Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Niels Olsson fra Saxis Fantasi penge - Hvornår er et resultat et resultat

Fantasi penge - Hvornår er et resultat et resultat

3.541 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 April 2017

En svineheldig iværksætter

Jeg har i min korte karriere som iværksætter, været enormt priviligeret!

Jeg har haft nogle mentorer, som har lært mig op i at drive forretning

oveni købet 2 af de bedste: Martin Thorborg og Nicolai Frisch, stifterne af Amino.dk (og utallige andre virksomheder) 

Derfor vil jeg gerne dele lidt ud af nogle af de råd jeg har fået af mine kære mentorer, så andre der ikke har været så heldig som jeg, kan få gavn af dem.

Købmandskabet - den glemte kunst

"Show me the money" - Er Nicolais motto 

Det er fordi Nicolai er købmand, med stort K 

Nicolai er den helt særlige art af iværksætter som startede som barn med at sælge jeans i folkeskolen

Parallelimporteret fra Polen, så han kunne lave konkurrencedygtige priser og stadig få en god profit

Nicolai ved hvad det handler om. Han bygger selvfinansierede forretninger og sælger dem for 3 cifrede million beløb 

Han er nok noget af det mest rendyrkede du finder indenfor dansk iværksætteri

Jo længere jeg er kommet på min rejse med Saxis, jo mere er det gået op for mig hvor heldig jeg er

Købmandskabet, som Nicolai har så stor kærlighed for, er nemlig lidt en glemt sport i dansk iværksætteri

I hvert fald hvis du ser på mange af de nye koncepter der skyder frem idag

Idag skal man have en app eller en fin-tech virksomhed, så skal man have en angel-investor eller venture kapital ind og så skal man ellers bare vækste som ind i helvede så man kan lave en ny runde med investeringer

Der er ikke så meget snak om at tjene penge, at lave en god forretning, selvfinansieret - det er bare ikke lige så cool som at sige man har fået 20 mio. kr. i venture og skal flytte til Silicon Valley

Sådan er det ikke hos Martin og Nicolai. Her handler det om at lave forretning, at være købmand, i ordets sande betydning

Så hver gang vi stolte og glade har fortalt om at vi har været i pressen eller vi har fået mange likes på vores Facebookside eller at vi har rigtig god kundeanmeldelser, har svaret lydt:

"Show me the money" - Hvad er der kommet ind i banken

Og det er ikke fordi det ikke er vigtigt med god omtale, følgeskab på sociale medier osv. men det der primært skal være i orden er pengestrømmen i din virksomhed

Det er der der gør alt det andet muligt

Vi snyder os selv fordi vi gerne vil være gode

Det svære er at lade være med at lægge for meget vægt på de sekundære resultater

Det er meget nemt at gå og glæde sig over at man har lavet et rigtig godt opslag på facebooksiden eller et nyhedsbrev der overperformer

Det svære er at kigge på det resultat og spørge sig selv: "Men hvor mange kunder er der kommet ud af det?"

Vi er nødt til at kunne måle konverteringer og vi er nødt til at holde os selv benhårdt op på om det vi laver skaber de primære resultater som virksomheden lever af

Jeg tror at det specielt er svært for min generation og yngre, som lægger en meget større værdi i f.eks. et "like" - Det betyder ingenting for din forretning, men meget for dig

Og du er i princippet fuldstændig ligegyldig i forhold til din forretning, du må aldrig forveksle rigtige resultater med pleje af dit ego

Show me the money - hvad er der kommet ind i banken

Et andet tidspunkt hvor det kan være svært som ung iværksætter at se skoven for træer, er når man har et potentielt resultat

Hos Saxis kan det f.eks. være virksomheder som "næsten" er solgt

I en virksomhedshandel, kan alt falde fra hinanden, sekundet før der skrives under på købsaftalen

Du kan aldrig være sikker

Derfor må vi aldrig regne med, at de virksomheder vi ved, er lige ved at blive solgt, rent faktisk bliver solgt

Det er meget nemt for dem der sidder i vores kundeservice og hjælper sælgerne i salgsprocessen at tælle "fantasi-penge" med i resultatet

"de skriver under på Mandag og så får vi 100.000 kr. i honorar" 

Hvis jeg havde en 10'er for hver gang jeg har hørt det og handlen derefter er faldet fra hinanden og aldrig blevet til noget

Show me the money

En dyd der aldrig går af mode

Alverdens nye teknologier, kunstige intelligenser og robotter kan ikke erstatte den aller vigtigste af alle faktorer for successen som iværksætter

Knofedtet 

Det hårde arbejde

Det er hårdt arbejde at tjene penge

Det er ofte noget med at ringe til en masse mennesker, lave en masse manuelt langsommeligt arbejde, yde en kanon god service og gøre sig umage hele vejen igennem

Derfor tror jeg mange unge, grønne iværksættere skyer det lidt og håber på at de går viralt og bliver en "overnight success" 

Men der er ingen vej udenom, penge skal der til, det er trods alt det en forretning laver i sin grundform, den tjener penge

Det er faktisk HELE gamet. Vi har bare klistret så meget uden på idag, så det er svært at se ind til kernen

Til gengæld er det også en egenskab - at tjene penge

Det er noget du kan træne og blive bedre til - så når du først er blevet god, har du et helt nyt plateau at arbejde fra

Og det er det der bør være dit mål, for det er både det vigtigste og det sværeste ved at starte virksomhed

Så før du rent faktisk tjener penge skal du passe på med at fokusere på noget som helst andet. Sig til dig selv "Show me the money"

Se afsnit #11 af Jagten på Saxis hvor jeg snakker mere om fantasi penge:

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Niels skriver Skriv dig op