Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mogens Bertelsen fra www.succesportalen.dk Hvad succesfulde iværksættere gør - Og det har noget at gøre med deres mindset at gøre

Hvad succesfulde iværksættere gør - Og det har noget at gøre med deres mindset at gøre

3.005 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 February 2014

Det har været yderst inspirerende at læse indlæggene fra Soulaima om, hvad succesfulde iværksættere er og Mikkels indlæg om den hemmelige iværksætter.

Men hvad er det i grunden, som succesfulde iværksættere gør?

Tankerne kom, da jeg reflekterede over disse to fremragende indlæg. Jeg begyndte at reflektere lidt over, hvad forskellen kunne være på en virksomhedsejer, og en succesfuld iværksætter.

Og så prøvede jeg alle mulige steder at finde en definition på en iværksætter. Og det lykkedes mig ikke. I hvert tilfælde ikke en definition, som jeg synes, at jeg kunne bruge til noget.

Så nu vil jeg prøve at komme med mit bidrag til, hvad en virksomhedsejer gør og hvad en succesfuld iværksætter gør.

Hvad en virksomhedsejer gør

Tja, en virksomhedsejer gør jo som ordet siger: Ejer én, måske flere virksomheder. Og har du en 100 kroner aktie i en virksomhed, er du jo virksomhedsejer. Men absolut ikke succesfuld iværksætter.

Hvad en succesfuld iværksætter gør

Lad mig prøve lidt forskellige perspektiver:

  • En iværksætter kombinerer og sætter ting sammen til en virksomhed
  • En iværksætter styrer en virksomhed.
  • En iværksætter starter og opbygger en virksomhed, skaber værdi for kunder og gør ting, som er innovative.
  • En iværksætter er en, som løber en risiko.
  • En iværksætter tager kalkulererede risici og bliver ved indtil han/hun når målet
  • En iværksætter skaber værdi
  • En iværksætter er en skaber
  • En iværksætter ser muligheder
  • En iværksætter skaber muligheder
  • En iværksætter________________________________

Prøv selv at fortsætte listen

Og alle disse perspektiver passer vel?

Her er så mit bud på, hvad en succesfuld iværksætter gør:

”En succesfuld iværksætter skaber profitable virksomheder”

Lad mig prøve at udbyde dette lidt.

Først ordet skaber: Kopierer ikke, men skaber gennem innovation, kreativitet, tilfører noget nyt. Ja, vi tager alle sammen ingredienser/komponenter, som allerede eksisterer, men en succesfuld iværksætter sammensætter ingredienser/komponenterne på en anden måde og/eller tilfører noget nyt.

Så ordet virksomheder: En virksomhed er en separat enhed, som udbyder produkter eller services, som skaber værdi, opfylder kunders behov, ønsker og krav og som udvekslingsmiddel anvendes penge.

Men en succesfuld iværksætter skaber ikke blot én succesfuld virksomhed, men flere succesfulde virksomheder. Ofte i forlængelse af kerneproduktet eller serviceydelsen.

Og hvad så med ordet profitabel: Den traditionelle forestilling om ordet profitabel er, at der skabes mere værdi end der forbruges. Og forskellen hedder penge.

Så lagt så godt.

Men kunne ordet profitabel/profit også udvides til at betyde andet end penge?

  • Kunne profitten også ligge i bedre sociale relationer?
  • Kunne profitten ligge i at gøre noget godt for andre mennesker? F.eks. medarbejdere.
  • Kunne profitten også ligge i bedre læring?
  • Kunne profitten også ligge i et bedre samfund?
  • Kunne profitten også ligge i_____________________?

Altså den tankegang, at ordet profit ikke blot handler om penge. Men også om mange andre værdier?

Og hvad så med alle dem, som ikke opfylder denne definition?

Hvad er de så?

De må så være virksomhedsejere.

Og det er der jo ikke noget forkert i. De er bare ikke succesfulde iværksættere.

Og kunne det tænkes, at en af forskellene på succes og fiasko er, om personen ser sig selv som succesfuld iværksætter eller virksomhedsejer?

Jeg kalder mig selv med stolthed succesfuld iværksætter. Og har på ingen måde nogen intention om at holde det hemmeligt.

Er du frisk med dit bud på definitionen på en succesfuld iværksætter?

Hvad en succesfuld iværksætter gør?

En succesfuld iværksætter___________________________________

Tak fordi du læste mit indlæg.

Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer.

 

Med venlig IVÆRKSÆTTER hilsen

Mogens

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op