Går du med en bog i maven?

Posted 17-01-2012 08:54afMetteSkagen

Jeg kan huske, at en af de første ting jeg ville være efter jeg blev voksen var forfatter eller journalist. Jeg interesserede mig dog ikke for politik som 20-årig, og dermed røg jeg ud to gange til optagelsesprøven på journalisthøjskolen. 

Forfatter kunne jeg helt sikkert ikke blive for jeg skrev og skrev, men struktur og overblik var ikke en del af mine spidskompetencer - og skulle jeg skrive en bog, så skulle den naturligvis være perfekt. Intet mindre kunne gøre det. Der måtte ikke nogensinde være nogen der kune skrive en bedre bog om noget efter at jeg havde skrevet MIN bog.

Ja, jeg indrømmer det - og nu har jeg ligesom også skrevet det i min seneste bog "Poul Glargaards datter" - jeg havde lavt selvværd og med mindre jeg kunne være perfekt, kunne jeg ligeså godt lade være med at prøve.

Først for små 5 år siden gik det op for mig, at det vigtige ved at skrive en bog ikke er MIG - det er mine læsere. Det lyder måske underligt, at det var en stor indsigt for mig, men ikke desto mindre førte det til, at jeg forstod at en bog ikke skulle skrives for at jeg skulle vise, hvor klog jeg er, men fordi jeg gerne ville give noget videre til mennesker, som kunne bruge den viden jeg sad med.

Jeg begyndte med andre ord at tænke "den anden vej" - hvad ville jeg gerne have, at andre skulle have ud af min bog?

Jeg har hørt, at når man skriver, skal man skrive om noget man ved noget om. Så har det potentiale til at blive troværdigt og vedkommende. Så min første bog blev om selvværd. Et emne som jeg havde arbejdet med hele livet, først i forhold til mig selv og siden i forhold til andre i min egenskab af psykoterapeut.

Jeg fik altså gjort op med en myte, der levede i mig selv.

En anden sætning, jeg ofte er blevet præsenteret for er: "Man kan ikke leve af at være forfatter. Man skal skrive fordi man ikke kan lade være!" Jeg ved godt at Bjarne Reuter får næsten 1½ million i biblioteksafgift og der er et par stykker til, som kan leve rigtig godt af deres bøger, men for de flestes vedkommende var det en nebengeschäft eller et kunstnerisk virke, som aldrig blev løftet ud i lyset.

I dag ved jeg dog, at det også er en myte at man ikke kan leve af at være forfatter. Det kan godt være man ikke bliver rig, men man kan sagtens skabe sig en pæn indtægt fra bøger!

Min første bog "Selvværd for begyndere" udkom i marts 2010. Som en udkendt førstegangsforfatter med en selvhjælpsbog, ligger de forventede salgstal på omkring 1000 eksemplarer, hvis bogen er god. Men jeg rundede det tal inden der var gået et år. Og nu hvor vi nærmer os 2-års dagen for bogen, har bogen rundet 2500 solgte eksemplarer. Bemærk at jeg siger solgte - det er altså ikke fordi jeg giver dem væk!

Tilbage til min pointe om at tjene penge på bøger. Hvis jeg havde udgivet bogen gennem et forlag havde jeg tjent omkring 30 kroner pr. bog - det er standard takst for sådan en ukendt forfatter som mig. Jeg har dog altid været en stædig rad, som insisterer på at gøre det meste selv - og at udgive en bog var ingen undtagelse. Jeg vidste, at sendte jeg den til et forlag, ville der gå tre måneder før nogen læste den - tre måneder før der var læst korrektur - tre måneder før den var trykt osv - jeg var død af utålmodighed inden. Så jeg satte mig rigtig grundigt ind i hvad der skulle til, hvordan man kunne gøre og hvad det ville koste - og sprang ud i det. Resultatet var, at jeg i dag tjener mere end det dobbelte - nogle gange 3 gange så meget - som jeg ville tjene, ved at udgive via et forlag.

Jeg indså, at korrekturlæsning skulle gøres af en mere kompetent person end mig - jeg kan godt skrive korrekt dansk og gjorde det i mange år indtil det gik op for mig, at det var en krykke jeg lænede mig op af, fordi jeg ikke følte mig god nok. Så i dag er jeg ret ligeglad - det er indholdet, der er vigtigt. Grafisk opsætning kunne jeg også sagtens havde gjort selv, men valgte at finde en sød og dygtig pige, som levede af at opsætte bøger og derfor havde flair for, hvad der skulle til.

Nu hvor jeg udgiver min tredje bog "Poul Glargaards datter" og skal ud og holde foredrag om den i foråret, har jeg fået en del henvendelser fra andre, som går med en forfatter i maven. Jeg har derfor besluttet mig til at formidle min viden om emnet i en workshop for kommende og nuværende forfattere. http://taminia.dk/grupper-i-2012/forfatterworkshop/

Jeg havde lige lidt betænkeligheder ved om det ville forvirre billedet - altså om en psykoterapeut og foredragsholder kan undervise i bogudgivelse - men hvorfor ikke? Jeg har altid været en blæksprutte med mange kompetencer.

Hav en forrygende uge!

Mette
www.taminia.dk 

Kommentarer

#re: Går du med en bog i maven?

den 17-01-2012 kl. 16:32by Rosa Kranie

Ship o'høj dér Mette!

Jeg kender Blækspruttens kusine - det er Krapylet.

Hende er der heller ingen, der sådan uden videre kan verfe af banen.

Du er bare sørøversej, når du kaster dig ud i det store hav, hvor det kan være svært at bunde - men det virker som om dit kompas er velsmurt og at kursen er stik 'lige nu' ;)

Jeg har en sørøverbog i maven og det er dejligt at læse dine erfaringer ...

Sørøverknus fra Rosa Kranie

Er kommentaren brugbar? 0 0

#re: Går du med en bog i maven?

den 21-01-2012 kl. 05:14by Carsten Jacobsen

Super fedt og inspirerende og lærerigt indlæg. Jeg har en lille drøm om at skrive en bog en dag, så det er fedt at læse om dine overvejelser. Om jeg nogensinde gør det, ved jeg ikke. Måske :-)

mvh Carsten

Er kommentaren brugbar? 0 0

#hmmf

den 28-01-2012 kl. 17:08by D

Kan du ikke snart stikke piben ind og lade Poul være i fred?

Han var så meget andet end hvad du skriver og siger konstant i medierne. Det virker helt og aldeles kun som at du bare ønsker fame og penge... Og et sørgeligt forsøg

Lad nu manden hvile i fred, nu kan du jo endelig kom videre uden han ringer og tager din tid(som du siger).

Jeg forstår virkelig ikke hvad det er du vil have ud af denne bog og hele medieturbulensen!

D

Er kommentaren brugbar? 0 0

#re: Går du med en bog i maven?

den 28-01-2012 kl. 22:54by MetteSkagen

Kære D - hvis du er interesseret i at forstå det, kan du læse mere her: taminia.dk/.../poul-glargaards-datter

Mette

Er kommentaren brugbar? 0 0

#hmmf

den 29-01-2012 kl. 03:16by D

Ja, det er så læst. Hvad fik jeg ud af det? Endnu et afsnit der viser at du igen vil udstille en mand ved navn og konkrete episoder.

Fint at du anvender dine egne oplevelser med din afdøde far og din uddannelse(??) til at bearbejde din egne mén og måske hjælpe andre i samme situation. Fred være med dette.

Men hvorfor er det nødvendigt konstant at markedsfører den i hans navn, det virker blot som et udtryk for medieliderlighed. Et udtryk for at du "misbruger" hans fame til at sælge din selvhjælpsbog. Er dette virkelig hvad du ønsker?

For når man læser din blog igennem så udtrykker du i efteråret at du tager afstand til ham, så gør det dog og lad ham hvile i fred!

Tænk over at din far kan have været meget mere for andre end en dårlig far(som jeg kan forstå at han har været), er der ikke andre muligheder for dig at komme igennem med dit budskab end at leve videre og "misbruge" hans navn konstant?

Jeg synes det er smagsløst den måde du konstruere din bog på, de ting du skriver på din blog og din mediekontakt. Du synker ned på et niveau som du ikke behøver. For du er sikkert god til dit arbejde helt uden konstant at skulle tage hans navn i din mund.

Er kommentaren brugbar? 0 0

#re: Går du med en bog i maven?

den 29-01-2012 kl. 08:56by MetteSkagen

Det er virkelig skønt for dig, hvis du har oplevet ham på en anden måde. Hold fast i det og nyd de gode minder du har med ham.

At der er tusindvis af mennesker, som er vokset op med et psykisk omsorgssvigt, der gør dem i tvivl om, hvorvidt de tager fejl eller har ret, er ikke noget du behøver at tage dig af.

Du behøver ikke tage dig af, at der er tusindvis af mennesker, som med denne proces - hvor grum den end må være - får sat ord på det de selv har oplevet og hører, at det er ok at føle sig svigtet, så de kan komme videre.

Senest her: ekstrabladet.dk/.../article1699070.ece - det er voldsomt at læse, men endnu værre at opleve og hvis vi tier det ihjel, vil det fortsætte.

Min far var selv et offer og han fik aldrig chancen for at komme videre, men måtte dø ensom og ulykkelig. Det er ikke i orden. Det er ikke fair, at vi har tabuer omkring de konsekvenser, der følger et omsorgssvigt, så vi kommer til at føle os forkerte - igen og igen.

Det er mit fokus. Men det behøver ikke at være dit. Og du behøver ikke synes, at det er et vigtigt emne at få italesat.

Mette

Er kommentaren brugbar? 0 0

#re: Går du med en bog i maven?

den 29-01-2012 kl. 16:09by Peter

"Min far var selv et offer og han fik aldrig chancen for at komme videre, men måtte dø ensom og ulykkelig. Det er ikke i orden. Det er ikke fair, at vi har tabuer omkring de konsekvenser, der følger et omsorgssvigt, så vi kommer til at føle os forkerte - igen og igen.,,

Og så er det altså iorden at svine ham til jævnligt i medierne , endda efter han er død og ikke har en kinamands chance for at tale sin sag.Hvorfor er det egentlig først efter Poul glargaards død at vi har hørt dig tale så meget om ham? Du ville ha været en hæderskvinde vis du netop havde taget det opgør på vegne af dem du siger du kæmper for. istedet fremstår du meget ussel

Jeg må give D ret . ikke så meget fordi du er hans datter og bla bla bla , det er generelt bare usselt at bagvaske folk der er døde.

Du kan jo sige lige hvad det passer dig manden har ikke en chance for at modbevise dine påstande.

Peter

Er kommentaren brugbar? 0 0

#re: Går du med en bog i maven?

den 29-01-2012 kl. 16:28by MetteSkagen

Ja, Peter, jeg kan sige hvad jeg vil - og jeg står ved det - i modsætning til dig og D, som brokker jer uden konsekvens.

Som du kan læse i artiklen jeg har linket ovenover, så har jeg forsøgt at tale med ham om disse ting, men uden held.

Jeg kan godt leve med, at du synes jeg er ussel - meget mere end at der er mennesker, som bliver svigtet i voldsomt omfang og som aldrig bliver hørt.

I bogen har jeg valgt at vise nogle af hans breve. Det har jeg gjort blandt andet for at gøre det tydeligt, hvor forstyrret han var.

Jeg er en hæderskvinde. Eftersom han ikke ønsked at stå ved sit liv og sine handlinger mens han levede, ventede jeg til han var død. Der er kun de to muligheder, for at tie ville være at gentage fortidens fortielser - og det vil jeg ikke.

Mette

Er kommentaren brugbar? 0 0