Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om IT sikkerhed & Business IT Continuity

Forberedelse, stregkoder & koldt vejr: En fordel?

Skrevet af:
12. november 2010 | 1.915 Visninger| 6 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

John Nielsen fra Nielco IT

Ekspertblogger på Amino om IT sikkerhed & Business IT Continuity

For ikke så længe siden lancerede superiværksætteren Martin Thorborg en event, hvor han tilbyder iværksættere at fremvise deres merchandise i forbindelse med hans meget populære talkshow, Thorborgs Talkshow, for derved at give dem mulighed for noget online omtale overfor talkshowets mange seere.

Den chance måtte jeg som iværksætter simpelthen gribe.

Udfordringen var at finde på noget, som Martin Thorborg ville lægge mærke til, så det måske kunne give mit IT firma i Favrskov ved Århus en lille fordel i udvælgelsen blandt de sikkert rigtigt mange andre virksomheders merchandise.

Jeg har desværre aldrig været i Florida eller USA i øvrigt, men jeg har læst, at vejret i Florida næsten altid er lunt og dejligt, i forhold til i det kolde Danmark.

Jeg fik lavet en t-shirt i en lidt ekstra god kvalitet, så Martin måske ville lægge mærke til den, og måske endda ville finde på at gå i den igen.

Nu sagde jeg, at vejret efter sigende næsten altid er lunt og dejligt i Florida.
Det betyder jo, at der en gang i mellem kan være køligt. For at være mest mulig på den sikre side med hensyn til vejret, blev der også fremstillet en lun hættetrøje med stort set de samme tryk på, som på den kortærmede og sommeragtige t-shirt.

min blog er jeg den senere tid kommet med anbefalinger af seje apps til Android mobiltelefoner. En af de sjove og i fremtiden sandsynligvis meget brugbare apps, jeg har skrevet om, er QR Barcode Scanner.
Det ville jeg prøve at indarbejde i min gimmick på trøjerne til Martin. Så på fronten af begge trøjer blev trykt tre QR stregkoder, og på hættetrøjens ene ærme endnu en.

Martin gættede i forbindelse med sit indslag naturligvis hurtigt, at der nok ville være gemt et link til www.nielco.dk i koderne.

Men jeg gemte også andre koder. Skype-Wink

Fik du ikke mulighed for at se og skanne QR stregkoderne i Martin Thorborgs indslag, er her en gengivelse af trykket på fronten af Martins hættetrøje:

 

 

 

QR koderne virkede tilsyneladende fint, for ifølge besøgsstatistikken for www.nielco.dk kom der flere besøg fra Florida, et sted hvorfra jeg må erkende, at der ikke til dagligt kommer ret mange besøgende.

Indslaget med QR stregkoderne har sammen med anbefalingerne i min blog overbevist den lokale taxivognmand i Favrskov, Favrskov Taxa, til at indføre QR stregkoder i sine taxier. Når man er på vej til julefrokost i taxi'en, kan man lige skanne en QR kode på sin mobiltelefon, hvorefter telefonnummeret til taxi automatisk tilføjes i kontaktpersoner på mobilen. Når man så vil køres hjem fra julefrokosten i de sene nattetimer, har man jo telefonnummeret lige ved hånden. Det er en gratis service, som vognmanden Martin Godsk håber, kan give endnu en lille fordel, når der skal ringes til Taxi.

Man kan med andre ord bruge QR stregkoder rigtigt mange steder. Det er egentligt kun fantasien, som begrænser.
Jeg er i hvert fald meget sikker på, at omfanget vil vokse nærmest eksplosivt i fremtiden.

Har du en idé til en ny og anderledes anvendelse af stregkoderne, er du som altid meget velkommen til at kommenterer her i bloggen.

Jeg siger tusind tak til Martin Thorborg for muligheden og det sjove og brugbare event. Skype-Smile

Dbh.
John Nielsen

 


 

Læs også


Kommentarer

Thomas Rosenstand  den 12-11-2010 kl. 14:41

Fed trøje du fik lavet til onkel Martin - og varm. Nu skal du huske på, at Martin er et lille pus hvad temperaturer angår. Den morgen, han lavede videoen, var der kl. 07.30 22 grader. Og det ER koldt i floridianeres øjne. Folk går med jakker og endda huer her, når temperaturen falder under de 23-24 grader, som den som regel gør i de tidlige morgentimer om vinteren.

Den med QR koder i taxier - den er sgu godt tænkt!

Er kommentaren brugbar? 0 0
John Nielsen  den 13-11-2010 kl. 11:45

@Thomas Rosenstand:

Tak Thomas. Der er bestemt også en lignende hættetrøje eller t-shirt i god kvalitet til dig, hvis der er plads til den i et af dine fantastiske video blogindlæg. Bare send din foretrukne størrelse og adresse til mig. ;-)

På sådan en kold novemberdag lyder det ualmindeligt tiltalende og fristende med et klima, hvor en kølig morgen er 22 grader.

QR koder i taxier er som nævnt bare en af mange muligheder.

Den lokale taxivognmand bør jo også sørge for, at stregkoderne hænger i alle forsamlingshuse og ved alle festlokaler til udlejning.

Enhver restaurant, bar og pub bør efter min mening også benytte QR koder.

Og hvad med malere, billedkunstnere og andre kunstnere? Ved værkerne bør der da være placeret en QR kode med URL til kunstnerens hjemmeside eller galleriets side med information om det udstillede. Det er jo også en måde for kunstnerne at få udbredt kontaktinformation til eventuelle kunstinteresserede kunder.

Jeg overvejer selv, om ikke det kan lade sig gøre at lægge en QR kode på den næste version af mine visitkort.

Det må min leverandør af visitkort lige ind over, så jeg kan få det lavet ordentligt.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Nina Maria Mørk  den 14-11-2010 kl. 00:32

Hold da kaje, hvor er det her sejt - og helt nyt for mig. Giver du lige en kop kaffe næste gang, jeg kommer forbi Favrskov og forklarer nærmere? Og kan man lave føle-QR stregkoder? Bare for effektens/synets skyld ... ?

Er kommentaren brugbar? 0 0
John Nielsen  den 14-11-2010 kl. 00:51

@Nina Maria Mørk:

Jeg er en ivrig kaffedrikker, og der er næsten altid en kande klar.

Du skal være velkommen, såfremt jeg er på kontoret, og ellers kontakt mig inden, så vi kan aftale et tidspunkt. :-)

Føle-QR stregkoder? Mener du som blindskrift, eller?

Det kan man vel godt. Det må komme an på materialet, som bruges til at fremstille koderne.

Der er forskellige typer QR koder, og herunder Kalenderaftaler, Kontaktperson, E-mail adresse, Geografisk placering (GEO location), Telefonnummer, SMS, URL (Hjemmeside adresse) og WIFI netværk (oplysninger til at forbinde til trådløst adgangspunkt).

Og så er der selvfølgelig QR koden for almindelig tekst.

Jeg forudser, at alle fremtidige mobiltelefoner baseret på Apples IOS (iPhone), Google's Android, Microsoft's Windows Mobile og Symbian (Nokia) vil kunne QR skanne med det indbyggede kamera.

Mulighederne for brug af QR koder er, som tidligere nævnt, praktisk talt uendelige.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Brian Reinhold Jensen  den 15-11-2010 kl. 15:27

Hej John,

Rigtigt godt set at fokusere på QR-stregkoderne, det bliver rigtigt stort lige pludseligt.

Jeg er faldt over to anvendelser af koderne som jeg synes er specielt godt tænkt.

1.

KFUM-Spejderne i Danmark har lavet deres eget sociale medie/mødested (www.ScoutIN.dk) og fået fremstillet QR-koder der syes på deres skjorter/uniformer. Ved at scanne en stregkoder bliver du automatisk "ven" med vedkommende på SoutIN.

2.

For et par uger siden sad jeg og læste et Anders And blad for sønnen og lagde mærke til at der var QR-koder på nogle af siderne. Jeg scannede en af dem og fik så Andeby-nyhederne live læst op i min telefon, med sidste nyt vedr. det røveri der var sket på billedet før - det var sejt og jeg fik lige lidt point fra sønnike ved samme lejlighed. :-)

Stor hilsen

/Brian

Disclaimer: Jeg er hverken KFUM-Spejder eller ansat i Disney koncernen.

Er kommentaren brugbar? 0 0
John Nielsen  den 16-11-2010 kl. 13:28

@Brian Reinhold Jensen:

Hej Brian,

Det er et par rigtigt gode eksempler på brug af QR-stregkoder i to vidt forskellige verdener.

Ingen tvivl om det store potentiale.

På kontoret har vi et sikkert gæste-WIFI som kunder og gæster i huset frit kan benytte. Der bliver nu lavet en QR-kode til dem, så de kan skanne WIFI oplysninger som f.eks. SSID, krypteringskode m.m.

Derved sikrer vi, at kun "inviterede" har adgang til den hurtige fiberforbindelse, og at vi ikke behøver at dele med hele nabolaget i Favrskov. :-)

Dbh. John

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når John skriver



John på Twitter

Hvis du vil have besked når John og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer