Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Nina Maria Mørk fra mainplot Sprog i farten: Du har kun brug for 6

Sprog i farten: Du har kun brug for 6

4.823 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 December 2010

Hvis du tager et kig på min hjemmeside, kan du se, jeg er tilhænger af at dræbe overflødig kommunikation. Her mener jeg både halshugning af kommunikationskanaler, der ikke tilføjer din virksomhed ekstra værdi (men kun giver dig mere arbejde, dårlig samvittighed og hovedpine) og aflivning af overflødigt sprogbrug.

Det handler om at skære ind til benet. Om at få dit budskab frem med få, men præcise, ord.

En sproglig øvelse, jeg selv er vild med, er mikronovellen. Reglerne er simple, men øvelsen svær. Du skal fortælle én historie med seks ord. Og kun seks ord.

Inspirationen til øvelsen stammer fra Ernest Hemingway, som selv (selvfølgelig) klarede den med mikronovellen "For sale: baby shoes, never worn".

"Ja, ja, piece of cake," tænker du måske, men det er faktisk svært at skrive noget med mening, når du kun må bruge seks ord. Ét er, om det giver mening for dig, noget andet er, om det giver mening for din læser - og når du skriver, er det altid din læser, du skal tænke på. Du kommer jo ikke langt, hvis din læser ikke forstår dit budskab.

Er du med på en sproglig udfordring?

Lav en mikronovelle og del den med os andre i kommentarfeltet.

Da jeg er bosiddende i Schweiz, udlover jeg fluks ét kilo Toblerone til skribenten af den mikronovelle, der enten får mig til at grine (meget) højt eller giver mig tårer i øjnene :-)

Vil du vide mere om mikronoveller, så prøv at google "six word novel"

God fornøjelse!

PS (tilføjet den 15/12): Når man først er begyndt at interessere sig for mikronovellen, begynder man at se dem rundt omkring - også steder, hvor de slet ikke er tænkt som mikronoveller. Se fx hvad jeg fandt den anden dag på et kvindemagasins hjemmeside:

PPS (tilføjet den 15/12): Vinder fundet. Se kommentarsti.

 

Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne vil have her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster - omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer som tommelfingerregel én gang om ugen. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis det gavner formidlingen.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nina skriver Skriv dig op