Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mikael Johnsen fra Click Film Gør som Justin Bieber på YouTube

Gør som Justin Bieber på YouTube

3.135 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 June 2011

Justin Bieber er en canadisk dreng på 17 år. Han er også en meget dygtig og talentfuld sanger og musiker. Han voksede op sammen med sin enlige teenage mor i en lille by i Ontario og er idag en regulær verdensstjerne.

Inden du lægger armene over kors og tænker: "Hvad har det med mig at gøre", så hør lige her: Jeg tror, du kan lære en lille smule af ham. Sidste år var hans hit "Baby" den mest sete video på YouTube. 430 millioner visninger (det var sidste år, nu er den på 565.255.238 visninger). 

Se "Baby" her

Det fantastiske ved hans historie er, hvordan det startede. Justin Bieber var en dreng, der godt kunne lide at synge og spille. Hans mor filmede ham, når han spillede og sang for at vise det til bedstemoderen, der boede langt væk. Hun lagde alle klippene på YouTube som en slags video-postkort til sin mor. Jeg forestiller mig, at bedstemoderen blev glad, da hun så lille Justin. Men det gjorde en masse teenage-piger også. Hans stjerne voksede på YouTube.

Pigerne fandt klippene med ham og syntes, at han så sød, ægte, hjemme-filmet ud der på YouTube-klippene. Det kunne de godt li'. De kunne godt li', at han ikke som Britney Spears eller Miley Cyrus eller andre Disney barnestjerner blev markedsført og proppet ned i halsen på dem. De havde jo selv fundet ham på YouTube og sendte klippene videre til deres veninder. En viral-effekt var igang.

Justin Bieber er et andet sted idag. Han har en hel underholdnings-industri i ryggen og alle de dollars til markedsføring i ryggen, man måtte ønske sig, når man er 17 år og er glad for at synge og spille. Det er med andre ord ikke længere hans mor, der behøver rode rundt med kameraet. Men de folk, der styrer hans markedsføring har fastholdt hjemme-video-YouTube stilen.

Se bare denne lille video

Hvad kan man så lære af det? Selvfølgelig ikke at synge og spille som ham. Men tænk på, hvad du kan bruge YouTube til og på, at det måske ikke gør så meget, hvis du optræder lidt som dig selv, når du laver en video. Justin Bieber var ægte og hjemmelavet (med andre ord autentisk), og hans videoer fandt sit publikum, der kunne li ham, som han var. 

Man kan sige, at han er et moderne skoleeksempel i videomarkedsføring. Og læren er, at man bare skal kaste sig ud i det og starte et sted. F.eks på YouTube.

Go fornøjelse

Mikael 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikael skriver Skriv dig op