Topchefens bonus – set gennem hans briller

Spektakulært gavmilde bonusordninger til topchefer, der med halsløse gerninger bragte deres firmaer tæt på eller over fallittens rand op til finanskrisen, har sat stor fokus på topchefers bonusaflønning. Emnet er kommet højt på (udenlandske) institutionelle investorers dagsorden. Magasinet Corporate Board Member, der udgives af New York Stock Exchance, har gennem interviews med bestyrelsesmedlemmer og konsulenter vendt perspektivet og set på problemstillingen set gennem virksomhedernes briller.

Corporate Board Member oplister i en artikel seks punkter, som virksomhederne lægger vægt på:

Irritation over konsulenthuse: Mange investorer danner deres holdning til topledelsernes bonusprogrammer ud fra anbefalinger fra internationale konsulenthuse, der har specialiseret sig på området. Bestyrelsesmedlemmerne er imidlertid ikke imponerede over disse konsulenter. De kritiseres bl.a. for ikke at have forstået selve princippet bag bonusser. Det er således ikke problematisk, at en bonus er høj, så længe det matcher det resultat, topchefen skal opnå. Bestyrelsesmedlemmer føler, at de bliver presset over mod at tilbyde bonusprogrammer, der reelt ikke indeholder noget incitament, og som i stedet blot bliver en ekstra løn; måske endda tildelt ud fra tilfældigheder.

Valg af peer-gruppe: Et af stridspunkterne med konsulenterne ligger i, hvilke konkurrenter man skal sammenligne sig med, når man skal vurdere sine egne bonusprogrammer. Problemet opstår f.eks. hvis en konkurrent er en del af et konglomerat med mange andre aktiviteter. Konsulenterne har efter kritikken justeret deres sammenligningsgrundlag, men ikke helt så meget, som virksomhederne ønsker.

Problemer med relativt aktieafkast: Mange virksomheder udmåler bl.a. bonusser på baggrund afdet totale aktieafkast i forhold til det, man finder hos konkurrenterne. Det indebærer atter engang problemet med at finde den rette peer-gruppe, og under alle omstændigheder er metoden ikke i høj kurs hos toplederne, fordi den måske nok er retvisende overlangt sigt. Men den kan variere meget og halvt til-TOPCHEFENS BONUS – SET GENNEM HANS BRILLER fældigt inden for det enkelte regnskabsår. Desuden er metoden problematisk, hvis man skifter topchef midt i en regnskabsperiode, og specielt hvis den nye topchef skal begynde med at stå for en turn around.

Design af aflønningsmatrix: I det hele taget er det indviklet at udvikle et optimalt mål som basis for bonusaflønningen. Bestyrelser bruger rigtigt meget tid på at identificere de parametre, der tilsammen er vigtige for virksomhedens trivsel, samt at identificere det punkt, hvorfra der bør udbetales bonus. Konsulenter råder virksomhederne til at være mere opmærksomme på at synkronisere bonusprogrammerne med strategien. Nogle bestyrelser oplever, at det største problem omkring bonusordninger er uroen fra den offentlige opmærksomhed på dem.

Information: Med Dodd-Frank-reformen i USA blev virksomheder med amerikansk børsnotering også pålagt at give mere detaljerede oplysninger om de fem højest rangerede direktørers bonusaflønning. Dette element synes ikke at have fundet sin endelige form. Mange virksomheder giver oplysninger i en detaljeringsgrad, så det virker mere forvirrende end oplysende, ligesom de på den måde risikerer at give værdifuld information til konkurrenter. Oplysningsniveauet for danske direktørers bonusløn er dog fortsat summarisk.

Kort eller langt sigt: Et klassisk kritikpunkt af bonusprogrammer lyder på, at de fremmer kortsigtet tænkning. Det var bl.a. problemet i nogle af bonusprogrammerne i den finansielle sektor før krisen, hvor ledelsen blev motiveret til at køre på kanten soliditetsmæssigt, således at så mange penge som muligt blev udbetalt til aktionærerne. Der er imidlertid fortsat diskussion om, hvor stor negativ effekt bonusprogrammerne har i denne henseende. En konsulent mener, at de løbende bonusmål er nyttige pejlemærker for, hvor virksomheden er på vej hen, og han angiver i stedet kvartalsvis guidance – noget, mange virksomheder er gået bort fra – som den store synder i henseende til kortsynethed. En anden finder det hyklerisk, når nogle investorer efterlyser fokus på det lange sigt, samtidig med at de selv reelt agerer kortsigtet i aktiemarkedet.