Jeg er altid på udkig efter nye måder at producere video på. Video til nettet og web-film til brug i markedsføring er i hastig vækst i de her år.
På et forum herinde har jeg læst om filmnose.com, hvor man som virksomhed kan købe færdiglavede video-sekvenser.
Jeg vil meget gerne se eksempler på hvordan det kan fungere i virkeligheden. Jeg ønsker dem alt godt og vil ikke skrive noget dårligt om deres koncept, for det er ikke mit ærinde her. Men efter min mening, så er video netop et meget personligt medie.
Det video kan på et website, er at formidle indtryk, følelser, holdninger og oplevelser. Alt sammen noget vi oplever gennem vores eget personlige filter.
Hvordan bliver video personligt:
- Direktøren stiller sig frem og fortælle hvad det er han kan hjælpe kunderne med.
- En kunde fortæller om sine oplevelser med køb af produkter.
- Vi vil som potentielle kunder i en virksomhed gerne suge nogle indtryk til os, og det hjælper video med.
- Video kan vise produkter frem på en mere levende måde end tekst og billeder.
Hvis man så kan bruge et sted som Filmnose til at købe noget video og bagefter tilsætte sin egen personlighed, så er det fint.
Et sidste tip: Brug en embedded video player
Mange bruger et link til en video på deres website. Men hvis man vil opnå en højere rate af kunder der ser ens video, skal man bruge en såkaldt "embedded video player" på sit site. Der er et vindue med en player og en stor knap hvor der står PLAY.
Ifølge en amerikansk undersøgelse lavet af virksomheden Treepodia, kan en embedded player hæve seer-raten på video fra 5-15 % op til 10-35 %.
Altså: En personlig video indlejret i et web-site på en indbydende måde, giver efter min mening det bedste resultat med video.
Med venlig hilsen
Mikael Johnsen