Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mikael Johnsen fra Click Film Du skal ALDRIG fortælle det hele - kort og godt.

Du skal ALDRIG fortælle det hele - kort og godt.

6.829 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 February 2013

Din video skal helst være kort og to the point. Jeg fortæller, hvorfor om lidt....

Min seng står op ad en bogreol, og en af de bøger, der altid er indenfor rækkevidde er en samling af Dan Turells tekster. Den hedder: "Onkel Danny fortæller Det Hele" Jeg holder meget af den bog. Onkel Danny fortæller virkelig det hele: Om den første kæreste, om kunstnere på syre og om Galargården i udkanten af København, hvor de kører markræs og meget mere. 

Hvis du vil lave en video, som skal fortælle om dig, din virksomhed, dine produkter, så skal du IKKE fortælle DET HELE. Du skal gøre det modsatte: Vær kort og klar. For du kommer ikke til at ligge i print på et natbord, du kommer til at være i konkurrence med alle de andre tusinde videoer på nettet. 

- Hvis du for eksempel vil have dine kunder til at købe dit produkt, læse om dit kursus eller tilmelde sig dit nyhedsbrev, så skal du kort fortælle:

  • Hvad de får ud af at gøre det?
  • Hvordan de gør det?

Et eksempel:

Min Søsters kage er en webshop for bageudstyr. Jeg er ikke lige målgruppen for bageudstyr, men jeg synes, at navnet, web-sitet og de to søstre er fantastiske. Men de begår, efter min mening, en stor fejl ved at lave en video, hvor de på sådan en Mette Blomsterberg-agtig måde, vil vise en hel masse:

Se video og web-site her

Når man sælger så mange kage-artikler, så vil det være meget mere effektivt at lave små korte videoer, der viser, hvordan man bruger f.eks en kageform. 

Altså i stedet for en lang video, der er vanskelig at producere og besværlig, fordi man skal huske at fortælle en hel masse, så kunne de gøre sådan:

  • Den ene søster filmer den anden stående ved et bord (brug kamera med stik til ekstern mikrofon).
  • Kagesøsteren fortæller kort, hvorfor lige præcis denne kageform er let og smart at bruge, 35 sek.
  • Husk nærbillede af kageformen.
  • Klip videoen sammen tale + nærbilled i f.eks Premiere Elements eller iMovie.
  • Eksporter til YouTube og sæt på website og Facebook.
  • Vis videoen sammen med en købsknap til bageformen på deres website.

Kort, klart og der kan du købe bageformen. Ikke noget at tage fejl af.

Og det bedste af det hele er, at sådan videoer, kan du sagtens selv lave.

De bedste hilsner

Mikael Johnsen

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikael skriver Skriv dig op