Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Her er dit allervigtigste aktiv

2.499 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 June 2014

Et er hvad dine kunder fortæller dig. Et andet er, hvad dine kunder fortæller om dig til andre. Når du ikke er til stede. Og hvad der fortælles om dig – når du ikke er til stede – afgøres af dit allervigtigste aktiv: Dit omdømme.

Er vi nu ovre i afdelingen for: Det ved jeg godt? Så behøver du ikke læse videre.

Eller ovre i afdelingen for: Det var interessant? Så er det en god idé at læse videre.

Det finder du ud af her: http://www.amino.dk/blogs/mogensbertelsen/archive/2014/05/23/n-229-s-229-det-ved-du-godt.aspx

Dit salgsomdømme har 5 elementer:

  • Dit firmas omdømme.
  • Dit produkts omdømme.
  • Dit omdømme for service.
  • Dit omdømme for hvem du laver forretninger med.
  • Og dit personlige omdømme.

Omdømme er simpelt hen fundamentet for, om dit brand vokser, eller lider en stille død.

Det handler nemlig om, hvad andre siger om dig, når…

  • Du ikke er til stede.
  • De tweeter om dig
  • De skriver om dig på Facebook
  • De laver en anmeldelse om dig på f.eks. Trust Pilot
  • De snakker med naboen over hækken

Derfor: Dit omdømme …

  • Står og falder
  • Lever og ånder
  • Lever og dør
  • Pga. af -  dit omdømme.

En ting er sikkert om dit brand og omdømme – det tager meget lang til at ombygge.
Og når det endelig er etableret, skal det forsvares for enhver pris.

Kan du huske øvelsen fra min sidste blogindlæg:

”Hvis du på en skala fra 1 – 10 skal give mig en karakter, om du vil anbefale mig til andre, hvad vil du så give mig?

Og får du en karakter under 10, er dit næste spørgsmål: ”Hvad skal jeg gøre for at du vil give mig et 10 tal, og dermed anbefale mig til andre?”

Jeg kan måske også spørge på en anden måde:

”Hvad vil du gerne være kendt for?”
Eller
”Hvad vil du gerne være kendt som?”

Her er et par ideer til refleksion:

  1. Vær kendt for at gøre alt, hvad du siger, du vil gøre. Til tiden eller tidligere.

Hvis ikke du opfylder det – behøver du ikke læse videre.

  1. Vær kendt for at være venlig, og let at lave forretninger med.

Kunder forventer en hurtig løsning, når behovet opstår – ikke når du har tid.

  1. Vær kendt for at være bemærkelsesværdig.

Når du afskiller dig fra andre udbydere, så tales der om dig. At være bemærkelsesværdig betyder, at du ”går den ekstra kilometer” for dine kunder, og du bliver kendt, som meget serviceorienteret.

  1. Vær kendt for konstant, at yde hjælp og støtte.

Et eksempel fra min egen verden. Jeg blogger regelmæssigt på Amino. Indtil nu 1 gang om ugen. Fremadrettet en gang hver 14. dag.

  1. Vær kendt for at hjælpe dine kunder med at få kunder.

Det er selvfølgelig ikke altid muligt. Men hvis du kan. Så sikrer du dig en loyal relation, du får anbefalingerne, du får henvisningerne til andre kunder, og du får det bedst mulige omdømme.

Ser vi ikke lige for øjeblikket et eksempel på, hvad omdømme betyder?
Jeg behøver vel kun sige Lars Løkke Rasmussen. Det er mildt sagt ikke hans politik, som tager overskrifterne.

En af mine første mentorer sagde til mig: ”Det hårde lange træk giver dig heldet”

Tab af det gode omdømme, er let at finde ud af; men yderst vanskelig at få tilbage.

Og skulle du komme til at dumme dig?
Så er den simple regel: Indrøm du tog fejl. Og hvad du har lært af fejlen. Med et fremragende omdømme er det jo ikke så lidt lettere at genetablere omdømmet.

Om vi kan lide det eller ej. Hr. Google er meget mere magtfuld end dig og mig for så vidt angår omdømmet. Og når det kommer til at skrive regninger, betyder dit omdømme mere end noget andet.

Dine ord, dine handlinger, de resultater, du skaffer dine kunder og din service – især efter salget – giver dig dit omdømme.

Jeg kunne måske også sige det på denne måde: ”Holder du, hvad du lover?”. ”Gør du det, du siger?” ”Virker dit produkt, som lovet; eller ikke?”

Dit omdømme ankommer jo som oftest, før du selv ankommer. For dine potentielle kunder Googler dig; ligesom du Googler dem.

Jeg lavede engang en lidt speciel kundeundersøgelse om mit firmas omdømme. Jeg stillede mine kunder en række spørgsmål i relation til mit firmas omdømme. Og stillede nøjagtig de samme spørgsmål til alle mine medarbejdere. Og lavede så sammenligningerne mellem kundernes besvarelser, og mine medarbejderes besvarelser. Det kom er nogle ”fine” lagkagediagrammer ud af.

Tro mig; det var en øjenåbner. Og en meget værdifuld en af slagsen. Der var forbedringspotentiale.
For mig, dengang, en særdeles god måde, at arbejde endnu mere med, at forbedre mit firmas omdømme.

Og så er vi tilbage ved overskriften: Dit allervigtigste aktiv – det er dit omdømme.

Tak fordi du læste mit blogindlæg.

For afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling. 

Med venlig iværksætter hilsen

Mogens 

PS. ”Alting tæller – alting er sandhedens øjeblik”

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op