Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Bliv rig med god samvittighed Bliv rig med god samvittighed - Uge 42 - Stop.....

Bliv rig med god samvittighed - Uge 42 - Stop.....

1.074 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 October 2011

Stop med at lave vores børn til fiaskoer

 

I vore dage snakkes der meget om ungdomskriminalitet og ungdoms problemer. Jeg vil gerne fortælle en historie om en ung mand med problemer og hvordan han blev hjulpet ind på en positiv bane. For jeg var selv en sådan ung mand.

                     

                      Min far var en meget religiøs mand. Vi var to brødre, og jeg var den ældste. Jeg var meget egenrådig og trodsede min fars anstrengelser for at ”reformere” mig. Vores far var den eneste til at opdrage os da vores mor var død flere år tidligere.

 

                      Jeg kunne lide våben og havde et par pistoler gemt i et hult træ på vores ejendom, der lå i fjeldene i det sydvestlige Virginia. På grund af klager fra naboerne fandt min far pistolerne og knuste dem resolut med en hammer.

 

                      Jeg kunne også lide den lokale folkemusik og havde en banjo som jeg i al hemmelighed spillede på. Men far havde store betænkeligheder også når det gjaldt musik. Han ledte indtil han fandt banjoen og ødelagde også denne.

 

                      Dans var også forbudt. Men enkelte gange ”lånte” jeg en hest og efter far var faldet i søvn, red jeg ind til landsbyens danse sted.

 

                      Som følge af dette, blev besøg i familiens skammekrog hyppige og forfærdelige. Men hver omgang på dette skrækkelige sted gjorde mig bare mere opsat på at bryde reglerne så ofte jeg kunne komme til det. Jeg var godt på vej til at gøre oprør mod alle regler i samfundet.

 

                      Det som reddede mig, var at far bestemte sig for at gifte sig igen. Kvinden han bragte hjem til fjeldgården, var sød og forstående. Hun købte en ny banjo og hjalp mig med at lære at spille på den. Fra et postordre firma købte hun to blanke skarpskyttepistoler – en til sig selv og en til mig. Vi havde mange gode timer sammen, hun lærte mig at ramme dåser i stedet for naboens høns og duer.

 

                      Hun vandt min fortrolighed og kærlighed ved at hjælpe mig med at gøre de ting jeg havde lyst til, og derefter begyndte hun at styre min energi i den rigtige retning. Hun fik fat i en brugt skrivemaskine og lærte mig at udtrykke mine tanker skriftligt. Til sidst hjalp hun mig med at få et job som korrespondent ved et stort avisforlag.

 

Når jeg ser tilbage og erkender, at det øjeblik var nok det mest afgørende øjeblik i mit liv. Så er det rart at jeg føler taknemmelighed for den storslåede dame?

 

                      Al kriminalitet har selvfølgelig ikke de samme årsager. Men i mange tilfælde har jeg en mistanke om, at det bunder i overdreven brug af strenge regler som håndhæves for stivbenet. Og jeg er også bange for, at mange forældre ikke forstår, at den grænseløse energi som skaffer mange unge problemer, let kan dirigeres mod en formidabel succes. Den person som er apatisk og lad, er ikke den som vil præstere noget stort. Mange mænd og kvinder som har høje stillinger i vort samfund, er også ”ballademagere” – frie ånder som ikke er bange for at sætte sig op mod konventionerne og følge nye veje som ryster andre ud af sløvheden.

 

Hvis dit barn er en sådan modig og energisk person, bør du være glad. Hjælp ham eller hende med at kanalisere en kraftfuld karakter mod succes i livet. Glæd dig over dine børn når de er villige til at forsøge noget. Vis dem hvordan de kan lære af de fejl som de begår, når de kommer ind i en blindgyde. Og først og fremmest – ros dem mere end du fordømmer dem, for af en eller anden grund ligger det i menneskenaturen at leve op til det rygte som andre giver dem.    

 

Dansk fortolkning

 

Flemming Hebsgaard

One2move – Biludlejning                        

www.one2move.com

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Flemming skriver Skriv dig op