Sådan havnede jeg i dødszonen - Og mine første spæde skridt ud ad den

Jeg kan stadig høre mig selv sige sætningerne:

”Det ordner jeg i aften”

eller

”Jeg har ikke tid lige nu”.

Kender du også dem?

Som iværksætter og vækstskaber har du sikkert også 1000 ting om ørene. Det samme havde jeg.

Og hvor havnede jeg?

I en dødszone, jeg selv havde skabt. Jeg siger dig bare, at det var f……. ubehageligt.

Til sidst havde jeg det, som bjergbestigeren på Mount Everest. Jeg s-k-u-l-l-e nå toppen. Jeg havde bare lige glemt at, på de sidste 1000 meter før toppen, er vejret så uforudsigeligt og luften så tynd, at bjergbestigeren skal have iltmaske på, for at kunne trække vejret.

Der sad jeg så. Med iltmasken på. Og havde stadig ambitionen om at nå toppen. Men jeg kunne dårligt trække vejret.

Og da det så aller sortest ud, og jeg desperat var på udkig efter en løsning, sagde en af mine mentorer: ”Mogens, du har masser af tid. Du prioriterer den bare ikke rigtigt”

Det var dengang time management, og fine kalendersystemer begyndte at blive virkelig hotte.

Han sagde ganske enkelt:

”Time Management findes ikke. Du får de samme 24 timer som alle andre, og det store spørgsmål er, hvordan du prioriterer d-i-n-e 24 timer. Og nu skal du til at prioriterer efter konsekvenserne, af dine handlinger”.

Han kaldte det ”Life Management” Og ”Life management” viste sig, at være en af de kritiske succeskompetencer, som skulle ændre mine prioriteringer. Og dermed mit liv.

Jeg var da bare lutter øre. Konsekvensen af mine handlinger var jo, at jeg sad uhjælpeligt fast i en selvskabt Dødszone og dårligt kunne trække vejret.

 

Du får her den korte udgave af min livsændrende samtale med min mentor

Mentor: ”Har du stadig ambitionen om at nå toppen af Mount Everest? Eller skal jeg hjælpe dig med, at kravle ned, så du i stedet kan bestige Himmelbjerget?”

Mig: ”Nu er jeg kommet så langt. Og jeg vil stadig bestige Mount Everest. Så hjælp mig”

Mentor: OK, her er mit råd til dig.

• Du skal lære at prioritere dine aktiviteter og dine opgaver.
• Og du skal lære at gennemtænke konsekvenserne af dine handlinger.

Mig: ”Fortæl. Jeg er lutter øre”

Mentor: ”Mogens, du tror, at du kan gøre alting bedre end alle andre. Og i mange tilfælde er det sikkert også rigtigt. Du kender jo alle afkroge af din virksomhed. Men fremadrettet skal du acceptere, at hvis en af dine 4 medarbejdere, kan gøre det 60 % så godt som dig, så lader du din medarbejder udføre aktiviteten”

Mig: ”Nu slår du da mit perfektionsgen helt i stykker”

Mentor: ”Perfektion findes ikke. Der findes kun, at gøre det lidt bedre hele tiden. Og lære mens du handler. Men lad os nu komme tilbage på sporet. Nemlig prioritering af din tid”

Mig: ”Okay, Okay”

Mentor: ”Og nu hører du godt efter, Mogens. For måden du indtil nu har prioriteret på, har ført ind op i Dødszonen og du har iltmaske på. Det hedder fokus på facts. Og du vil gerne have iltmasken af, ik´?”

Mig: ”Jo, jo, jeg skal nok høre efter”

Mentor: Slet sætningerne:

• ”Det ordner jeg i aften”

 

eller

 

• ”Jeg har ikke tid lige nu”

 

Og erstat dem med.

• ”Jeg prioriterer at, … ”

 

Og her er mit forslag til, hvordan du skal prioriterer din tid.

Allerførst, så skal du prioriterer ud fra 3 kriterier:

• Skaber dine aktiviteter høj værdi eller
• Skaber dine aktiviteter indtægter.
• Hvad er konsekvenserne ved at udføre aktiviteten, og hvad er konsekvensen ved ikke at udføre aktiviteten.

Mig: ”Er det virkelig så let?”

Mentor: ”Det er simpelt. Men det er ikke let. For du skal have gjort op med nogle af dine dårlige vaner”

Mig: ”Lad mig lige skrive det ned – Prioriter efter - Skaber mine aktiviteter………..

Mentor: Og mens du er ved at skrive, så skriv det her ned også:

1. Du tegner en trekant.
2. Slår 3 streger fra den ene side af trekanten til den anden med lige langt mellem hver streg.
3. Nu har du 4 rum i trekanten.

Så gjorde jeg det. Og den så sådan her ud:

 

 

Mig: ”Jep, jeg er klar. Fyr løs”

Mentor: ” I det nederste rum skriver du:

• Ingen eller negativ kroneværdi pr time.
• I det næste rum skriver du: Lav kroneværdi pr. time.
• I det næste rum skriver du: Høj kroneværdi pr. time.
• Og i det øverste rum skriver du: Lang, høj livstidsværdi”

 

Den så sådan her ud:

 

 

Begynder du at kunne se, hvor jeg er på vej hen?”

Mig: ”Ja. Puha”

Mentor: ”Og hvor er det så, Mogens, at du bruger det meste af din tid?”

Mig: ”Uha-da-da, jeg tror, at jeg begynder at fatte det”

Mentor: ”Hvad er det, du har fattet?”

Mig: ”At jeg skal vende pyramiden om! Så jeg bruger meget mere tid på aktiviteter og løser opgaver med høj og lang livstidsværdi, med en høj kroneværdi og enten skrotter aktiviteter med ingen eller negativ kroneværdi pr time og alle aktiviteter med lav kroneværdi pr. time – eller også at jeg får andre til at udføre dem”

Så pyramiden kom til at se sådan her ud:

 

 

Mentor: ”Er du interesseret eller commitet til at komme ud af dødszonen?”

Mig: ”Jeg er bare sååååååå committet”

Mentor: ”Godt, så sender du mig hver aften de næste 14 dage, hvad du har lavet af aktiviteter og løst af opgaver i løbet af dagen. Og vær nu ærlig. Den eneste du snyder, er dig selv”

Mig: ”Dyb tavshed”

Mentor: ”Er du der stadig?”

Mig: ”Hold kæft, hvor er jeg glad for at nogen gider tage mig i hånden. Jeg er committet”

Mentor: ”Fantastisk. Jeg glæder mig til at se din dagbog. Og så tales vi igen i næste uge”

Mig: ”Nu bliver jeg jo meget mere produktiv og effektiv. Tak for i dag”

Denne forkortede samtale var for mig første skridt ud af dødszonen.

At det så senere viste sig, at der var mange andre grunde til, at jeg var havnet i dødszonen, kan vi tage en anden god gang.

Men hvad med dig?

Tør du dele med mig og alle andre, som læser dette blogindlæg, hvilke aktiviteter eller opgaver der i din virksomhed har ingen eller lav kroneværdi – og hvad du har tænkt dig at gøre ved det

For husk nu, at afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling.

 

Glæder mig til at læse dine kommentarer.

 

Med venlig og stor iværksætter hilsen

Mogens

PS. Trekanten og sætningen med ”Du prioriterer ud fra 3 kriterier………. og det med konsekvenserne” ser jeg stadig på, når jeg bare mærker den mindste tendens til ”vejrtrækningsproblemer”