Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Patrik Lazzarotto Nyt omkring kvalitetsscore i AdWords: Det skal du vide

Nyt omkring kvalitetsscore i AdWords: Det skal du vide

4.082 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 June 2017

Google har offentliggjort nogle ændringer i måden at aflæse kvalitetsscoren. Det er kolonner du kan tilføje, der giver dig et bedre overblik og en mere kompleks forståelse af kvalitetsscoren.

For lige at forklare begrebet kvalitetsscore, så er det en måde Google bedømmer dig som annoncør på ud fra en score 0/10, om du klarer dig godt eller om du kan forbedre.

Kvalitetsscoren er sammensat ud fra 3 parametre; 

1) Forventet klikrate.
2) Annoncerelevans.
3) Destinationssideoplevelse.

Kvalitetsresultatet er en vurdering af, hvor relevante dine annoncer og dine søgeord samt din landingsside er for en person, der ser din annonce. Højere kvalitetsresultater fører som hovedregel til lavere priser og bedre annoncepositioner.

I Googles auktionssystem er det ”Ad Rank” der har betydning for din annonces position og pris. Ad Rank er en kombination af din samlede kvalitetsscore og det antal kroner og ører, du er villig til at betale for et klik. Det er typisk baseret på en beregning af maks. CPC, forventet klikfrekvens, annonces relevans, landingssideoplevelse og forventede virkninger af annonceudvidelser og andre annonceformater.

Forklaring af de 3 parametre.

Annoncerelevans

"Annoncerelevans" er et mål for, hvor præcist dit søgeord matcher budskabet i dine annoncer. F.eks. et resultat under gennemsnittet betyder muligvis, at dine annoncer enten er for generelle eller for specifikke til at fungere som et effektivt svar på brugerens forespørgsel, eller at det aktuelle søgeord ikke er relevant i forhold til din virksomhed.

Landingssideoplevelse

"Landingssideoplevelse" er et estimat af, hvor relevant og nyttig din landingsside er for de personer, der klikker på din annonce. Der tages højde for faktorer såsom, hvor godt indholdet på din landingsside matcher en persons søgeterm, og hvor let det er for folk at navigere rundt på din side.

Forventet CTR

"Forventet CTR" er et mål for, hvor sandsynligt det er, at der klikkes på din annonce, når den bliver vist. Dette resultat er baseret på dine annoncers hidtidige klikrate.

Nu til nyheden

Tidligere når man som annoncør ønskede at finde ud af ens søgeords kvalitetsscore, så kunne man kun få denne information ved at holde musen oven en lille bobbel. Det var langsommeligt at gøre på hver enkelt søgeord, og var ikke særlig nyttigt ift. at få konkret viden. Som man kan se nedenunder fortæller Google dig kun om du performer under middel, gennemsnitlig eller over middel.

Disse tre parametre er afgørende for annoncører. Det har man altid vidst, men det er nu også igen bekræftet af Google. Selv hvis én parameter performer dårligt kan det have en negativ effekt (endda i nogle tilfælde stoppe dine visninger helt).

For at hjælpe os annoncører har Google nu gjort alle 3 parametre tilgængelige som kolonner til fanen søgeord, så man kan aflæse det enkelte parametre præcis og hurtigt. På den måde får man et langt hurtigere overblik.

Du tilføjer de nye kolonner her:

Udover disse kolonner, kan man også tilføje dem med historisk data, så man kan aflæse hvordan scoren har ændret sig over tid. Det hjælper os til at forstå hvordan eventuelle ændringer på eller udenfor kontoen har påvirket kvalitetsscore over tid. Billede nedunder er illustreret fra Googles blog.

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Patrik skriver Skriv dig op