Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Bliv rig med god samvittighed Bliv rig med god samvittighed - Uge 44 - Se i spejlet....

Bliv rig med god samvittighed - Uge 44 - Se i spejlet....

1.442 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 October 2011

Se i spejlet

 

Min sekretær kom ind på kontoret en tidlig morgen og fortalte at en hjemløs ventede udenfor. Denne hjemløse ville absolut snakke med mig. Til at begynde med ville jeg spare tid så jeg sendte nogle penge ud således at han kunne købe noget mad og en kop kaffe, men noget fik mig til at sørge for at han blev sendt ind.

 

                      Jeg har aldrig set en så forkommen mand før. Han havde ikke barberet sig i en hel uge, og hans tøj var så krøllet at det så ud som klude.

 

                      ”Jeg kan godt forstå at du er forbavset over hvordan jeg ser ud” sagde han, men jeg tror du har misforstået mig. Jeg er ikke kommet for at tigge penge. Jeg er kommet for at bede dig hjælpe med at redde mit liv. Mine problemer begyndte for et år siden da min kone og jeg blev skilt. Da begyndte alt at gå mig imod. Jeg mistede mit arbejde, og nu begynder jeg også at miste mit helbred.

 

                      ”Jeg har opsøgt dig efter et råd fra en politimand som stoppede mig da jeg var ved at springe i floden. Han gav mig valget mellem at opsøge dig eller at blive fængslet. Han venter udenfor for at sikre sig at jeg gør som lovet”.

 

                      Klangen i hans stemme og ordene han brugte, viste tydeligt at det var en veluddannet mand. Jeg udspurgte ham, og det viste sig at han havde ejet en af de bedste restauranter i Chicago. Og præcis da huskede jeg at have set en avis artikel omkring at samme restaurant var blevet solgt på tvangsaktion nogle måneder tidligere.

 

                      Jeg sørgede for at min sekretær serverede ham frokost, for han havde ikke spist i to dage. Mens maden blev tilberedt fik jeg hele hans livshistorie. Og ikke en eneste gang skød han skylden på andre end sig selv. Dette talte til hans fordel og viste mig hvordan jeg kunne hjælpe ham. Efter han var færdig med at spise overtog jeg samtalen.

 

                      ”Min ven” begyndte jeg” Jeg har hørt godt efter det du har fortalt, og det har gjort et stærkt indtryk på mig. Jeg er specielt imponeret over at du ikke prøver at fraskrive dig ansvaret for denne tilstand.

 

                      ”Jeg er også imponeret over at du ikke bebrejder din tidligere kone for skilsmissen. Det er meget beundringsværdigt at du taler om hende på en så respektfuld måde”

 

                      Nu begyndte manden at komme i bedre humør. Tiden var inde til at fortælle ham hvilken handlingsplan jeg havde lagt, og præsentere den på en måde som vil føre til den reaktion jeg håbede.

 

                      ”Du kom til mig for at få hjælp,” fortsatte jeg,” og jeg beklager at måtte sige, at efter at jeg har hørt din historie, er der intet jeg kan gøre for at hjælpe dig. Men ”fortsatte jeg” jeg kender manden som kan hjælpe dig hvis han vil. Han er i denne bygning akkurat nu, og jeg kan præsentere dig for ham, hvis du er villig til at møde ham. Så tog jeg ham i armen og førte ham ind i et privat rum, som jeg har på mit kontor. Der bad jeg ham stille sig foran et forhæng. Da jeg trak forhænget væk, så han sig selv i et stort spejl.

 

                      Jeg pegede på manden i spejlet og sagde: ”Der er manden som kan hjælpe dig. Han er den eneste mand som kan gøre det, og før du bliver bedre kendt med ham og lære at stole på ham, kommer du ikke ud af det uføre du ”NU” befinder dig i.

 

                      Han gik nærmere spejlet, så nøje på sig selv og strøg sig over skægstubbene. Så drejede han sig mod mig og sagde ”Jeg forstår hvad du mener, og gud må velsigne dig fordi du ikke ynker mig”

 

                      Der efter bukkede han og gik. Jeg hverken så eller hørte fra ham de næste to år. Og da han en dag kom ind på mit kontor, var hans udseende så forandret at jeg ikke kunne genkende ham. Han forklarede at han fik noget tøj hos frelsenshær. Så fik han et job i en restaurant som lignede den han tidligere havde ejet. Her arbejdede han som tjener, under det job traf han helt tilfældigt en tidligere ven. Denne ven hørte på hans historie og lånte ham herefter penge således at han kunne købe restauranten.

 

                      I dag er han en af de rigeste restaurant ejere i Chicago. Han er rig på penge, men endnu rigere fordi han opdagede kraften i sit eget sind og hvordan han kan bruge den som et middel til at kontakte og udnytte kraften i den uendelige intelligens.

 

Dansk fortolkning

 

Flemming Hebsgaard

One2move – Biludlejning                        

www.one2move.com

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Flemming skriver Skriv dig op