Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mikael Johnsen fra Click Film Dollar-kys: 23 mio visninger på to dage

Dollar-kys: 23 mio visninger på to dage

4.568 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 March 2014

Det her blog-indlæg handler om en film, der på to dage har fået 23 millioner visninger på YouTube. Det her indlæg handler om, hvad en viral-effekt er. Men allermest handler det her om dig. Og hvad et kys betyder for dig.

You-Tube videoen "First Kiss" har på to dage fået over 23 millioner visninger på YouTube. Der er en god sandsynlighed for, at du allerede har set den, for den er blevet delt i et væk på FaceBook, YouTube, Twitter og videre på alle sociale medier. Det er den virale effekt, der taler for sig selv (når du læser dette, er det sikkert mange flere millioner visninger, tjek selv)

Præmissen for videoen er meget klar: "Vi har bedt 20 fremmede om at kysse hinanden", står der i beskrivelsen. Og det er der kommet en på mange måder meget rørende og smuk lille film ud af:

Jeg var en af de mange millioner mennesker, der med det samme blev ramt. Jeg delte den, fordi jeg syntes, det var en god film.

Med det samme fik jeg kommentarer om, at det var en viral film, og at det var skuespillere og modeller, der blev filmet. Altså i betydningen, det hele var "staged", og nærmest sat op for at narre os. 

Jeg fandt ud af, at det var et tøjfirma fra Los Angeles, Wren, der stod bag filmen. Se deres FB-side her, hvor de promovere filmen:

https://www.facebook.com/WRENSTUDIO?fref=ts

(bemærk, at deres likes ikke er ret mange på siden. Filmen er spredt igennem YouTube og ikke i promoverede annoncer for at vi skal Like deres side)

Skal man så sidde tilbage med en følelse af at være bondefanget, fordi det her tøjfirma, har fået en dygtig instruktør til at lave filmen.

Nej, hvorfor egentlig det? Det er stadig bare en god film. Den spiller på identifikation. Vi genkender de situationer og menneskelige reaktioner, vi ser i filmen. Vi oplever og sanser stemningen sammen med personerne. Og situationen er ægte nok, reaktionerne er ægte nok, også selv om det så skulle være modeller, skuespillere, der optræder. Måske er det vigtigt, at firmaet bag ikke promoveres andet end et lille skilt i begyndelsen. Der er ikke noget slutskilt med "Køb denne kjole til kun xx dollars".

Måske vil du kalde mig for blåøjet, der ikke er skeptisk overfor omverden. For selvfølgelig vil firmaet, Wren, da gerne have noget ud af deres film. Mit gæt er, at de slet ikke kan få armene ned derover i Los Angeles. Og lad mig da bare ryge med i gryden. Jeg kender ikke i forvejen nogle tøjfirmaer i LA, men nu kender jeg Wren, og jeg synes vældig godt om, at de står bag denne film.

En af mine virale yndlingsfilm er Make it Count, produceret af New York-instruktøren, Casey Neistat. Det er en mere eller mindre opdigtet præmis om, at to unge mænd nærmest kupper et reklame-budget fra Nike og bare rejser verden rundt med et lomme kamera for at lave deres egen film. Jeg tror ikke helt, at Nike har været uvidende om dette set-up. Men det er lige gyldigt, for det er stadig bare en meget seværdig og underholdende film.

Mange ville nok gerne vide, hvordan man laver sådan et viralt hit. En opskrift er svær, for der er ikke et samlet billed her af en masse ens film. Enkelte træk præger virale film:

- Virale fil er båret af en klar og original ide. Det er det, der overrasker os og får os til at dele den videre.

- Virale film er godt produceret, det vil sige dygtigt film-håndværk.

- Afsenderen er ikke fremhævet.

Begge disse film er velfortalt og opbygget efter en berettermodel: En indledning, en præsentation, en uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning.

Og filmene er fuldstændig umulig at klikke væk fra.

Har du gode eksempler på virale film, må du meget gerne indsætte link herunder.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikael skriver Skriv dig op