Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand Moms: Skal ydelser i Danmark momses i udlandet?

Moms: Skal ydelser i Danmark momses i udlandet?

3.634 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 June 2010

Lad os forestille os, at den anerkendte østriske organist Gustav Auzinger skal give koncert i Roskilde domkirke. I forbindelse med sin tur, glemmer han en kasse med meget vigtige effekter i Fredericia, hvor han standser på vej til Roskilde. Han bestiller derfor en fragtmand til at afhente kassen i Fredericia og køre den til Roskilde. Turen koster 400 kr. + moms.

Spørgsmålet er så, hvordan skal regningen momses?

Tja - det kommer sådan lidt an på, hvem der skal betale regningen. Er det Roskilde domkirkes menighedsråd, som afholder koncerten og betaler for Gustavs glemte udstyr, er der tale om en almindeligt momset udgift. Kirken kan trække momsen fra, hvis entrebilletterne er momsede - men det er de nok ikke, for menighedsrådet kan opnå momsfritagelse, hvis et eventuelt overskud går til velgørende arrangementer.

Hvis det derimod er Gustav Auzinger selv, der skal betale, er vognmanden nødt til at forhøre sig lidt nærmere: Hvis Gustav skal betale privat for sin glemte kasse, skal der også moms på regningen. Men - og det er så det morsomme i denne sag: Hvis Gustav som professonel musiker er momsregistreret i Østrig, skal der ikke moms på regningen. For når man leverer ydelser inden for EU, skal ydelsen momses i det land, hvor køberen har sin økonomiske virksomhed eller sit faste forretningssted, ikke i det land, hvor ydelsen bliver forbrugt. Det vil sige, at vognmanden skal skrive en momsfri faktura for sin kørsel mellem Fredericia og Roskilde.

Gustav Auzinger skal så beregne "erhvervelsesmoms af ydelser" i Østrig og betale 20% (eller måske 10%) moms i Østrig på vegne af den danske vognmand. Denne moms kan han måske/måske ikke trække fra, alt efter hvordan de østriske momsregler er på netop dette område.

Det omvendte kunne også ske

Vi kan som danske virksomheder komme til at betale momsen i et andet EU-land for en ydelse, som retteligt ikke skulle have været momset. I det ovennævnte eksempel er det højst tænkeligt, at vognmanden ikke fik spurgt. Betaler vi momsen af en vare eller en ydelse i et EU-land, må vi som virksomheder ikke trække momsen fra i det danske momsregnskab. Vi må heller ikke vælge bare at betale den udenlandske moms og så trække hele udgiften fra i vores skattemæssige regnskab.

Vi har valget med at betale momsen selv (altså bogføre den som en ikke-fradragsberettiget udgift) eller søge den refunderet gennem SKATs nye momsrefusionssystem. Hvis du vil vide mere om det, kan du klikke her og komme hen til en video, hvor jeg fortæller om proceduren.

Men enkelt kan man altså ikke sige, det er blevet med den nye momspakke.

  Køb bogen om moms her

 

 

 

 

 

Køb bogen om fradrag her

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op