Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand 15 kg. karameller - god service i Metro og Føtex

15 kg. karameller - god service i Metro og Føtex

14.074 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 May 2010

Jeg fik i dag kl. 16.00 tildelt den måske ikke umulige men heller ikke helt enkle opgave at skaffe for 1.100 kr.  Big Ben karameller. Der er en 9.-klasses elev i huset og sidste skoledag på fredag. Havde de unge mennesker spurgt, kunne jeg godt have fortalt dem, at Big Ben karameller har det med at være udsolgt på denne tid af året, men jeg blev ikke spurgt. Ved en analyse i klassens time var man nået frem til, at opgaven tilfaldt mig, idet jeg er indehaver af både bil og Metrokort.

Startede i Metro København, hvor afgangseleven og jeg mødte et antal skuffede mødre, som talte i mobiltelefon med deres insisterende teenagere ud for den hylde i butikken, hvor der var påhæftet et stort skilt: Big Ben karameller udsolgt!

Tilbage til Kundeservice ved indgangen. Som 1: Lige havde fået tilbageleveret fire kilo Big Ben-karameller fra en kunde, der havde fået købt lidt rigeligt ind. YES! (Lidt har også ret).  2:  Tjekkede lageret i Glostrup, som havde minus 27 på lagerlisten og derfor ikke kunne hjælpe. Og 3:  Slog  telefonnumre op på større supermarkeder i nærheden, så mens vi gik gennem Metro hen til kassen (uden kø), fik vi over telefonen en aftale i stand med Knud fra lageret i Føtex på Fisketorvet.

Knud fandt 11 kg. Big Ben karameller i butikken, som han leverede op til Informationen, hvor personalet fik besked på at passe på dem. Vi hentede dem et kvarter efter og skulle ikke engang gå til kassen men betalte direkte i Informationen.

15 kg. karameller i hus. God service - både fra Metros og Føtex side.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op