Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Mette Glargaard 500 kroner i timen er for lidt!

500 kroner i timen er for lidt!

3.370 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 May 2014

En kvindelig journalist kaldte mig engang "Skruebrækker" fordi jeg solgte foredrag til 995,- over hele landet. Jeg synes hun var tosset - jeg havde jo været pædagog og tjent 12.000 om måneden, så at få 995,- for en dags arbejde var den rene svir.

I dag er jeg enig med hende - det er simpelthen for lidt med 995,- - ok, i dag er det også ligegyldigt, fordi jeg har en status og erfaring, der gør, at mine priser ligger liiiiidt anderledes. Men ind imellem møder jeg så terapeuter, coaches og behandlere, som simpelthen ikke har en høj nok pris. Jeg har fuld forståelse for, at man prissætter lavere, når man skal i gang, men som erfaren, er det ikke et konkurrenceparameter at skrue ned for prisen. 

Jeg har jævnligt opringninger fra mennesker, som vil høre om jeg giver mængderabat eller studierabat. Svaret er nej. Hvorfor? Fordi jeg ikke behøver det. Jeg er god til det jeg laver.

Måske handler den lave timepris om, at den selvstændige slet ikke rigtig tror på sig selv og sin egen formåen - og så må man enten gå i terapi ;-) eller lukke, for det er en indstilling, der bare sender den forkerte energi ud i universet.

Måske handler den lave pris om at man gerne vil hjælpe dem der ikke har så mange penge. Det er superfint. Men så hold din pris hvor den skal være og lav nogle særlige tilbud for dem der er mindre bemidlede. Det er dejligt, at du vil redde verden, det er smukt og skønt, men lad være med at gøre dig selv mindre værd i processen.

Jeg skrev et blogindlæg om det på et tidspunkt: http://glargaard.dk/derfor-er-500-kroner-for-lidt/ og fik rigtig meget respons på det. Udregningen er lidt grov, men den er altså ikke helt ved siden af. Det betyder, at hvis du tager 500 kroner i timen, så svarer det til at du er på kontanthjælp. Danmark er et dyrt land at være selvstændig i.

Min pointe er bare, at selvom 500 kroner i timen virker som mange penge, så er det rent faktisk alt for lidt, når du regner det ud som i blogindlægget. Og det er jo lidt vildt - at vi lever i et land, hvor der er så dårlige vilkår for selvstændige. Mon det nogensinde bliver anderledes?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mette skriver Skriv dig op