Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mikkel fra SHUP Start småt - Drøm stort!

Start småt - Drøm stort!

1.414 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 January 2024

“Der var den! idéen jeg har ventet på. Det er helt genialt. Det er det her, jeg skal. Hvem vil IKKE betale penge for det her?”

Sådan er mange gode iværksætterhistorier startet og med god grund. Hele essensen af at starte selv er den grundidé som ligger i det. Om det er noget banebrydende nyt, en udvidelse af noget eksisterende eller en lille butik på torvet i din lokale by, så starter det hele med en idé som man bare ikke kan slippe. Og som man selv tror 100% på. 

Derfor kan det også være frustrerende hvis planen ikke går helt så gnidningsfrit som man havde regnet med. For du havde jo tænkt det hele igennem. Så hvorfor er folk ikke lige så vilde med det her som de burde være?

Ens mindset kommer på overarbejde og det er det, som det her blogindlæg kommer til at handle om.

Nemlig at starte småt, men drømme stort.

Test, test, test!

Der er meget få iværksættere som har kæmpe succes fra dag ét af. Ikke at sige, at man er nødsaget til at gå 4 år uden løn, og uden et eneste salg, men hvis man har som målsætning at ramme eksempelvis en million i omsætning det første år, ja så kan det godt være, at man bliver skuffet. Ikke at sige, at det ikke kan lade sig gøre, men det er er de færreste som får den slags succes, hvis man stadig sidder ene person i en nystartet virksomhed. Derfor bør man også bruge den første tid af sin virksomheds levetid på at teste. Teste på stort set alt.

Find ud af om dit produkt er lige så fedt, som du selv syntes. Brug noget tid på at teste markedet. Send spørgeskemaer ud til din nærmeste omgangskreds. Få hjælp fra en fokusgruppe som kan komme med indspark til idéen som du måske ikke selv ville have fået. Stil dig op på torvet i din by (Hvis du har med et produkt at gøre) og find ud af om den menige person på gaden, rent faktisk synes at du har noget at tilbyde med dit produkt.

Det kan virke langtrukkent og som om du ikke kommer nogen vegne, men nu mere du kan have dine omgivelser i fokus i testfasen, nu bedre et slutprodukt kan du levere. Det er vigtigt, at være subjektiv omkring sin idé, selvom det kan være svært. Det kan være svært at indse, at det man havde gået og brygget på inde i sit hoved, måske ikke er lige så fedt for alle andre, som det er for en selv. Derfor skal man også være klar til, at lukke ned eller skifte spor, hvis man finder ud af at der ikke er et marked for ens produkt. Og det kan man altså gøre ved at teste, inden man kaster en masse økonomi i projektet. 

Det kan lyde som om vi mener, at man ALDRIG skal gå videre med sin idé hvis man møder modstand fra omverdenen i starten. Det er slet ikke det vi mener. Der var heller ikke mange som troede på Smartphonen i starten. Men selvindsigt er godt og kan spare dig for mange dyre lærepenge. 

Man behøver ikke satse hele butikken.

En af myterne omkring iværksætteri er, at man gerne skal sætte sit hus, sin bil og sin hund på højkant, hvis man vil opnå succes. Sådan er der måske nogle som bedst kan lide det, men det er de færreste som har det fedt med udsigt til at skulle leve på en sten de næste 10 år, i tilfælde af at projektet mislykkedes. 

Der er absolut intet galt med at starte småt uden de store økonomiske omkostninger. 

Lad være med at sige dit job op, men start ved siden af i din fritid (Hvis dit job ellers tillader, at du må det) På den måde kan du sikre et fast økonomisk ståsted i mens du tester løs, uden en slutdato for hvornår du SKAL kunne tjene din egen månedsløn for ikke, at gå fra hus og hjem. 

Et produkt/projekt bliver ikke særlig godt hvis det er forhastet. Og alting kan nemt blive forhastet, hvis man går fuldtid med det samme og kan se, at man gerne skal have succes inden for 6 måneder, hvis man ikke skal gå nedenom og hjem. 

Investor og direktør i Visma Dinero, Martin Buch Thorborg, kom med et rigtigt godt råd, hvis du, ligesom ham, også godt kan lide at gå med økonomiske livrem og seler, når det kommer til dine projekter.

 “Når du på en måned kan tjene halvdelen af din normale månedsløn på dit sideprojekt, så bør du overveje at gå fuld tid på det”.

Martins argument for at mene dette er, at hvis man har et fuldtidsjob ved siden af sit projekt, så bruger man jo faktisk de mest effektive timer i løbet af dagen på sit “almindelige” arbejde. Og hvis man, ved kun at bruge sin fritid, kan tjene halvdelen af den løn man får der hvor man ellers bruger det meste af sin tid, så burde man med de ekstra timer, kunne vækste sit projekt til at kunne bære sin fuldtidsløn.

Giv det tid.

“Rom blev ikkke bygget på en dag” - Den har man hørt før.

Men i dette tilfælde er det rigtigt.

Et projekt kan tage mange afstikkere, før man finder ud af hvordan det fungerer bedst. Og det tager tid. Men det må det gerne. 

Hvis man er et rastløst menneske, så kan det være frustrerende, hvis det ikke går lige så hurtigt, som man ønsker. Men det er desværre en del af processen. Man skal bare huske på, at selvom man ikke får succes fra dag ét, så er det på ingen måde utænkeligt, at man får det efter ét år eller mere. Det er alt sammen en del af processen. 

Man hører ofte om de her virksomheder, som dukker op ud af ingenting og tager verden med storm. Hvad de historier tit glemmer at berette om er den tid, som virksomhederne egentligt har brugt på det, op til deres reelle gennembrud. Nok fordi historierne ikke er lige så gode eller interessante. 

Så lad være med at giv op. Giv det tid og lav løbende vurderinger på hvor du står henne. Hvis du kan se fremgang, så klø på. Ser du stagnering, så tænk i andre baner. Ser du nedgang, så er det også okay. Det hele er en rutsjebanetur, og du har heldigvis et ubegrænset turpas. 

Hav øjnene på bolden.

Det kan være fristende at ændre sit projekt eller koncept radikalt, hvis det ikke lige kører fra starten. Men der er altså bare en lang inkubationsperiode hos folk derude, når det kommer til at gøre dem opmærksom på nye produkter, services eller andet. Derfor er det vigtigt, at have øjnene på bolden, om så at sige. Har du gjort dit forarbejde og er overbevist om, at det er den rigtige vej du er gået indtil videre, så hold fast! Lad være med at lave for mange ændringer eller lade dig påvirke af eventuelle udefrakommende holdninger til dit projekt. Selvfølgelig skal man lytte, men det kan nogle gange skade mere end det gavner. Lad os tage et eksempel.

Katrine har startet en online blomsterforretning. Hun har tænkt ideen igennem og fundet en måde, hun skiller sig ud fra andre etablerede konkurrenter. Drømmen er at blive det dygtigste og mest kreative blomsterbinder på nettet. I opstartsfasen går det stille, men som tiden går så kommer der flere og flere kunder til. Pludselig melder flere kunder sig på banen med ønsket om flere brugskunst-produkter på hendes webshop. Hun giver efter og bruger en masse tid på at udvælge nye produkter til webshoppen, som ellers ligger uden for hendes oprindelige mission. Pludselig efterspørger et par kunder, om det ikke er muligt at købe et blomsterbinder kursus hos hende. Hun bukker igen under og afholder nu også kurser. Og sådan fortsætter det med forskellige produkter og services. 

Hvad Katrine ikke indser, er at hun nu negligerer det som egentlig var det oprindelige mål. At blive den bedst online blomsterbinder. Nu er der ikke længere tid til at skabe unikke og konkurrencefordels-skabende buketter. Hun har lyttet til 10% af hendes kunder, og dermed parkeret de 90% som egentligt var meget tilfreds med hendes arbejde. Nu taber hun kunder, og det tager tid at genvinde deres tillid. Katrine lukker sin webshop.

Dette er blot et eksempel på hvad der kan ske hvis man ikke fokusere på det som man er god til og det som egentlig er målet. I hvert fald til en start, hvor de 24 timer i døgnet hurtigt kan blive for få.

Hold fokus. Bliv den bedste. Udvid når der er tidsmæssig og økonomisk råderum. Det er rådet herfra.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikkel skriver Skriv dig op