Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs John Nielsen fra Nielco IT URL'shortener services er populære. Men pas på!

URL'shortener services er populære. Men pas på!

20.134 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 December 2010

De såkaldte URL-shortener services er blevet fantastisk populære. Det gælder specielt på sociale medier som Facebook og Twitter.
På Twitter er afkortning af de ofte lange webadresser næsten en nødvendighed, hvis man vil have mulighed for at kunne skrive noget forståligt eller brugbart indenfor de 140 karakterer, der er plads til.
Jeg benytter selv TweetDeck som mit primære værktøj til at skrive indlæg på Twitter og på Facebook. Fordelen ved TweetDeck er, at den samler en række sociale medier i ét og samme program.
Det giver mig mulighed for også at håndtere skrivning af indlæg på min LinkedIn profil fra samme værktøj. TweetDeck kan endda fås til næsten alle platforme - uanset om det gælder din Windows computer, din Apple computer, din iPhone eller din Android baserede mobiltelefon.

Nå, inden dette udelukkende bliver en hyldest til TweetDeck's mange fortræffeligheder, vil jeg fokusere på emnet i dette indlæg.

URL'shortener services er som nævnt fantastisk populære, og de korte webadresser (URL's) benyttes også mange andre steder, end på de sociale medier.
Ulempen er, at man ofte ikke kan se, hvilken adresse der i virkeligheden gemmer sig bag de kryptiske adresser.  Hvem kan f.eks. umiddelbart se, at adressen http://bit.ly/9hUVg2 gemmer på adressen til denne blog?
De afkortede URL's giver phishing skurke en uovertruffen mulighed for let at skjule den kryptiske adresse, de benytter i forsøget på at lokke personfølsomme oplysninger fra dig.

Vender vi lige tilbage til min favorit app på de sociale medier, TweetDeck, har de indarbejdet en virkeligt fantastisk tjek-funktion, som gør, at du får mulighed for at se den virkelige adresse, samt hvor mange der har klikket på den korte URL, inden du bliver sendt videre til den rigtige adresse.
For at få den smarte sikkerhedsfunktion aktiveret, skal du blot sikre, at der er markeret ved "Show preview information for short URLs".

Er funktionen "Show preview information for short URLs" aktiveret, giver et klik på linket http://bit.ly/ebwBMC denne meget brugbare information:





Bag den korte URL gemmer sig et glimrende indlæg om 10 forudsigelser for online markedsføring 2011. Den oprindelige adresse fylder jo godt, og det er kun naturligt, at skribenten, ekspert i online markedsføring, SEO m.m., Peter Ulstrup gør adressen kortere og mere Twitter-venligt.

Den smarte funktion kan indarbejdes i Internet Explorer, som benyttes af mere end 50% af alle internetbrugere.
Det kræver blot et tilføjelsesprogram til din Internet Explorer, kaldet IE8 Accelerator: Preview and Launch URL. Til Google Chrome kan man benytte goo.gl URL Shortener, og til Firefox har man mulighed for at tilføj en addon ved navn bit.ly preview.

Der findes sikkert også en lignende funktion til de mere eksotiske browsere.

Jeg anbefaler, at man benytter sådanne "Short URL preview muligheder" alle de steder, man kan komme til det. Men det må ikke afløse sund fornuft og forsigtighed, når du bevæger dig rundt på internettet.

Kender du til andre Twitter-apps end TweetDeck, som tilbyder den samme smarte preview-mulighed, må du meget gerne byde ind her i bloggen.

På forhånd tak.

Dbh. John Nielsen

 


 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når John skriver Skriv dig op