Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand 1. årsafslutning med SummaSummarum

1. årsafslutning med SummaSummarum

2.320 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 November 2009

SummaSummarum er et godt sælgende program. Og derfor skal der nok være nogen her på Amino, som har startet deres regnskab i SummaSummarum i år, og måske står over for den første årsafslutning pr. 31.12.

Hos Inloco Regnskab har vi hvert år i januar super travlt med at hjælpe folk i forbindelse med årsafslutningen. Og hvor alle (næsten alle) andre rigtige økonomisystemer har en flydende overgang mellem de to regnskabsår, skal man være meget velforberedt i SummaSummarum: Du kan nemlig ikke komme til at åbne det nye år rigtigt og udskrive en faktura, før det gamle er lukket korrekt.

Dette er kun relevant for de, som bruger SummaSummarums debitor- eller kreditormodul, f.eks. udskriver fakturaer med programmet. Bogfører du alle dine linjer direkte i kassekladden uden at dine kunder eller leverandører har særskilte konti hos dig, har du ingen problemer med "efterposteringer".

Men: Hvis du laver fakturaer til dine kunder i SummaSummarum, er det meget vigtigt at du - inden du afslutter SummaSummarum og dermed opretter et nyt regnskabsår - gør følgende:

  • Udsteder alle de fakturaer, der skal udstedes
  • Laver de kreditnotaer, du eventuelt mangler
  • Får bogført, hvilke af fakturaerne, der er betalt

Tilsvarende vedrørende kreditorer, hvis du bruger kreditormodulet.

For i SummaSummarum kan der ikke bogføres på debitorernes og kreditorernes kontokort i gammelt år, når det først er afsluttet.

Eller sagt på en anden måde: Hvis du skal fakturere først i januar, kan du godt afsætte en dag mellem jul og nytår til at blive ajour med bogføringen!

Regnskabsskolen har et enkelt kursus om emnet, det gennemføres kun en gang om året, og det er absolut kun for personer, som selv bogfører deres bilag i SummaSummarum. Læs om kurset her.

Mere generelle vejledninger i SummaSummarum årsafslutning kan du finde her:

Årsafslutning med SummaSummarum 1
Årsafslutning med SummaSummarum 2
Årsafslutning med SummaSummarum 3

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op