Er seminarer og foredrag noget for dig?

Indtil marts 2007 havde jeg ikke læst nogen som helst bøger om marketing, søgemaskineoptimering eller nogle af de 1000 andre emner som man bør vide bare lidt om, når man har en virksomhed med online aktivitet, og jeg havde heller aldrig været til et foredrag, kursus, seminar eller lignende.

AminoTastic 2007 fik vendt min prioritet og gjort mig enorm videnbegærlig for hvor kan foredrag dog inspirere og tilføre viden. På AminoTastic 2007 var det - så vidt jeg husker - Kenneth Boysen som leverede et forrygende foredrag som faktisk fik mig til at indse at der ikke er den store forskel på at "udstille" sig på nettet eller i en artikel i et blad. Det var en "åbenbaring" som har været guld værd lige siden. Derudover holdt Sebastian Gullak og Martin Thorborg nogle seriøst gode foredrag.

Siden det arrangement har jeg opsøgt viden på mange forskellige måder, og hver gang får jeg rigtig meget ud af det. Så det er bestemt en oplevelse jeg ikke synes du skal snyde dig selv for.

Jeg synes oifte at arrangementer foregår på "Djævleøen" (som bl.a. vi jyder ynder at kalde Sjælland) og de starter ofte om morgenen så jeg skal op før fanden får sko på, og ender med at stå med afhentningsproblemer med vores yngste datter. Det er godt og grundigt irriterende, da jeg virkelig bliver sat i et dilamme. Jeg vil jo frygtelig gerne afsted.

Men jeg har en dejlig mand som har forstået at det at køre Min-mave ikke længere kan gøres hjemme fra de 4 vægge hvor jeg er komplet usynlig, så vi finder som oftest et kompromis så det hele kan hænge sammen. 

Nå, det var lige et sidespring

Jeg har nu i månederne der er gået været afsted en del gange og som sagt synes jeg virkelig jeg får fuld valuta fra mindst 90 % af alt jeg beslutter mig for at deltage i.

Martin Thorborg har været en stor inspiration for mig lige siden han krydsede min vej, og når jeg har mulighed for at melde mig til nogle af hans foredrag gør jeg det gerne. Hver gang fortæller han mig noget nyt, og hver gang føler jeg en fornyet energi når jeg forlader salen hvor foredraget har foregået. Derudover går jeg derfra med en ekstra viden fordi Martin næsten altid spørger nogle af hans gode og fantastisk dygtige venner om de ikke vil deltage sammen med ham.

De sidste gange jeg har været til seminarer har jeg lært om PR, usability, Adwordskampagner og søgemaskieneoptimering.

Og nu gør han det igen - og endda så vi "stakkels jyder" også kan være med, for seminaret foregår i Herning og selvfølgelig skal jeg med, ingen tvivl om det.

 

Martin Thorborg - Hør nogle af Martins fantastiske E-handels talkshow her

På seminaret vil Martin holde et af hans fantastiske foredrag - denne gang om brugen af sociale medier, som jeg helt sikkert vil kunne lære meget af, da jeg selv så småt er kommet i gang med at bruge dem.

Twitter, Facebook, MySpace, Linkdin og hvad de ellers allesammen hedder er gode værktøjer til at lave en "personlig branding" eller en "branding" på ens virksomhed, men det er ikke for små drenge og tøsepiger, for det er altid godt at have en strategi for hvordan du ønsker dine brugere, kunder, klienter ser dig og dit firma

- og husk ALT bliver gemt på nettet og laver du noget dumt kan du være ret så sikker på at det bliver fortalt hurtigere fra mund til mund end du vil nå at kunne tænke nærmere over det.

Jeg håber Martin kan give mig nogle fif til hvordan jeg undgår at dumme mig når jeg leger med de sociale medier

 

Benjamin Gundgaard - Læs mere om Usability og Benjamin her

Desuden kommer Benjamin Gundgaard som jeg tidligere har haft fornøjelsen at møde samt at overvære en af hans foredrag. Manden er ekspert i usability og at sørge for at dine brugere eller kunder ved hvordan de finder rundt i din shop eller på din hjemmeside, og han er superdygtig til at "overtale" dem til at gøre som han ønsker.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men rigtig mange mister besøgende der kommer ind på deres sider fordi de besøgende bliver utrygge, har problemer med at finde rundt, der opstår trælse fejl på siden eller noget helt fjerde.

Det kan virkelig godt betale sig at tænke over de "små detaljer" og helheden når man driver en online virksomhed.

 

Thormas Rosenstand - Læs mere om søgemaskineoptimering og Thomas her

Og som noget helt nyt får jeg lov til at høre et foredrag med Thomas Rosenstand, han skulle efter sigende være en af Danmarks dygtigste søgemaskineeksperter og med begge ben og tungebåndet helt nede på jorden så alle kan være med. Jeg har egentlig længe ønsket mig at høre et foredrag med Thormas, men der har altid været noget i vejen

Så jeg glæder mig, hans ry er løbet i forvejen og det er nok til at jeg tror jeg kommer hjem med en masse ny viden og en god oplevelse.

Jeg krydser hvertfald fingre for at det er det der sker

 

Hele dette arrangement bliver som sagt holdt i Herning i Jylland, fredag d. 13 marts (jeps, du læste rigtig, så surt hvis du er overtroisk)

Men gå ind, læs mere om de dygtige eksperter der kommer den dag og underholder dig og fodrer dig med viden.

”Sådan scorer du kassen på de sociale medier”

Snyd ikke dig selv for en rigtig god oplevelse, og husk det er aldrig for sent at lære

Ses vi?

 

Hvem har ansvaret for at det bliver en succes?

Indtil for nogle ganske få måneder siden gjorde jeg det jeg var bedst til på Min-mave.dk og lod Google Adsense programmet sørge for at jeg ikke behøvede tænke voldsomt meget på økonomien derudover. Men finanskrisen ramte også Danmark (eller hvertfald Google Adsense programmet og deraf også mig) - Så var festen slut.

Bekymringerne og tankerne var store, og hjernen fik for alvor lov til at arbejde. Jeg havde ikke i rigtig lang tid, faktisk så længe jeg havde været selvstændig (2 ½ år) skullet tænke på økonomien, men nu blev jeg tvunget til at handle for at overleve.  Valget faldt på nogle nye tiltag på Min-mave, som jeg snart løfter sløret for og derudover blev det almindelige bannerannoncering taget op for at redde økonomien på siden indetil Min-mave blev re-lanceret og de nye tiltag blev en realitet.

Så jeg kastede mig ud på markedet med tilbuddet om bannerannoncering.

Da jeg har en ret præcis målgruppe (kvinder mellem ca. 18-45 år som interesserer sig for graviditet, fødsel og børn) og pænt mange sidevisnninger har det såmænd ikke været det største problem at få solgt pladserne og fået kørt kampagnerne, men jeg er slet ikke tilfreds med resultatet af kampagnerne.

Men hvem har ansvaret for at det bliver en succes?

Min rolle i spillet er selvfølgelig at vise bannerannoncerne på mit site, og forsøge at rådgive annoncørerne i forhold til hvad jeg mener kan virke for mine brugere, men det er en højere videnskab. Ofte kommer annoncørerne med et præ-fabrikeret banner og der er ingen grund til min rådgivning (eller er der?)

Jeg har så også indset at min rådgivning kan koste mig dyrt i forhold til firmaer der så efterfølgende hopper fra, tid der skal bruges hvis jeg vælger at tage kommunikationen direkte med designeren og jeg har fået mine klask over fingrene når firmaerne så alligevel ikke ønsker at bruge banneret eller endnu værre beholder banneret og jeg aldrig hører fra dem igen (jeps, jeg ved det, jeg er alt for naiv   ) Så efter de "dyre" lærepenge er jeg bestemt også blevet meget mere tilbageholdende med om jeg skal rådgive firmaerne der ønsker annoncering eller ej.

Men lad os bare tage udgangspunkt i en annoncør som har fået lavet sit eget banner og bannerkampagnen startes op  

Hvad er så det næste skridt?

Jo, nu skal brugerne klikke på banneret, men hvem har ansvaret for om de gør det eller ej? Jeg kan - som jeg selv ser det - kun vise banneret og håbe det bedste. For hvis banneret er for "kedeligt", ikke skiller sig ud og "pusher" brugerne i lige netop den målgruppe hvor jeg viser banneret på sitet og forsøger at få dem motiveret til at klikke på banneret, kan jeg desværre ikke gøre så meget mere Så kan jeg sidde med npk så mange krydsede fingre og heppe på kampagnerne uden det hjælper.

Men hvem har ansvaret for at der finder kliks sted? Er det mig, annoncøren, designeren eller en helt fjerde? Og hvor finder man de bedste personer til at designe et banner der præsenterer sig godt på et site, men OGSÅ opfordrer brugeren til at klikke og dermed besøge annoncørens webshop eller website?

Nå men heldigvis giver selv et banner som brugerne ikke finder specielt interessant eller attraktivt kliks, og det betyder jo at brugerne pludselig havner på annoncørens hjemmeside.  

Men hvem er så ansvarlig for at den besøgende rent faktisk gør andet end blot at surfe rundt og derefter forsvinde igen? Som jeg ser det kan jeg ikke gøre så meget, så det må være firmaet som allerede inden de bestiller en bannerkampagne har toptonet deres webshop eller website, så den konverterer til den store guldmedalje.

Men hvem har så ansvaret når det ikke sker?

Tja, efter min mening skal jeg udvikle mirakler, for jeg skal ikke kun vide præcis hvem min målgruppe er, vide hvad de "tænder på" men jeg skal også helst vide og gøre noget som jeg ikke har nogen som helst mulighed for.  Nemlig at få mine brugere til - ikke kun at klikke på banneret - men også rent faktisk at købe nogle produkter eller ydelser nu de lander på annoncørens site.

Det er i mine øjne slet ikke muligt, men jeg oplever fra tid til anden firmaer der vender tilbage og slet ikke kan forstå at kampagnen ikke gik så godt som de havde håbet, ikke fik de kliks som de havde regnet med og endnu værre slet ikke fik solgt det de forventede.

Og kun ganske få kikker på de mange faktorer som skal være på plads før en bannerkampagne bliver til en succes - nemlig deres egen andel i det hele. Det er lidt som de mange som mener at når de nu har lagt blod, sved og tårer i en webshop, så burde de besøgende strømme til, selv om de slet ikke gør noget for at "lokke" de besøgende til deres site, markedsfører det og bliver ved med at markedsføre det, og slet ikke har sitet søgemaskineoptimeret til at modtage de mange gratis besøgende fra google.

De sidste par måneder har lært mig en del ting, og det er at det primært er produkter som helt ind til benet henvender sig til min målgruppe der skal have bannerpladserne, det er firmaer som allerede er klar over deres andel i en bannerkampagne eller som er så stort at markedsføringskronerne der har teksten "branding" ligger lige til højrebenet og dagligt uddeles.

Jeg ønsker ikke at starte kampagner op der er dømt til "mindre succesfuldt" (alt efter hvad man lægger i ordene) men det betyder også at det kan blive svært for mindre firmaer i komme i kontakt med mine brugere på Min-mave. Er det godt eller skidt? Jeg kommer højst sandsynligt ikke til at mærke det, men udelukkende at køre kampagner for større firmaer vil hvertfald give mig en mere rolig nattesøvn fordi jeg ikke skal stå til ansvar for mere ved bannerkampagnen end jeg rent faktisk er i stand til.

Men hvem mener du har ansvaret for om en bannerkampagne bliver en succes eller en "mindre succesfuld oplevelse" ?  

Hvem har reelt ansvaret for at det bliver en succes?

Så gør jeg det igen

Øjeblikket som jeg har ventet på og set frem til de sidste mange mange måneder er endelig så tæt på at jeg nærmest kan mærke hvordan det føles. Om ganske kort tid er re-lanceringen af Min-mave en realitet og jeg kan endelig præsentere det nye design og den nye platform til de mange der besøger Min-mave hver dag.

Det bliver meget spændende at høre deres reaktion og følge deres forhåbentlig begejstring ved at få en ny og meget bedre legeplads

Men det har været en lang og meget hård process, og jeg tror aldrig mine hjerneceller er blevet vredet SÅ meget nogensinde, det skal da lige være dengang jeg hver dag kæmpede en kamp uden lige for at finde en vej ud af kontanthjælpssystemet og genvinde min værdighed og selvtillid igen.

I morgen forlader jeg mit hjem og de 4 vægge som ellers danner rammen omkring min lille virksomhed og tager til hovedstaden. Her har jeg booket mig ind på et hotel for at få de allersidste ting færdige til re-lanceringen og har indimellem har jeg arrangeret møder så tiden bliver brugt optimalt nu jeg alligevel er "overthere"

Utroligt men jeg kan simpelthen ikke lade være med at fokusere på vasketøj, oprydning, yderligere sortering af ting og sager i mit liv når jeg er hjemme, så helt bevidst har jeg altså planlagt denne flugt fra min dagligdag.

Jeg bliver ved med at sige til mig selv at det er nødvendigt for ikke at få dårlig samvittighed over at forlade familien, og at alt bliver bedre når Min-mave er relanceret. Det jeg normalt bruger en hel dag på klares automatisk og det må simpelthen kunne frigive nogle timer som kan bruges til videreudvikling, netværk, planægning af strategier osv osv

Jeg håber bare jeg ikke lyver for mig selv og ender med at få smidt en spand koldt vand i hovedet hvis jeg opdager at teori og virkelighed er to forskellige ting.

Jeg forlader familien og nægter at have dårlig samvittgihed over at gøre det på grundlag af at skaffe mere tid til - ja, netop familien. Det er jo ikke ligefrem et dårligt grundlag at gøre det på.

Men alligevel  ved jeg jo godt - allerede nu mens jeg skriver dette - at jeg rent faktisk lyver overfor mig selv, for jeg er kun et menneske, et menneske med mange udfordringer i mit liv, og jeg ved jeg vil sidde foran skærmen på hotelværelset og tænke, tænke på familien og alt det jeg "burde" have gjort hvis jeg havde været hjemme.

Det er dælme ikke nemt, men vi bliver alle nødt til at træffe valg her i livet. Valg som uanset hvad har fordele og ulemper og kun tiden kan vise om det er fordelene eller ulemperne som vandt kampen ved lige netop det valg vi traf på lige netop det tidspunkt i vores liv.

Et julemirakel - Da Martin Thorborg krydsede min vej

Jeg har egentlig gerne villet dele min historie med jer omkring hvordan jeg lærte Martin Thorborg at kende, for den - og det vil du sikkert også mene når du har læst historien - er lidt speciel.

Nå, læs og se om du når frem til det samme som jeg mener.  

 

Starten for Min-mave.dk

I 2001 startede jeg et community op og lavede alt i Frontpage, så det var meget manuelt. Hver gang en bruger ville opdatere sit galleri, sin historie eller andet, sad jeg gladelig og opdaterede links manuelt, uploadede billeder og meget andet. Et hestearbejde uden lige og mange timer gik blot med at vedligeholde siden med brugernes indhold. Skulle en bruger f.eks. opdatere sin graviditetsdagbog som hun havde skrevet nye kapitler til hvert uge, sad jeg og opdaterede op til 50 sider med nye links mm.

Der gik ikke mange måneder før jeg kunne mærke at denne løsning gik ikke i længden, jeg ville så frygtelig gerne viderudvikle Min-mave, men tiden var simpelthen ikke til det. 90-95 % af min tid når jeg arbejdede med siden gik bare til "idiot-arbejde".Men hvad skulle jeg så gøre?

Jeg måtte ikke tjene penge ved siden af min kontanthjælp, eller det overbeviste min sagsbehandler mig hvertfald om og jeg havde ikke kræfterne og overskuddet til at råbe op, selv om jeg vidste at andre der også var på kontanthjælp havde nogle helt andre muligheder end jeg. Så jeg spinkede og sparede af mine få lommepenge, og efter også at have fået tilladelse til at rippe vores private konti efter alt der var at komme efter, fik jeg endelig mit store ønske opfyldt - En ny platform til Min-mave der gjorde at upload af billeder, historier mm skete rimeligt automatisk, så pludselig fik jeg atter tid mellem hænderme.

 

Blev iværksætter af desperation

Pga. et par tvillinger der fejlede noget + jeg selv led af en svær socialfobi, så jeg ikke anden udvej end at springe ud som iværksætter i feb. 2006. Det eneste jeg vidste var at jeg ønskede at arbejde med Min-mave og de mange ideer jeg gerne ville have realiseret, men hvordan jeg kom frem til målet vidste jeg ikke rigtig. Jeg havde desværre ikke 500.000 kr stående i banken, og der var ikke rigtig nogen hjælp at hente nogen steder fra økonomisk. Derudover var de fleste i min omgangskreds totalt uforstående overfor min "hobby" og nu også min levevej.

Ikke en dag gik forbi hvor jeg ikke overvejede hvordan jeg kunne få en bedre indtægt eller måske endda en mere fast indkomst. Så tankerne omkring at lade mig ansætte på mit eget site begyndte at tage form. Firmet blev fundet, men fordi Min-mave er og bliver mit hjertebarn, var det svært at få kontrakten på plads, fordi jeg under ingen omstændigheder ønskede at afgive noget af mit ejerskab for siden.

Jeg kunne såmænd godt forstå hvorfor personerne der ønskede at ansætte mig ønskede sikkerhed for deres investering i mig og Min-mave, men på det tidspunkt var jeg slet slet ikke klar til at tage det skridt. Det skal lige siges at planerne sådan set bare blev genoptaget, da jeg - pga. mine tvillingers vanskeligheder efter deres fødsel i maj 2005 - følte mig nødt til at udsætte planerne.

 

Martin HVEM ????

Sidst i november dumpede en mail ind i min mailbox fra en mand ved navn Martin Thorborg, jeg anede ikke hvem manden var, og mailen var "bare endnu en" af de mange tilbud om at købe Min-mave som jeg har modtaget gennem tiden. Men webshoppen som Martin repræserterede - Trendybaby.dk - var pga. den tidligere ejer af shoppen i "besidelse" af et domænenavn jeg frygtelig gerne ville have fat i - Minmave (altså uden bindestreg) så jeg øjnede en chance for endelig at få fingre i det.

Mit svar tilbage til Martin blev altså at jeg ikke ønskede at sælge Min-mave, men at jeg gerne ville snakke mulighederne for samarbejde igennem og at jeg som betingelse ønskede at domænet blev overdraget til mig. Der gik ikke lang tid før jeg atter fik svar fra Martin om at selvfølgelig ville de overdrage domænet til mig hvis det stod i deres magt så han ville undersøge det nærmere og give mig en melding tilbage.

Men manden gav ikke så nemt op mht. at købe sitet så han skrev - Jeg citerer

"Jeg er helt med på at dit site som udgangspunkt ikke er til salg, Men jeg har den holdning at alt er til salg for den rigtige pris og du har det sikkert på samme måde kunne jeg forestille mig. Hvis det forholder sig sådan, hvad er så den rigtige pris."

Jeg pressede på for at få en afklaring mht. domænet og nægtede at overveje et evt. købstilbud før der var klarhed over domænets fremtid, og eftersom Martin skrev at han ville gøre alt for at jeg kunne få domænet overdraget, så aftalte vi at holde mødet. Da jeg pga. børnene var hårdt presset i hverdagen pga. div undersøgelser og behandlinger var jeg vist meget insisterende for at mødet blev holdt allerede samme uge som Martin besvarede mailen og det kunne så faktisk godt lade sig gøre.

 

Sidste stop - Banegården 

Da jeg jo har været meget hårdt ramt af socialfobi var tanken om at tage til København næsten nok til at få mig til at gemme mig under dynen, så jeg kom med den geniale løsning på det problem og spurgte Martin om han havde mulighed for at hente mig på banegården (så var jeg noget mere tryg og vidste at jeg formentlig kom det rigtige sted hen hvor mødet skulle afholdes)

Det lyder fuldstændig latterligt at man som person kan være SÅ angst for noget så simpelt, men desværre er det ofte sådan for personer med dette problem. At bevæge sig på steder hvor der er mange mennesker, og især når man ikke kender området kan udløse de værste panikanfald. At vide Martin stod og kunne lege "førerhund og støttepædagog" mindskede mine angst-tanker og gjorde mig mere rolig. Så skulle alt nok gå trods alt 

 Men hvem var Martin Thorborg? Hvem var det så var så interesseret i at købe Min-mave at han ikke lod sig slå ud af mit meget afvisende NEJ til hans tilbud?

De næste dage (og nætter) blev brugt på at google manden og jo mere jeg læste og jo mere jeg hørte (podcasts og radioudsendelser) jo mere nervøs blev jeg. Puh ha, jeg følte mig uendlig lille, hvor var han dog en enestående person med nogle ret kontante holdninger.

En ting har vi klart til fælles - Vi er slet ikke til at stoppe når vi først kommer i gang med at snakke

Dagen inden mødet blev E-pusher light printet ud og den blev taget med på rejsen til Sjælland. Min nervøsitet var bestemt ikke blevet mindre, så jeg besluttede mig for at læse lidt i E-pusher og på den måde få en endnu bedre fornemmelse af manden jeg havde aftalt et møde med. Jo mere jeg læste, jo mere rolig blev jeg, for rigtig mange af de råd Martin skrev om i E-pusher brugte jeg faktisk allerede på Min-mave. Fantastisk, så var jeg måske ikke så lille og uvidende som jeg regnede med?

 

Mødet med Martn

Toget ankom til Københavns hovedbanegård og nervøsiteten begyndte atter at brede sig og hjertet hamrede i brystet på mig. På vej op af rulletrappen begyndte angsten igen at tage fat, for gad vide om Martin nu også stod der hvor han havde lovet.

 Men det gjorde han - endda med et hvidt skilt i hænderne hvor der med store fede bogstaver stod BIRGIT - isen blev øjeblikkeligt brudt og vi hilste på hinanden. Jeg følte mig lidt som hovedpersonen i en amerikansk film hvor man ofte ser chaufføren stå med skilte for at finde vedkommende de skal køre videre.

Transportmidlet var noget anderledes end jeg havde regnet med for den lille bil med tydelig spamfigher logo - en smartcar tror jeg den hed - var noget af en overraskelse. Efter børnesæde var fjernet var vi på vej. I bilen snakkede vi om løst og fast og nervøsiteten var mere eller mindre næsten væk.

Mødet endte med at vare nogle timer, tiden fløj afsted, og jeg fandt ret hurtigt ud af at jeg skulle være fræk nok til at afbryde for ellers ville Martin bare snakke løs. Han har jo meget at fortælle   Men det har jeg jo så også og mere end jeg regnede med, så jeg tror nok vi lavede en intern konkurrence om hvem der kunne få sagt det der skulle siges. Selv om jeg udtrykkeligt havde givet en klar udmelding i forhold til hvor jeg stod mht. salg af Min-mave, havde Martin altså ikke givet op, og måske slukkede det sidste håb først da jeg kikkede ham ind i øjnene og klart og tydeligt sagde

"Du får ikke Min-Mave - om du så giver mig 10. millioner for den" (jeg havde jo - under min research - forstået hvor meget Jubii rent faktisk blev solgt for i sin tid) og et beløb på 10 millioner var da et beløb de fleste kan forstå, og netop fordi det var i den størrelsesorden afspejlede det også meget godt min store tilknytning til Min-mave - Mit hjertebarn.

Hvis det ikke allerede var gået op for Martin inden da hvor meget siden betød for mig, så tror jeg det gik op for ham der.

Efter lidt mere sludren frem og tilbage ang. samarbejdsmuligheder blev mødet afsluttet, og Martin kørte mig tilbage til banegården. 

 

Og så hjem igen - Livet efter

Jeg var atter på vej hjem til Jylland, med en bedre selvtillid og et meget bedre selvværd end da jeg trådte ud af toget tidligere på dagen.

Tænk sig at der fandtes folk der brændte lige så meget for deres "projekter" som jeg selv gjorde. Imponerende.

Selv om det lyder fuldstændig tåbeligt troede jeg faktisk ikke det var muligt, men sådan kan det være at bo i en osteklokke hvor man kun har sig selv med iværksætter-tankerne, og næsten alle andre omkring en nok skal huske at fortælle hvordan Janteloven lyder eller hvertfald er så tilpas negative at man bliver modløs blot ved at være i samme rum som dem.

Blot ved at insistere på at holde et møde med mig, var han med til at give mig et stort professionelt spark i r.... og på trods af meget lange og personlige mails et stykke tid efter mødet, holdt han mig ud og gav mig gode råd og støtte til at komme videre.

Han insisterede på at jeg skulle gå ind på Amino og jeg havde ingen ide om hvad det ville betyde for mig. Hvor mange fantastiske mænd og kvinder med "iværksætter-gener" jeg ville lære at kende og hvordan jeg skulle opleve at vokse som menneske og iværksætter. Jeg har lært at man godt må rose sig selv og være stolt af de fremskridt man gør, store eller små, og jeg forsøger at gøre det hver dag, men det er ikke altid nemt.

Fuck Janteloven, vi kan ikke bruge den til noget

Selv om det sikkert lyder plat betragter jeg mødet med Martin Thorborg som en meget positiv milepæl i mit liv, og en introduktion til en verden jeg formentlig ellers aldrig ville have lært at kende.

Jeg håber jeg en dag kan gengælde den store gestus Martin har gjort ved at "tage mig under sine vinger" og rent faktisk har præsteret at give mig flyvetimer, så jeg nu kan udforske iværksætter-verdenen på egen hånd med højt løftet hoved og rank ryg mens jeg suger viden til mig.

What a wonderfull world - Mirakler sker altså virkelig en gang imellem