

Når virksomheden begynder at tjene penge, kan du få dine udlæg refunderet. Det betyder ikke noget for skatten. Skatten bliver beregnet sådan:

Virksomhedens indtægter
minus virksomhedens fradragsberettigede udgifter
= skattepligtigt resultat

SKAT er altså ligeglad med, om du selv har indskudt pengene, om du har lånt dem i banken eller hvor meget du har betalt tilbage. Det betyder ikke noget for skatten. Det, der betyder noget er bundlinjen.

Bankkonto

Din virksomhed skal have en bankkonto. Den skal du bruge i mange sammenhænge: Kunder skal indbetale penge til den, SKAT have den oplyst (som NEMkonto), og du skal betale dine udgifter med den konto. I et senere afsnit vil du finde ud af, at det godt kan betale sig for dig, at så mange udgifter og indtægter som muligt går via firmaets bankkonto frem for din private.

Du skal IKKE nødvendigvis have en "erhvervskonto". Din bankrådgiver vil måske præsentere dig for en "erhvervskonto" med masser af gebyrer på hvert kvartal. Det har du ikke brug for. Har du en gammel anfordringskonto, som du ikke bruger, kan du ringe til banken og bede om et VISA/Dankort til den, og så har du en virksomhedskonto. Så længe der er tale om en personlig virksomhed (enkeltmandsfirma), betyder det ikke noget, at det er dit eget navn, der står på bankkontoen og på kortet. Interessentskaber skal have en særlig bankkonto, som ejes af I/S-et og ikke af en af ejerne alene. En anfordringskonto er god nok, hvis ikke du skal have kredit i banken.

Følg med her på bloggen. Næste gang skriver jeg om: Den første momsafregning.