Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mikael Johnsen fra Click Film Skat, jeg smutter lige i El-Giganten!

Skat, jeg smutter lige i El-Giganten!

7.566 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 January 2011

Hvad skal du vælge af udstyr, hvis du gerne selv vil lave video til hjemmesiden? Er det billige kamera godt nok? Skal man også bruge lamper?

Igennem mange år har producenterne af foto og video-udstyr gjort meget for at forbedre kvaliteten af turist-kameraet, så det idag er muligt at købe et billigt kamera og samtidig få en hæderlig billedkvalitet. Her i dette indlæg vil jeg give mit bud på en indkøbsliste til din første video på hjemmesiden (Overskriften med El-Giganten er mest for sjov. Du kan ikke købe det hele der, og jeg vil ikke her fremhæve El-Giganten fremfor andre kæder).

Hvad skal du bruge det til?

Let's face it. Du er ikke Martin Scorsese, og det behøver dit film-produkt heller ikke ligne. Det vigtigste er, at du gør dig klart, at du kun skal lave enkle videoer. Og billedkvaliteten og den tekniske kvalitet skal være så god, at det ikke støjer eller forstyrrer dit budskab. Det forstyrrer for eksempel kommunikationen, hvis du ikke bruger stativ. Der er så at sige larm i kommunikationen, hvis man ikke rigtig kan høre, hvad der bliver sagt i din video, så derfor skal du selvfølgelig bruge en ekstern mikrofon.

Indkøbslisten:

  1. Kamera. Vælg et kamera med mulighed for at tilslutte ekstern mikrofon. Det er meget vigtigere at kunne styre lyden end billedkvaliteten, der for de små kameraer langt hen ad vejen er ens. Der er desværre ikke længere et stort udbud af billige kameraer (kr. 1.500 - 2.500), der har ekstern lydindgang. I den billige ende vil jeg anbefale Kodak Playtouch. Se kamera her. Et lille kompakt HD-kamera, der har mini-jack indgang til ekstern mikrofon. Set på Pixmania til kr. 1.480. Hvis du vil have en bedre billedkvalitet, kan du gå efter: Canon Legria HF200 eller Canon Legria HF M31. Det er begge kameraer til godt 5-6.000 kr. Se Canon Legria HF200 her
  2. Mikrofon. Du skal finde en mikrofon der har mini-jack-stik, der passer til ovennævnte kameraer. Medietek i Århus forhandler en håndholdt Azden mikroforn til ca kr 875. Hvis du ikke vil have en du skal holde, kan du se efter en klips-mikrofon. Audio Technica ATR 3350 koster kun kr 260 på www.thomann.de.
  3. Stativ. Her har El-Giganten et billigt HAMA-video stativ til ca 350. Ikke et stativ, der egner sig til panoreringer og tilt op og ned, men du kan sætte de små DV-kameraer på stativet og få et steady billed uden rystelser, og det er det vigtigste for dem, der skal se din video.
  4. Lys. Kan være svært at rådgive om, da det helt kommer an på, hvad man skal lave. Hvis du kan bruge dagslys, fra et vindue, optagelser udenfor eller lignende, så kan du ofte komme langt bare med det, og det koster ingenting. Indenfor kunstlys (ekstra lamper til video) er 800 watt Red Head en standard som man kan bruge til stort set alt. 2 stk Red Heads koster i Flashogfotobutikken.dk 1.395 kr.
  5. Redigeringsprogram. Man kan selvfølgelig bruge de gratis programmer, der ofte hænger sammen med køb af PC eller Mac. Men både Windows Movie Maker og IMovie har sine begrænsninger, f.eks ved brug af flere lydspor. Hvis man vil ofre godt 590 kr kan man anskaffe, Adobe Premiere Elements 9. Se det her. Et super all-rounds redigeringsprogram, der kan rigtig meget og er forholdsvis enkelt at benytte. Den nye version 9 kan både fungere på PC og Mac.

 

Det her er blot mit bud på nogle produkter. Hvis du har erfaringer med andre, eller har set kameraer med ekstern mikrofon-indgang til andre priser, er du meget velkommen til at spæde til med kommentarere herunder.

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikael skriver Skriv dig op