Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om iværksætteri

Hvad er det der gør, at nogen bliver meget, meget bedre betalt end andre?

Skrevet af:
28. februar 2017 | 2.390 Visninger | 15 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk

Ekspertblogger på Amino om iværksætteri

Jeg tænker oftere og oftere.

Gud ved hvad alle, som læser alle de fantastisk gode blogindlæg her på Amino ekspertblokken i det hele taget bruger inspirationen til?

Bare lige en hurtig gang læsning og så videre i dagens program?

Gud ved hvor mange der stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg omsætte det i min virksomhed”?

Og så i øvrigt starte et lille eksperiment?

Som i: Handle på det.

Eller er det måske i virkeligheden sådan og du bare ofte bliver bekræftet i noget, du allerede godt ved?

Jeg aner det ikke.

Du kunne f.eks. prøve med følgende lille test:

Inden du læser videre. 

Så kunne du pasende selv besvare spørgsmålet:

”Hvad er det der gør, at nogen bliver meget, meget bedre betalt end andre”?

Nu skal du jo have gang i det allervæsentligste værktøj, som alle har fået forærende ved fødslen.

Den her grå masse på ca. 1,5 kg, som du har mellem ørene.

Ja, nemlig.

Din hjerne.

Den har det ligesom alle andre muskler i din krop.

Jo mere den bliver motioneret. Jo bedre bliver den i alle henseender.

Så hvad siger du til lige at motionere din hjerne med spørgsmålet – inden du læser mit svar på det:

”Hvad er det der gør, at nogen bliver meget, meget bedre betalt end andre”?

Hvad tænkte du?

Er det noget du vil/tør dele i kommentarfeltet?

Jeg skriver jo som ekspertblogger her på Amino.

Så er der da i det mindste andre, der mener, at jeg er kvalificeret til at kalde mig ekspert.

Og det har jeg det faktisk fint med.

I mit sidste blogindlæg her på Amino skrev jeg jo, at jeg bl.a. også er forfængelig.

http://www.amino.dk/blogs/mogensbertelsen/archive/2017/02/07/jeg-er-gr-229-dig-doven-ut-229-lmodig-ambiti-248-s-egoistisk-uvidende-og-forf-230-ngelig.aspx

Nå; er du færdig med at tænke?

For her kommer mit svar:

At tænke bedre – måske sågar unikke - tanker og handle på dem. Få dem ført ud i livet.

Var det også dit svar?

Hvis det var.

Så kan du også kalde dig ekspert.

Hvis du bruger dette tankeværktøj oftere, når du læser ekspertindlæg.

Og du oftere og oftere kommer til et lignende resultat som eksperten.

Så stort tillykke.

Du er nu godt i gang med at programmere din hjerne til mere avanceret tænkning.

Hvad nu hvis du er dybt uenig med mig.

Er jeg så ikke ekspert mere?

Og du er mere ekspert end mig?

Tja. Skal vi ikke bare sige, at jeg – måske – har fået dig til at tænke bedre tanker? Og handle på dem?

Alt kan blive taget fra dig i livet.

Men en ting kan aldrig blive taget fra dig:

Dine tanker. Dine tankeevner. Dine evner til at løse problemer.

Så skal du nok få det hele tilbage igen. Og sikkert meget mere.

Nå, jeg må hellere lægge pennen for i dag.

Jeg skal i gang med at lægge de sidste tanker i det 3 timer foredrag, jeg skal holde – gratis - for 2. gang i denne uge (mangler stadig 8 foredrag) for en masse vækstorientere iværksættere omkring Gazelleformlen.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

PS. Det ville være herligt med masser af tanker og kommentarer og delinger. 

Læs også


Kommentarer

Michael  den 09-03-2017 kl. 09:18

At bruge tiden fuldt ud, før en beslutning skal træffes, gør en stor forskel.

Når der er en Deadline på et problem, er mange tilbøjelige til, at tage den første løsning på problemet, simpelthen fordi, så er bordet ryddet for den beslutning også selvom de har en hel uge, eller mere, til at vurdere problemet dybere og dermed også mulighed for at afveje fordele og ulemper ved, flere løsninger på problemet. Samt finde en lidt mere unik/kreativ tilgang til løsningen.

Ikke noget nyt i det - blot gammel vin på nye flasker!

Se lidt mere om kreativ tænkning, samt udnyttelse af den givne tid før deadline her: http://a3-seo.dk/kreativitet-seo/

Og blot for, at vise der ikke er noget nyt, så tag lige kig på denne også fra 1939 https://www.brainpickings.org/2012/05/04/a-technique-for-producing-ideas-young/

Er kommentaren brugbar? 4 0
Mogens Bertelsen  den 09-03-2017 kl. 09:43

Hej Michael, tusind tak for din kommentar.

Nu er hovedpointen i dette blogindlæg ikke tænkt som indlæg/diskussion om "gammel vin på ny flaske" eller ej.

Men et skift i mindset fra: "Det ved jeg godt. For det er jo bare gammel vin på ny flaske" til "Hvordan kan jeg omsætte det i min virksomhed"

Og så handle på det.

For afstanden mellem drøm og realitet - den hedder handling.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

Er kommentaren brugbar? 3 0
Preben  den 09-03-2017 kl. 10:37

Kan ikke være mere enig med dig - de fleste af os ved lige præcis hvad vi er værd. Det kommer igennem de sammenligninger vi altid gør i vores færden. Det kræver blot at man er realistisk og sammenligner æbler med æbler. Dem der råber op om - det ligner ikke noget at en direktør skal have flere mio kr i løn om året. De tænker ikke langt nok, og har måske kun 0,5 kg imellem ørerne. Jeg er ikke ekspert, men på mit niveau og dem jeg færdes blandt, finder jeg meget hurtig ud af, om jeg kan tilføre noget, eller jeg har rollen som - den der skal tænke/løbe hurtig for og følge med - så i løbet af en halv time, bør du have fundet ud af hvad du er værd - i den sammenhæng.Mvh Preben

Er kommentaren brugbar? 3 0
Michael Jensen  den 09-03-2017 kl. 10:41

Du har fuldstændigt ret!

Jeg har i snart 30 år, haft en målsætning om, at det kun har været en god dag, hvis man har lært nyt.

Tror Amino kom med et "udbrud" i et nyhedsbrev. "Den dag du kalder dig færdigudlært, er du mere færdig, end udlært".

OG NEJ! det var ikke ment som "gammel vin på nye flasker", jeg syntes ikke din pointe, kan gentages for mange gange ;-)

Er kommentaren brugbar? 3 0
Michael Jensen  den 09-03-2017 kl. 10:48

NB.: Du nævnte Gazelle formlen.

Har intet godt, at sige om den, har selv været der 3 gange 1995,98 og 2001 ....!

Har aldrig selv regnet den for nogen værdi, kan du fortælle mere om værdien???

Er kommentaren brugbar? 3 0
Mogens Bertelsen  den 09-03-2017 kl. 10:50

Hej Preben, tusind tak for din kommentar.

Jeg har altid forsøgt at omgås mennesker, som er klogere end jeg er.

Og dem er der ganske mange af :)

Lære alt hvad jeg kan.

Og omsætte læringen til handling.

Og så er jeg ofte nok "landet på røven"

Men hvor har jeg da lært meget, som jeg kan bruge.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

Er kommentaren brugbar? 2 0
Mogens Bertelsen  den 09-03-2017 kl. 11:00

Hej Michael, tak for begge dine kommentarer.

Og hvor har du da ret i

"Den dag du kalder dig færdigudlært, er du mere færdig, end udlært".

M.h.t. Gazelleformlen ligger værdien i, at du skaber systematiske marketing- og salgsprocesser, som skaber glade, begejstrede, livslange og profitable kunder. Som gerne vil anbefale dig, din virksomhed og dine produkter eller serviceydelser til andre.

Så din virksomhed arbejder for dig. Og ikke kun at du arbejder for din virksomhed.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

PS. Selvom du ikke regner det for noget, så STORT TILLYKKE med Gazellepriserne.

Er kommentaren brugbar? 3 0
Per Avlastenok  den 09-03-2017 kl. 12:07

Umiddelbart virker din sætning logisk, men der er selvfølgelig en masse små detaljer/facetter inde i enhver beslutning. Du bruger ordet "unikke", det er nok her "hunden ligger begravet" :-)

En lille sammenligning kunne være at man satte 2 personer overfor hinanden, med et skakspil imellem sig. Den ene person er regerende verdensmester og den anden person er ny i spillet uden synderlig erfaring, men med en grundlæggende viden om spillets regler. Lad os antage at den nye uerfarne spiller vinder og man stiller spørgsmålet bagefter "Hvad gik der galt?", egentlig gik der ikke noget galt, bortset fra at verdensmesteren tabte, men hvorfor tabte han/hun? - måske pga at han/hun benyttede sig af "rygraden", imen den nye uerfarne benyttede sig at en "unik tankegang", som verdensmesteren ikke havde set komme, så mit bud på hvordan man kan overraske og tjene penge, må være at tænke anderledes end standarden.

Der er jo generelt mange løsninger på et problem/opgave, kunsten er jo så at finde den mest smarte og overbevisende metode :-)

Er kommentaren brugbar? 4 0
Mogens Bertelsen  den 09-03-2017 kl. 12:21

Hej Per, Enig.

Og hvad er så "den mest smarte og overbevisende metode"?

Er det ikke noget så simpelt som "brugeren/kunden opnår de  forventede resultater"

Tusind tak for dit input.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

PS. Jeg kender kun et tillægsord, som ikke kan gradbøjes. Og det er tillægsordet Unik.

Er kommentaren brugbar? 3 0
Hans Stokholm Kjer  den 09-03-2017 kl. 12:26

Svaret på dit spørgsmål i overskriften er for mig at se simplere, end du stiller det op.

Svaret er: Anseelse!

Jeg har arbejdet i mange projekter, netop anseelse fastsætter et synligt eller usynligt hierarki, som betyder, at hvis den bedste idé kommer fra den med mindst anseelse, så er den ikke længere den bedste.

Anseelse kan skaffes på mange måder. Man kan uddanne sig, man kan leve i mange år, man kan råbe, man kan forstille sig, man kan se godt ud - nåja, så kan man lægge planer og handle efter dem.

I markedsføringssammenhæng gør vi meget ud af at skabe troværdighed omkring vores produkter og ydelser. Denne troværdighed har til formål at skaffe os anseelse i potentielle kunders øjne - større anseelse end konkurrenten. Når vi har den, kan vi tage mere for vores ydelser.

Det sjove er, at én af de ting, der skaber anseelse er, at man tager en høj pris for sine ydelser.

Så et godt sted at starte den nye vej mod højere priser er sjovt nok... at sætte prisen op...

- ja, og så er der lige markedet at tage hensyn til, men det kan vi drøfte en anden dag.

Tak for god inspiration.

Er kommentaren brugbar? 4 0
Mogens Bertelsen  den 09-03-2017 kl. 13:05

Hej Hans, interessant betragtning.

Gud ved hvordan det hænger sammen?

Anseelse giver troværdighed eller troværdighed giver anseelse?

Og det med prisen.

Enig.

Tusind tak for dit input.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

Er kommentaren brugbar? 2 0
glenn møller  den 09-03-2017 kl. 21:17

Jeg synes dit indlæg er godt. Det fine ved det er at man intet for ud af det hvis man ikke har tid til at reflektere over indholdet og af konsekvenserne af at bruge indholdet der ligger tyeligt mellem linierne. Men hvis man derimod opdager og tager til sig at reflektion fra flere vinkler giver bedre resultater så er man godt på vej ved jeg....

jeg er selv inde i en udviklings fase hvor jeg reflektere over ugen der gik HVER torsdag inden jeg går i seng og jeg  kigger kort på hvad jeg kan gøre bedre i den kommende uge..

Når jeg vågner er alting meget mere tydelige og simple at gå til uanset størrelsen.

Hvis nogen kan bruge mit lille forsøg/tip til noget så er dette hvorledes jeg griber tingene an.....og hvis nogle har input til mere effektive rutiner for at komme til bunds i tingene så hører jeg gerne fra jer.

Er kommentaren brugbar? 3 0
Mogens Bertelsen  den 10-03-2017 kl. 08:40

Tak Glenn, et lille tip. Skriv dine reflektioner ned.Allerhelst håndskrevet.Overvej en dagbog.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

Er kommentaren brugbar? 2 0
Thomas  den 13-03-2017 kl. 22:18

At nogen bliver bedre betalt end andre, skyldes vel at de leverer kvalitet og gør det hver gang.

Der findes i øvrigt et retorisk begreb for det, som Hans Stokholm Kjer er inde på: <strong>Kontekstuel etos</strong>. Opbyggelsen af troværdighed gennem uddannelse og titel, erfaring eller image.

I online branchen kan nye spillere "låne" etos fra andre - eksempelvis ved at understrege pointer ved at henvise til eksperter, folk med erfaring på området, eller en person med et godt image.

Dvs. dem der formår at opbygge en højere tillid hos aftageren af produktet, kan også tage mere for det.

Princippet ses eksempelvis i supermarkederne og tøjbutikkerne. Vi går efter bestemte mærker, velvidende at de er dyrere end andre, men vi kender kvaliteten og følelsen. Ukendte mærker kan så eksempelvis gøre brug af Ø-mærket, fuldkornsmærket, Gore-tex, Thinsulate, osv. osv. - altsammen noget, der signalerer kvalitet og trækker prisen op.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Mogens Bertelsen  den 14-03-2017 kl. 14:35

Hej Thomas, tusind tak for din kommentar.

Jeg er ikke uenig i dine betragtninger. Men udtrykker mig måske lidt anderledes end dig.

Nemlig, grunden til at potentielle kunder køber grundlæggende er fordi de ønsker at opnå et eller andet. Eller de ønsker at undgå et eller andet.

Og ja; potentielle kunder køber med følelser og forsvaret købet med logik.

Jeg foretrækker personligt at give udtryk for at potentielle kunder køber specifikke resultater eller specifikke udbytter ved brug af et bestemt produkt eller ydelse.

Endnu engang tak for dit bidrag.

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Om denne blog


Få besked når Mogens skriver


Mogens Bertelsen fra Succesportalen.dk

Vil du vide hvordan du systematiserer dine marketing- og salgsprocesser?

Så har jeg en

INVITATION TIL EN GRATIS 3 timers workshop om

”Gazelleformlen – Hvordan du skaber glade, begejstrede, livslange og profitable kunder. Som anbefaler dig, din virksomhed, dine produkter eller serviceydelser til andre”’

Gazelleformlen giver dig sikker og forudseeligt vækst uanset dine vækstambitioner, dybden på dine lommer og tidsmæssige begrænsninger.

Klik her og find ud af hvor og hvornår:

www.succesportalen.dk

Er du det mindste interesseret i forudseelig og sikker vækst.

Så tilmeld dig straks.

  


Mogens på Twitter

Hvis du vil have besked når Mogens og ligesindende bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer