Amino Ekspertblog

Globalisering er for alle - også iværksættere og mindre virksomheder. Denne blog skal gøre oversøisk sourcing og international transport af varer lettere, billigere og mere effektivt for læseren. God læsning!

Import fra Kina [4 ting, du skal huske]

Skrevet af:
30. januar 2017 | 872 Visninger | 1 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Morten Lærkholm fra Transporteca.com

Globalisering er for alle - også iværksættere og mindre virksomheder. Denne blog skal gøre oversøisk sourcing og international transport af varer lettere, billigere og mere effektivt for læseren. God læsning!

Hvad koster import fra Kina? Her gennemgår vi de 4 vigtigste ting, der påvirker prisen på import fra Kina. Eftersom det dag for dag bliver nemmere og mere tilgængeligt, både for virksomheder og privatpersoner, kan der være store muligheder i at importere fra Kina til Danmark, men hvis du ikke passer på, kan prisen i sidste ende blive en ubehagelig overraskelse.

Priser på import fra Kina

Den samlede pris for import fra Kina dækker flere forskellige elementer, som det er nødvendigt at forstå, for at finde den totale omkostning:

1. Prisen for produktet

2. Transportprisen

3. Forsikringsomkostninger

4. Told, moms og eventuelle andre afgifter

1. Prisen for produktet

Prisen for selve produktet forhandler du med din leverandør/hvor du køber dine varer. Her skal du være opmærksom på at prisen afhænger af, udover selve produktet, de handelsbetingelser I aftaler. Når du importerer fra Kina, er de handelsbetingelser der oftest benyttes ”Free on Board” (FOB) eller ”Ex-Works” (EXW).

Hvad skal du vælge - FOB eller EXW?

Når du forhandler priser på "FOB"-basis, vil leverandøren i Kina tage udgangspunkt i salgsprisen for produktet, og lægge den forventede udgift for udførsel, transport og håndtering til den pris du får præsenteret. Derfor vil forhandlinger på FOB-basis altid inkludere et specifik sted, hvor ejerskabet og omkostningerne forbundet med dine varer overgår fra ham til dig. Det kan f.eks. være "FOB Shenzhen", "FOB Shanghai" eller "FOB Ningbo".

Ved "EXW" er det en smule anderledes. Prisen I forhandler er udelukkende prisen for produktet, og du skal derfor indregne alle omkostninger forbundet med at sende varerne fra Kina, og transportere dem fra leverandørens fabrik, i dine totale omkostninger. Handelsbetingelsen "EXW" skal også normalt være efterfulgt af et bynavn eller et kendt sted, f.eks. "EXW Wuhan", "EXW Guangzhou" eller "EXW Tianjin”.

For små forsendelser (som er mindre end ca. 15 kubikmeter), vil "FOB" ofte give den lavest samlede omkostning, fordi din leverandør kan opnå skalafordele ved at transportere din forsendelse til havnen, togterminalen eller lufthavnen, og opnå en lavere udgift ved indlands transporten i Kina.

2. Transportomkostninger fra Kina

Ved transport fra Kina bruges søfragt, luftfragt eller transport med godstog. Søfragt er som udgangspunkt den billigste løsning og luftfragt den dyreste. Søfragt tager længst tid, og luftfragt er den hurtigste. Dog med de undtagelser, at for små forsendelser (typisk under 0,5-1 kubikmeter) er luftfragt typisk billigere end søfragt, og transport med godstog kan normalt kun betale sig for større forsendelser (typisk over 5-8 kubikmeter), eller meget tunge forsendelser (typisk over ca. 250kg per kubikmenter). Her kan du læse mere om valg af transportløsning.

Når du finder transportomkostningen fra Kina, er det vigtigt at få den samlede omkostning helt frem til din leveringsadresse, hvis du skal finde den totale pris/omkostning for dine produkter.

Nedenfor er nogle priseksempler for import fra Kina.

Gods

Rute

Transport-form

Pris (all-in)

3,4 m3 / 1.230kg

FOB Shanghai til Aarhus

Søfragt

DKK 3.920

20’ container

EXW Guangzhou til Vejle

Søfragt

DKK 18.700

0,8 m3 / 54kg

FOB Ningbo til København

Luftfragt

DKK 3.335

12 m3 / 6.200kg

EXW Chengdu til Odense

Godstog

DKK 34.120

Husk, at ved import fra Kina er der ikke moms på selve transporten. Det skyldes at transport ind og ud af EU ikke er momspligtigt.

3. Forsikring ved import fra Kina

Ved international transport, uanset om dine produkter kommer fra Kina eller andre lande, så er transportørens ansvars begrænset af internationale konventioner. Det er forskellige konventioner som dækker forskellige typer for transport. Nedenfor er en oversigt med de gældende ansvarsbegrænsninger (som groft sagt betyder hvad de skal betale dig, hvis noget går galt).

Lufttransport: DKK 150 per kg

Togtransport: DKK 70 per kg

Søtransport: Max af DKK 15 per kg / DKK 5.500 per enhed (f.eks. palle)

I praksis betyder dette at hvis dine produkter skulle blive beskadiget eller bortkomme under transporten, så er transportøren ikke ansvarlig for at erstatte dig med en værdi som overstiger ovenstående begrænsning.

For at sikrer dig imod disse risici, og være sikker på at få dækket de samlede omkostninger i tilfælde af noget går galt og der opstår skade eller tab af godset under vejs, kan du tegne en transportforsikring. Denne bliver ofte tegnet for hver enkelt transporttur og specifikt gods, som bliver transporteret.

Forsikringsværdien beregnes lidt forskelligt, afhængig af om du (som importør) er 'erhverv' eller 'privat'.

For erhverv (hvis du har et CVR nummer), udgør den forsikrede værdi indkøbsprisen på godset (det vil sige den pris du har betalt din leverandør i Kina), prisen på transporten, samt en fiktiv margin på 10%. Told og afgifter samt forventet profit kan altså ikke forsikres.

For private importører/mennesker, beregnes den forsikrede værdi af indkøbsprisen på godset, prisen på transporten samt momsen. Hvis du har tegnet transportforsikring, kan du således regne med at få op til en fuld erstatning til at genanskaffe produkterne og  alle omkostninger for at få dem frem til din adresse, hvis der skulle opstå skade eller tab. Momsen indgår i forsikringsværdien for private importører.

Prisen på transportforsikring afhænger af den forsikrede værdi. Her er angivet nogle eksempler på prisen for transportforsikring ved import fra Kina.

Forsikrings-værdi

Rute

Transport-form

Pris transport-forsikring

DKK 23.430

EXW Shenzhen til Herning

Søfragt

DKK 175

DKK 57.310

FOB Xiamen til Viborg

Luftfragt

DKK 700

DKK 192.025

FOB Dalian til København

Godstog

DKK 1.358

DKK 681.100

FOB Guangzhou til Greve

Søfragt

DKK 4.760

4. Told, moms og andre afgifter ved import fra Kina

Told ved import fra Kina, er fastsat ud fra godsets værdi plus transportværdi. Omkostningen til eventuel forsikring medregnes ikke. En virksomhed, der vil importere fra Kina, skal først registreres som importør (se hvordan). Når man registrerer sin virksomhed som importør, vælger man også, hvordan man ønsker at betale sin told. Den mest benyttede løsning er SKATs sikkerhedsstillelsesordning, hvor SKAT i princippet stiller sikkerhed for din toldbetaling overfor EU, fra det tidspunkt hvor du får udleveret dine varer, til det tidspunkt du betaler din told. På den måde, kan du få dit gods fra Kina med det samme, når det ankommer, og bagefter betale din told. Denne service tager SKAT sig betalt for, men kun 2,5 promille af den samlede toldbetaling.

For private, der importerer fra Kina, er reglerne en smule anderledes. Dette skyldes at privatpersoner ikke kan registreres som importør, og dermed ikke kan få toldkredit. Praktisk betyder det at tolden skal afregnes før dine varer kan udleveres. For mindre forsendelser, som importeres med et kurérselskab, vil du ofte kunne afregne direkte med firmaet, som bringer dit gods ud. Ved større forsendelser, vil speditøren normalt betale tolden på dine vegne, og bagefter opkræve den fra dig, inklusiv et gebyr for udlægget. Tit vil speditøren kræve, at du har betalt din toldregning, før godset udleveres.

Toldsats

Toldsatsen afhænger af hvilke typer produkter du importerer.

Den enkelte toldsats kan variere fra 0% til 22% (dog op til 75% for tobaksvarer), og kan findes direkte i EU-kommissionens toldtarif database TARIC ved at indtaste varekode og importland. Et lettere alternativ, kan være at benytte SKATs tariferingsdatabase Vita, hvor du på samme måde kan søge på enkelte varekoder.

Nedenfor er et eksempel på told ved import fra Kina som virksomhed.

Samlet værdi, inkl. fragt: DKK 100.000

Toldsats: 6,5% -> Told DKK 6.500

Sikkerhedsstillelse: 2,5 promille

Toldregning til betaling d. 16: DKK 6.516,25

Moms ved import fra Kina

Som virksomhed skal du ikke betale moms ved import fra Kina. Du skal dog sikre dig, at du er momsregistreret, samt at din leverandør skriver dit momsnummer på fakturaen (det er ”DK” efterfulgt at dit CVR-nummer).

Ved import fra Kina som privatperson, skal momsen desværre betales sammen med tolden, inden dine varer kan udleveres.

Hvis du vil vide mere:
Hvis du påtænker at importere fra Kina til Danmark, anbefaler vi, du læser den uddybende og mere forklarende version af denne artikel "Import fra Kina" her: https://www.transporteca.com/da/artikler/import-fra-kina/ 

Og held og lykke!

Læs også


Kommentarer

Kim Boll Jensen  den 16-02-2017 kl. 12:03

Meget fin artikkel.

Jeg vil tilføje, at mange produkter også skal leve op til CE mærknings kravene. Dette skal også skrives ind i købsaftalen, da vi ser rigtig mange, der bliver snydt og står med en container fuld af ulovlige produkter.

Jeg vil anbefale at der i hele regnestykket tilføjes pris til kvalitets tjek og tjek af CE mærkning (hvis relevant).

Tjek af CE mærkningen kan udføres af en del forskellige firmaer alt efter produkt typen. Mit firma Bolls Aps kan lave det for elektriske produkter, men også SP Danmark og Schytt Safety kunne være muligheder.

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: syv + fire =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Morten skriver


IMPORT SKAL VÆRE LET

                                                                 .
Om Morten
Efter mange år i logistikbranchen er det mig stadig ubegribeligt at det skal være så tidskrævende og besværligt at arrangere international transport af sine varer. Derfor startede jeg i 2012 Transporteca, med det formål, at gøre det lige så let at bestille godstransport som det er at bestille en flybillet.
                                                                 .
I øjeblikket dækker Transporteca import og eksport af stykgods, pakker, og paller fra Asien, Australien, USA, Canada og det meste af Europa. Servicen er gratis at benytte, og fungerer i princippet ligesom momondo gør for rejsende.
                                                                 .
Prøv at søg på www.transporteca.com.
                                                                 .
Baggrund
Eksperblogger på Amino om international godstransport. Har arbejdet med logistik i Mærsk i 12 år på tre kontinenter og hjulpet rigtig mange mindre virksomheder med at finde de bedste transportløsninger.
                                                                 .
Morten kan kontaktes på:
morten.laerkholm@transporteca.com

Seneste kommentarer