Jeg har de sidste måneder brugt en del tid på at klukle mig gennem bloggen Dagpengeland. Da jeg opdagede den i slutningen af november 2010, havde bloggeren, Lau Aaen, publiceret i alt fem blogindlæg. Hverken mere eller mindre - og på trods af det beskedne antal havde han fået sin egen uafhængige side på facebook, var blevet interviewet til en række af de store landsdækkende aviser og var nået ind på beskæftigelsesministerens bord (altså ikke fysisk). I skrivende stund er der 11 indlæg på bloggen, som senest er blevet anbefalet i Politikens leder.
Jeg har svært ved at nævne andre blogs, der har fået sådan en succes fra start - en succes, som alle amino'er med en blog må drømme om. Og det har fået mig til at tænke: Hvad er det, Lau Aaen kan? Hvorfor fungerer Dagpengeland så eminent godt?
Følg med her, hvis du vil have en række bud på, hvordan du kan forbedre indholdet på din blog:
Bud nr. 1: Kun én historie
Dagpengeland handler om Lau Aaens trængsler i beskæftigelsessystemet. Lau Aaen er uddannet cand.scient.adm, arbejdsløs og sendt på jobsøgningskursus hos en anden aktør. Det er forløbet hos den private kursusudbyder, Lau Aaen blogger om. Intet andet. Vi hører intet om, hvad der sker, når Lau Aaen kommer hjem, hvilke ansøgninger han skriver om aftenen, hvilke afslag han får og så videre. Bloggen handler ikke om 700 forskellige ting, men kun om én.
Bud nr. 2: Historiefortælling og serieformat
Dagpengeland er en klassisk fortælling med alle de elementer, der hører sig til. Historien starter, da Lau Aaen af "en træls mand i ternet skjorte" bliver sendt på jobsøgningskursus, og pt. er vi i midten af eventyret, hvor vores helt (Lau Aaen, hvis du skulle være i tvivl) bliver udsat for voldsomt mange prøvelser. Målet for Lau Aaen er at få et job, men indtil nu har det vist sig, at de instanser, der skulle være hans hjælpere, beskæftigelsessystemet og den private kursusudbyder, er hans værste modstandere. Jeg skal spare dig for en analyse, men min pointe er, at vi som læsere gerne vil følge vores helt. Vi vil have slutningen med - når han målet? Og derfor følger vi trofast bloggen.
Bud nr. 3: Identifikation
Det er (heldigvis) ikke alle, der har været i berøring med det danske beskæftigelsessystem, men jeg vil mene, at dem, der har, i høj grad vil kunne genkende Lau Aaens oplevelser. Og dem, der ikke har, vil kunne identificere sig med den magtesløshed, som Lau Aaen må føle efter at være blevet tvangsplaceret på et 10 ugers jobsøgningskursus. Jeg bliver i hvert fald helt dårlig ved tanken om, at nogen pludselig skulle bestemme over min tid på den måde.
Bud nr. 4: Sandhed og dokumentation
Lau Aaen lyver ikke. Altså han pynter sikkert lidt på tingenes tilstand rent sprogligt, men helt ved siden af kan hans beskrivelser ikke være. Hvordan ved vi som læsere det? Fordi han hele vejen gennem bloggen fremlægger de materialer, han får på kurset. Vi kan se, materialerne er helt henne i vejret, og at der er belæg for hans samfundssatire. Lau Aaen er ikke bare en nordjysk bittermås, der udstiller den private kursusudbyder - og jeg tror ikke, hans blog var blevet så populær uden disse virkelighedsbeviser.
Bud nr. 5: Han kan skrive - og han læser korrektur
Der er ingen kommafejl, ingen stavefejl, sætningerne synger, overskrifterne er gode og afsnittene tilpas korte. Teksterne er gennemarbejdede og ikke bare skrevet med venstre hånd de 5 minutter, der lige var tid.
Bud nr. 6: Ironi
Lau Aaen kan en kunst, som kun de færreste kan rent skriftligt. Han kan bruge ironi. Og det er virkelig en vanskelig kunst skriftligt. Mit bedste råd er, at hvis du ikke er en sikker skribent, så lad være. Er du i tvivl, om din ironiske sætning holder, så lad også være - det gør den sikkert ikke, siden du er i tvivl. Hvorfor er ironi så svært? Fordi ironien ofte ligger i tonefaldet, og det har vi ikke, når vi skriver. Og fordi det er langt fra sikkert, din modtager forstår, du er ironisk.
Læs Dagpengeland her
Besøg facebooksiden her
PS: Har du andre bud på, hvorfor Dagpengeland har fået så stor succes på så kort tid? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet.
PPS: Kender du ikke Dagpengeland? Så er det tid til en overspringshandling!
Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne vil have
her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster -
omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer som tommelfingerregel én gang om
ugen. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes
regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis
det gavner formidlingen.