Birgit - Min-mave.dk
Mit liv som iværksætter og MOR - på en gang :)

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Tags

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 2

Arkiv

Kan iværksætterlivet og familielivet forenes harmonisk?

Lige siden jeg tog springet ud som iværksætter har jeg kæmpet en kamp uden lige for at få mulighed for at realisere mine ideer og videreudvikle Min-mave.

Der har været mange udfordringer lige fra økonomisk og programmeringsmæssigt, men den allerstørste af alle har været at få tiden til at gøre hvad jeg gerne ville. Min kæreste og samlever gennem de sidste snart 15 år har jeg gang på gang forsøgt at forklare hvad jeg har gang i og at de rent faktisk er meget vigtigt at jeg "bare får lov til at sidde ved computeren" og lave det der skal laves.

Men man kan jo ikke tjene penge på nettet siger mange - eller kan man? Jeg synes jeg har bevist den påstand ved at have været IT-iværksætter gennem snart 3 år på fuldtid og endda UDEN at have arbejde ved siden af. Men det er åbenbart ikke nok til at overbevise de mange skeptikere.

Jeg kan såmænd godt forstå at folk har den holdning og at de slet ikke fatter iværksættere, for som jeg ser det er iværksætterne et meget unikt og fantasisk folkefærd som jeg er ufattelig glad for at være blevet en del af.

Jeg står overfor en hulens masse udfordringer i nær fremtid, men den største bliver nok at få re-lanceret Min-mave.

Det er en langt større opgave end jeg nogensinde havde forestillet mig, og var det ikke for en god samarbejdspartner der forstår at opmuntre mig, guide mig og give mig et kærligt los i rumpetten fra tid til anden når der er behov for det og jeg er ved at miste fokus, så havde jeg nok fået kolde fødder og havde mistet modet til at fortsætte.

Presset for at nå målet påvirker mig enormt og dermed påvirker det også familielivet. At arbejde hjemmefra kræver så meget af mig, for selv om jeg gør alt hvad jeg kan for at koncentrere mig om at overflytte artikler og få det nye færdig til relancering, bliver jeg enormt påvirket af vasketøjet som ligger og skuler til mig og alt det andet huslige som tigger og beder om også at få noget opmærksomhed.

I december måned blev det for meget for mig, og jeg begyndte at planlægge en flugt, En flugt fra hjemmet som ellers er min base. En flugt for at få ro til at arbejde og få fjernet presset på mine skuldre når jeg er færdig så jeg atter kan finde mig selv.

Efter lang tids snak frem og tilbage med kæresten aftalte vi at jeg skulle tage nogle dage væk så jeg kunne få lov til at glemme alt om det huslige og alt det andet som jeg følte jeg også burde lave.. Han var bestemt ikke glad for at sige ja til at jeg skulle tage afsted, men beslutningen var taget.

Jeg elsker ham så højt for i det mindste at prøve at forstå mine behov og give mig den frihed jeg har behov for i forhold til at realisere mine drømme.

Som besluttet så gjort.

Et værelse på et hotel i vores hovedstad København blev bestilt og alt blev hurtigt arrangeret. Jeg tog afsted som aftalt, min mor inviterede de fleste af vores børn på juleferie hos hende og jeg fik mit ønske opfyldt. Jeg arbejdede koncentreret som planlagt og nåede en masse, et par møder blev der også afholdt og timerne fløj afsted.

1 ½ dag inden jeg oprindeligt havde planlagt at skulle hjem fik jeg pludselig en tanke og besluttede mig for at tage hjem tidligere.  Sagen var den at inden jeg tog afsted gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at fortælle kæresten at jeg IKKE tog hjemmefra for at komme væk fra ham, og pludselig så jeg det fra hans side af. Mit iværksætterliv er jo faktisk på mange områder lige så alvorligt som at have en "affære" - eller måske endda endnu mere alvorlig, for hvordan tager man kampen op mod en andens ønsker og håb?

- Det kan man ikke. Ikke uden at tabe kampen og ende med at blive taberen.

Det eneste man kan gøre er at give den største opbakning som overhovedet muligt til den part der er iværksætteren men samtidig give udtryk for ens ønsker for fremtiden sammen med partneren. Og måden at komme videre på hedder KOMPROMIS.

Min kæreste havde givet mig friheden til at tage hjemmefra for at arbejde og ved det viste han mig både opbakning og at han var villig til at gå på kompromis. Han ved hvor meget iværksætterlivet betyder for mig og hvilke planer jeg har for fremtiden, men jeg kommer ikke til målet medmindre han er med mig - Og det tror jeg han ved nu.

Ved at vende hjem før tid håber jeg på at jeg viste ham det samme, at jeg stadig er her, at jeg stadig vil ham og vores forhold og ikke mindst at vi begge skal vise hinanden at vi kan give hinanden den frihed som vi begge har brug for - bare på hver sin måde - og at vi kun ved at støtte hinanden og bakke hinanden op får forholdet til at køre.

Hvad gør andre for at få iværksætterlivet og familielivet til at gå op i en højere enhed?

Jeg spurgte Martin Thorbrog som også har denne udfordring tæt inde på livet, hvad han gør og svaret var ret givende. Hør svaret her - Thorborgs Brevkasse Afsnit 5.mp3

Min kæreste og jeg ER på rette spor men iværksætterdelen er en hård nød at knække og hvis der ikke er kompromis og kommunikation i forholdet, så vil iværksætterdelen som jeg elsker så højt kunne gå hen og udvikle sig til en regulær krise på linje med f.eks. sygdom, sorg mm. Kriser har vi før overvundet - endda indtil flere gange - så det satser jeg også på at vi gør igen.

Iværksætterdelen burde være positiv, men den kan være begge dele - det er op til en selv (og ens partner ) i hvilken retning det skal gå

Hvad gør du for at det går den RIGTIGE vej?

Kommentarer

Boysensagde:

Hej Birgit

HVIS jeg var, (hvilket jeg ikke er) fuldtids iværksætter, er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg ville have kontor ude i byen. Hjemmet skaber ganske enkelt for mange afbrydelser og man kommer ofte til at sidde foran pc'en på de mærkeligste tidspunkter.

Jeg har kun 2 børn og vil slet ikke kunne arbejde hjemme.

Har du overvejet et kontor ude i byen?

#den 01-01-2009 kl. 22:43
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Hej Kenneth

Jeg har overvejet et kontor ude i byen og har faktisk fundet et fantastisk sted hvor der lige er plads til mig blandt mange andre iværksættere men.....

Jeg kan ikke kommer derud

Jeg har ikke mulighed for at tage kørekort, jeg har prøvet tidligere og det mislykkedes bigtime (skal vi ikke bare sige at jeg var glad for at han også havde et sæt bremser og nogle hurtige reaktioner) jeg kan - formentlig pga. nogle problemer jeg slås med og har gjort hele livet, ikke både styre bilen og følge med i alt hvad der sker i trafikken.

Jeg har accepteret at den løsning ikke er aktuel og de andre løsninger jeg havde på udfordringen, er desværre heller ikke aktuelle da de er alt for dyre eller kræver alt for meget spildt transporttid.

Jeg bor ude på landet, der går kun en skolebus forbi i ny og næ, mest om eftermiddagen. Nærmeste by ligger 4 km væk.

Jeg har ikke opgivet at arbejde ude, men det kræver enorm meget planlægning og muligheder jeg ikke lige kan se pt. - desværre.

#den 01-01-2009 kl. 23:04
Er kommentaren brugbar? 0 0

Ruth Søesagde:

Hej Birgit

Jeg har ikke længere hjemmeboende børn (de var voksne, da jeg startede op som iværksætter). Men alligevel vil jeg godt fortælle dig, hvad der virker for mig. Jeg havde i starten et kontor midt i min bolig, og det fungerer ikke så godt. Nu har jeg en ejendom hvor halvdelen er beboelse og halvdelen er erhverv. Jeg deler min dag op i arbejdstid og fritid, og arbejdstiden foregår i erhvervsdelen. Jeg kan godt arbejde i 3 timer og holde fri i en ½ time måske 3 timer for derefter at arbejde i 5 timer eller mere. Men det er vigtig for mig at holde de to ting adskilt. Jeg elsker min tilværelse, som iværksætter, jeg arbejder bestemt ikke mindre end lønmodtager, men jeg har friheden til at planlægge min dag. Jeg sætter også pris på at have min arbejdsplads samme sted som min bolig, da jeg ikke skal bruge tid på transport. Så har man mulighed for at fordele det, både tidsmæssigt og pladsmæssigt, er det en god ide.

#den 02-01-2009 kl. 06:14
Er kommentaren brugbar? 0 0

Jesper Norbøllsagde:

 Hej Birgit

Jeg har lige læst ovenstående blogindlæg og jeg har også hørt dit spørgsmål omkring dette til Thorborg's brevkasse og hans svar på dette ( www.amino.dk/.../default.aspx ).

Og jeg vil vove at påstå at dit problem absolut ikke er enestående, men noget som rammer de fleste fuldtids-iværksættere. Problemet er nok basalt set at vi typisk ikke kun arbejder inden for normal arbejdstid og de normale 37 timer. Det er ikke blot et arbejde, men en livsstil - det er med andre ord en del af vores liv og derved også har en direkte indvirken i hvordan vi lever vores liv. Det er ikke en hobby, som vi hygger os med når der er tid og overskud til det, men alvor (det meste af tiden).

Da jeg første gang startede virksomhed rendte jeg også efter et stykke tid ind i problemer med min daværende kærste. Jeg havde længe gået og puslet med ideérne til at starte virksomhed. Men det var jo nærmest en hobby ved siden af mit dengang normale faste 37 timers job. Min kærste affandt sig med det, fordi at det var på hobbyniveau og det vil sige at jeg brugte tid på det, når der var tid til det. Det vil sige at svigermors fødselsdag, indkøbsture m.m. kom i første række og hvis der var tid til det bagefter, så kunne jeg "nørde" med mine virksomhedsplaner. Men da det så blev alvor og mit normale arbejde, så varede det ikke længe før problemerne opstod. Primært fordi at nu var det jo min "hobby" som kom i første række og de andre ting som så måtte følge efter.

I dag vil jeg da også være ærlig og sige at det heller ikke er 100% problemfrit for mig at være iværksætter, selvom min kone vidste hvad hun gik indtil i og med at jeg drev virksomhed da vi mødte hinanden. Det store problem er klart tidsfaktoren og det at jeg brænder for det jeg laver. Men jeg prøver virkelig også at se tingene fra hendes side af (ihvertfald indimellem). Men ærligt sagt, så er det da svært. Især hvis jeg f.eks. ikke har holdt fridag i to uger, og så endelig er hjemme en hel dag i weekenden, så skal jeg overveje seriøst en ekstra gang om det nu lige er så vigtigt at sidde i sofaen med en bærbar. Men hun plejer dog nu en gang at være ret overbærende med mig. Hun ved godt at jeg bliver ret kuldret hvis idéerne hober sig op i hovedet på mig uden at jeg kan få "afløb" for dem.

Men som sagt, så er du ikke alene med problemet. Der er rigtig mange, mænd såvel som kvinder, som har de samme problemer i større eller mindre grad.

Der var en tråd på Amino i december måned, hvor en kvinde netop skrev om at hendes butik nok måtte lukke.

Det omhandler grundlæggende om det samme problem, hvilket jeg også kommenterer i tråden.

Men tråden er tilsyneladdende blevet slettet - jeg kan ihvertfald ikke lige finde den.

/Jesper

#den 02-01-2009 kl. 23:46
Er kommentaren brugbar? 0 0

Birgit - Min-mave.dksagde:

Hej Ruth

Det lyder som en god ide at dele tiden op, og det er skam også mit mål i et eller andet omfang.

Der er bare lige nogle udfordringer i forbindelse med mine børn som tager så meget tid at jeg rent faktisk tror jeg allerede arbejder på ½ tid hvis man lægger timerne jeg ikke kan arbejde sammen.

Jeg tror også det måske kan være derfor jeg er så forbandet frustreret, fordi netop denne tid kan jeg ikke gøre noget ved og så er jeg jo allerede handicappet i forhold til at arbejde med min forretning fordi adskillige dage konstant bliver revet ud af kalenderen.

Men jeg giver ikke op - løsningen er der, jeg skal bare lige have fundet den :)

#den 03-01-2009 kl. 00:37
Er kommentaren brugbar? 0 0