Jeg holder tit frokostpause foran computeren. Det er ikke jordens mest charmerende vane, men jeg trives med det. Jeg surfer lidt på dr.dk, lidt på facebook og en hel del på Amino.
På Amino kaster jeg mig over debatten - og jeg indrømmer med det samme, det ikke er indlæg om momsregnskaber, der fanger min opmærksomhed. I min frokostpause går jeg efter den mere underholdende genre. Det vil sige indlæg, hvor der bliver debatteret (saftigt, gerne). Og indlæg, som handler om ting, der interesserer mig, fx tekstarbejde.
For noget tid siden faldt jeg over et interessant indlæg.
En virksomhed tilbyder at skrive billige og unikke tekster til nettet. Det er selvfølgelig et fint tilbud, og der er flere interesserede købere, som melder sig på banen. Midt i vrimlen af positive indlæg er der pludselig en person, der siger: "Hey. Der er mange fejl i dine egne salgstekster. Jeg vil ikke købe tekster af en, der laver fejl." Svaret er noget i retning af: "Tjuvbum ... det går stærkt her i biksen, men fejlene bliver rettet med tiden."
Indlægget og den efterfølgende debat fik mig til at tænke. For ja, det er klart, at en skribents egne tekster skal være i orden. Det samme gælder en frisørs egen frisure, en skomagers egne sko og en revisors egne regnskaber. Det er simpel matematik.
Det, jeg kom til at tænke over, var, om tekster kun skal være i orden, når man sælger kommunikation? Er det ok at have dårlige tekster, hvis man har et rengøringsfirma? Eller er en frisør med en smart frisure?
Mit svar er "nej".
Jeg mener, tekster skal være i orden hos (næsten)* alle virksomheder. Uanset hvad de sælger.
Hvorfor?
Fordi du (og dermed din virksomhed) fremstår uprofessionel, hvis dine tekster ikke er i orden. Også selvom du ikke sælger kommunikationsydelser.
Forstå mig ret. Stavefejl og slåfejl er næsten umulige at undgå, og så længe der ikke er for mange af dem, er de til at leve med. Men er hele teksten en lang række af fejl, er det skidt. Rigtig skidt.
Fejl underminerer din autoritet. Og i værste fald mister du kunder på dine fejl, fordi de efterlader et sjusket indtryk og skaber tvivl om kvaliteten af dit budskab, dit produkt og/eller din ydelse.
Inspireret af den tråd, jeg læste, har jeg udvalgt fem typiske fejl, du med fordel kan være opmærksom på, når du skriver. Hvis du gider. Og hvis du synes, det er vigtigt.
Nr. 1: Stave- og slåfejl
På alle mine indkøbssedler står der 'youhurt'. Jeg kan ikke stave til yoghurt, og jeg kommer sandsynligvis aldrig til at lære det. Men det betyder ikke noget, så længe det bare er min egen indkøbsseddel. Derimod betyder det noget, hvis det står på min hjemmeside. Der er to løsninger. Den ene hedder stavekontrol, den anden hedder korrektur. Hvis du bare snupper 95 % af dine stave- og slåfejl, går det nok.
Eksempler:
Addresse = adresse
Anderkendt = anerkendt
Bolche = bolsje
Bonusen = bonussen
Faldgruppe = faldgrube
Checke = tjekke
Parantes = parentes
Nr. 2: Med eller uden nutids-r?
Enkelte har svært ved at finde ud af, om et udsagnsord skal ende på 'r' i nutid. Problemet er, at nutids-r kan være svært at høre, når ordet udtales. Der er mange huskeregler til at afgøre, om ordet skal være med eller uden 'r'. Jeg bruger altid huskereglen "prøv med prøve". Det betyder, du skal erstatte det ønskede ord med ordet 'prøve' for at afgøre, om du skal bruge nutids-r.
Eksempler:
Jeg køre (jeg prøve) til møde = forkert / Jeg kører (jeg prøver) til møde = rigtigt
Jeg vil køre (jeg vil prøve) til møde = rigtigt / Jeg vil kører (jeg vil prøver) til møde = forkert
Når du erstatter ordet med 'prøve', kan du lettere høre, at 'jeg prøve' og 'jeg vil prøver' lyder mærkeligt.
Nr. 3: Ligge eller lægge?
Ordene 'ligge' og 'lægge' lyder ens, men betyder noget forskelligt. 'At ligge' betegner en stilstand, mens 'at lægge' betegner en bevægelse. Personligt skal jeg selv tænke mig om, når jeg skal vælge mellem 'ligge' og 'lægge'. Når jeg prøver at finde det korrekte ord, husker jeg på, der er 'æ' i både 'lægge' og 'bevægelse'. Denne huskeregel virker for mig, men der findes sikkert mange andre gode huskeregler.
Eksempler:
Du skal ligge teksterne på din hjemmeside = forkert
Du skal lægge teksterne på din hjemmeside = rigtigt
Teksterne ligger på hjemmesiden = rigtigt
Teksterne lægger på hjemmesiden = forkert
Nr. 4: At blande 'og' og 'at' sammen
Igen er der tale om, at ordene lyder ens, når de udtales. Men det er altså uprofessionelt ikke at kunne kende forskel. Du skal bruge 'at' og ikke 'og', når udsagnsordet står i navnemåde (at-form). Det vil sige, når udsagnsordet ender på -e eller ingenting, fx 'at spise', 'at køre', 'at hoppe' og 'at få'.
Eksempler:
Derefter får kunden et kursus i og anvende deres nye shop = forkert
Derefter får kunden et kursus i at anvende deres nye shop = rigtigt
Nr. 5: Inkonsekvent sprogbrug
Inkonsekvent sprogbrug er, når du bruger forskellige ord om samme ting eller samme begreb i din (korte) tekst, fx 'hjemmeside' og 'website'. Det kan også være, hvis du skriver forkortelser forskelligt, som fx 'f.eks.' og 'fx' i den samme tekst.
Eksempel:
Med en seo artikel kommer du langt. Vi skriver dine SEO-artikler.
* Når jeg sætter ordet 'næsten' i parentes, skyldes det, der faktisk er virksomheder, hvor jeg vil betale for en ydelse, selvom deres
hjemmeside/salgstekster er fyldt med fejl. Men det er meget få
brancher, og faldt jeg over en konkurrent, hvis tekster ikke var fyldt
med fejl, ville jeg vælge konkurrenten.
Og nu er jeg nysgerrig. Hvad betyder dårlige tekster
for dig som (potentiel) køber? Køber du ting eller ydelser på en
hjemmeside, som er fyldt med fejl? Opdager du overhovedet, om en
hjemmeside har fejl? Og hvis ja, hvad betyder fejlene for det indtryk,
du får af virksomheden? Har du noget spændende at byde ind med? Så skriv gerne en kommentar :-)
Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne
vil have her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster
- omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer som tommelfingerregel én gang
om ugen. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes
regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis
det gavner formidlingen.