Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om branding og bedre business med webfilm

Sådan taler du direkte til dit publikum

Skrevet af:
31. august 2011 | 1.287 Visninger| 7 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Mikael Johnsen fra Click Film

Ekspertblogger på Amino om branding og bedre business med webfilm

Hvordan laver du en god video, hvor du taler direkte til kameraet? Ikke bare en god, en aldeles fremragende video: Til brug på din hjemmeside, din blog eller i videoer, du kan sælge on-line.

Jeg har en god ven på TV2, der engang gik fuldstændig i sort, da hun på direkte TV skulle fortælle, at Dronningen kom til byen og, hvilke planer majestæten havde for sit besøg. Klappen gik bare ned, og hun kunne ikke få et ord over sine læber i noget, der virkede som verdens længste sekunder. Det var i mange år min frygt at gøre det samme, så jeg lavede de her retningslinjer for mig selv, som du måske kan bruge:

  1. Forbered dig. Skriv ned, hvad du vil sige. Planlæg dit indhold, så det er enkelt. For eksempel en kvik indledning, 1-2 pointer og eventuelt et eksempel nede i teksten og så en god afslutning.
  2. Pas på dit sprog: Lug ud i lange ord, som du kan snuble over. Pas også på typiske skrift-ord (det er ofte der, du går i stå og lyder unaturlig).
  3. Øv det igennem: Læs det højt op for dig selv. Det er ikke nok at læse indenad foran din skærm. Det er noget helt andet, når du er på foran kameraet. Print teksten ud, rejs dig op og tal ud i luften.
  4. Læg papiret væk: Genfortæl det så med dine egne ord. Ja, vær utro mod dit manuskript. Du ved jo, hvad du skal sige. Det er de færreste, der kan huske en lang smører ord for ord, hvis du prøver, vil du måske bremse dig selv, hver gang du omformulerer lidt. Det er skidt, for de små omformuleringer er dit tale-sprog. Og det er det, der sælger dig og din personlighed.
  5. Start og slut: Hav fuldstændig styr på din indledning og din slutning. Det er ekstremt vigtig at aflevere den sidste sætning overbevisende og med overskud.
  6. Tal i et roligt tempo, et tempo, der er dit eget. Du skal ikke lave ekstra lange pauser, fordi du tror, at folk lige skal have tid til at fordøje dine guldkorn. Seerne bliver irriterede på alt for lange og kunstige pauser og vil sandsynligvis klikke væk.
  7. Smil, du er på: Din stemme, din udstråling, dine øjne. Ikke fordi du skal stå og grine fjoget, men du skal leve med og være smilende. Husk Victor Borges kloge ord: Smilet er den korteste afstand imellem to personer.

Rød knap, Rec: Tillykke du er klar til at stå foran kameraet og sælge dig selv og dit budskab, så du går rent ind hos dit publikum.

De bedste hilsner

Mikael 

Læs også


Kommentarer

Steffan  den 01-09-2011 kl. 13:40

Super indlæg. Jeg står overfor at skulle lave en repræsentationsvideo for en hjemmeside, så dine gode råd kommer meget belejligt:)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Hans Stokholm Kjer  den 01-09-2011 kl. 21:59

Fem stjerner til dig.

Der mangler et sidste råd, som i hvert fald har været nødvendigt, når jeg har lavet videoer med mig selv:

"Rolig nu... det kan altid tage om."

Hvis du får lavet et klip, som er næsten godt nok. Så lav det om, indtil det ikke blot er godt nok, men sidder i skabet.

Venlig hilsen

Hans

Er kommentaren brugbar? 0 0
mankon  den 01-09-2011 kl. 22:14

Tak for nogle fine pointer.

For mig virker videoer:

Der autentiske og levende.

Hvor jeg oplever hovedpersonen taler fra hjertet med stort engagement.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lise Halskov  den 02-09-2011 kl. 13:29

Hej Mikael. Videoer på nettet er jo det nye sort, så rigtig fint med nogle gode råd. Det er underligt, at det at stå foran et kamera kan få én til at stå og føle sig som en kejtet konfirmand! For mig hjælper det også at tænke på, at det jo godt kan laves om, hvis den ikke sidder i skabet første gang.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mikael Johnsen  den 02-09-2011 kl. 13:48

Hej Hans og Lise

Tak for rigtig godt input: Det er også meget vigtigt, at man husker sig selv på, at det jo bare kan tages om. Du har ret, Lise; man kan godt føle sig lidt kejtet der, når man pludselig står og bliver opmærksom på, hvordan ens ansigt og krop tager sig ud igennem kameraet.

Men der hjælper det også, hvis man fra start føler, at man er godt forberedt på sin opgave, så bliver man automatisk mere selvsikker, og det kan ses.

Hvis man laver om alt for mange gange, så kan man risikere at blive træt og slap i koderne.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Leise Passer  den 03-09-2011 kl. 23:29

De 7 punkter er *også* super gode huskepunkter til mange af de vigtige, korte og præcise fremlæggelser, man skal lave. Fx det præcise oplæg man skal lave som start på det korte beslutningsmøde med topchefen, der er en travl mand. Tak for inspirationen, Mikael. Vi tales ved på mandag vedr. videoerne.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mads Nygaard Pedersen  den 04-09-2011 kl. 18:46

Klasse indlæg Mikael - to the point og lige til at gå til for alle :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: to + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Mikael skriver


Om Mikael Johnsen

Mikael Johnsen er fotograf, filmproducer og manden bag Filmskole for Selvstændige – et online-kursus, hvor du lærer selv at lave web-film, der booster din business og gør det nemmere for dine kunder at vælge dig!



Tjek også Sig det med film: Onlinekurset for dig, der gerne vil bruge video aktivt i din forretning.

Du kan se flere eksempler på web-film, der giver synlighed og bedre branding på: http://clickfilm.dk/


Mikael på Twitter

Hvis du vil have besked når Mikael og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her: 


Seneste kommentarer