Varm luft fra Investeringsforeninger om ledelse

Kommentar: Danske investeringsforeninger har siden 2007 haft anbefalinger om god selskabsledelse, som i bedste fald er vage og indholdsløse, i værste fald bestyrelsernes forsøg på at give de bagvedliggende banker frit spil til at udsuge investeringsforeningerne og deres medlemmer. I et modsvar fra investeringsforeningerne til Finanstilsynets redegørelse om foreningsbestyrelsernes misforvaltning af deres mandat, hedder det i overskriften at ”Best practice skal sikre højt afkast” med underoverskriften ”fokus på god ledelse og deling af best practice skal være med til at sikre, at danske investeringsforeninger forbliver blandt de bedste i Europa.”

I en pressemeddelelse fra IFR hedder det: ”InvesteringsForeningsRådet gik i januar i gang med at udarbejde anbefalinger til god ledelse af investeringsforeninger. Baggrunden er branchens bestræbelser på fortsat at være blandt de bedste i Europa til at forrente investorernes opsparing (…) ”Finanstilsynets anbefalinger er nyttige input og bliver medtaget i branchens arbejde med anbefalinger til best practice for ledelse af investeringsforeninger, som vi igangsatte i januar,” udtaler direktør for Investeringsforeningsrådet (IFR), Jens Jørgen Holm Møller i pressemeddelelsen.

IFR har selvfølgelig vist, hvad der var på vej fra Finanstilsynet, og har derfor udmeldt en minimalistisk løsning muligvis uden reelt indhold. Realiteten er, at IFR har haft anbefalinger om god selskabsledelse i investeringsforeninger siden 2007, revideret i 2012, som stadig ikke tager fat på de helt centrale governance problemstillinger, som Finanstilsynet har fokus på i redegørelsen, og som har været genstand for heftig ekstern kritik gennem mere end ti år.

Det må stå klart for enhver, som ikke er aflønnet af banker og investeringsforeningerne, at foreningernes bestyrelserne har været lommen på bankerne, eller i hvert fald varetager bankernes interesser mere end deres egne medlemmers.

IFR’s anbefalinger er generelle, overordnede og ukonkrete, og sikrer dermed hverken et professionelt bestyrelsesarbejde, en uafhængig bestyrelse af bagvedliggende bankinteresser eller en uafhængig udvælgelsesproces af forvaltere og konkurrencedygtige formidlingsprovisioner. Med andre ord indeholder anbefalingerne intet substantielt, der sikrer medlemmerne og opsparernes interesser – og altså dem, der i realiteten ”ejer” foreningen.

At investeringsforeningerne nu måske er ved at komme ud af starthullerne skyldes efter alt at dømme alene Finanstilsynets sønderlemmende kritik af den måde, de fleste bestyrelser i de bankrelaterede investeringsforeninger håndterer deres ansvar overfor medlemmerne på. Økonomisk Ugebrev Ledelse har i flere år haft fokus på ringe selskabsledelse i de danske investeringsforeninger.

I en temaudgave om emnet i juni 2011 skrev vi, at ”i de største danske investeringsforeninger, er der kæmpe underskud på funktionelle fagkompetencer i bestyrelserne. Nyhedsbrev for Bestyrelsers kortlægning af bestyrelsessammensætningen viser, at bestyrelserne er domineret af advokater, professorer fra universiteterne og pensionerede erhvervsfolk. Stort set ingen af dem har en opdateret, professionel indsigt og afgørende kompetencer indenfor investering, finansmarkeder, regnskab, risikostyring og makroøkonomi, selvom de har ansvaret for 950 mia. kr.”

Videre blev det oplyst, at ny udenlandsk forskning påviser ellers, at der er klar sammenhæng mellem investeringsforeningernes langsigtede afkast og bestyrelsens kvalitet. Nyhedsbrev for Bestyrelsers gennemgang af IFR’s anbefalinger viste store huller på en lang række områder.

”Problemstillingerne omkring uafhængighed i forhold til banken bag ved investeringsforeningerne er vanskelige, ikke mindst med anvendelse af administrationsselskaber, som er ejet af bankerne. Det burde man forholde sig mere præcist til. Men der er en række forskellige problemstillinger, Investeringsforeningsrådet burde forholde sig mere konkret til,” sagde professor, ekspert i selskabsledelse Steen Thomsen fra CBS dengang. Fra Jyske Invest erkendte daværende bestyrelsesformand, professor Svend Hylleberg, at der var behov for professionalisering af investeringsforeningernes bestyrelser.

Alligevel har Finanstilsynets sønderlemmende kritik nu, tre år senere, udstillet bestyrelserne i investeringsforeningerne som bankernes ukritiske håndlangere, der ikke i tilstrækkelig grad varetager medlemmernes interesser.