Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mette Maria Terp Design din virksomhed baseret på din livsstil- ikke den anden vej rundt!

Design din virksomhed baseret på din livsstil- ikke den anden vej rundt!

3.734 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 April 2017

Noget af det jeg synes der er fascinerende ved iværksætteri, er at der er efterhånden er så mange måder, man kan være iværksætter på. Der er ikke en facitliste for hvordan man gør tingene og det er blandt andet det, jeg synes er enormt tiltalende ved “livsstilen”.

 

På et tidspunkt var jeg ude og holde foredrag på en skole og da vi nåede til Q&A var det første spørgsmål jeg fik: ”Skal man virkelig arbejde 80 timer om ugen for at blive iværksætter ligesom Jesper Buch?” Spørgsmålet fik jeg, fordi mange af eleverne havde set TV-programmet “Løvens Hule” og eleverne havde efterfølgende fået den opfattelse af, at præmissen for at blive iværksætter var lig med en 80-timers arbejdsuge.

Nu har jeg mødt Jesper (stifter af Just-Eat for dem der ikke kender ham) og jeg ved at han er all-in på at arbejde benhårdt i rigtig, rigtig mange timer om ugen. Og jeg synes det er enormt beundringsværdigt. Jeg er fuldstændig enig i, at hvad du lægger i af timer i din virksomhed naturligvis også afspejler resultatet deraf (sammen med en bunke andre ting!).

 

Når det så er sagt, så er det jo Jespers måde at være iværksætter på. Hans drøm var at bygge en kæmpe milliardforretning og han gik benhårdt efter det. Og opnåede det!

Men jeg synes det er en fejlagtig antagelse, at man kun kan blive iværksætter, hvis man er villig til kontinuerligt at lægge 80 timer om ugen. Fordi der er SÅ mange måder at være iværksætter på! Og at bygge en milliardforretning (med hvad end det kræver!) er bare en måde at være iværksætter på. 

 

For mig at se handler iværksætteri i bund og grund om at følge sin drømme, kreere sit liv som man selv ønsker det, og have friheden til at gøre tingene på sine præmisser. Og det kan som sagt gøres på rigtig, rigtig mange måder. Og heldigvis for det da! Vi er trods alt alle sammen individer med forskellige præferencer og ønsker Smile

 

At være iværksætter er altså ikke kun forbeholdt individer, der ønsker at dedikere stort set hele sit liv til iværksætteriet (for det vil jeg alligevel påstå man unægtelig vil komme til med en 80-timer arbejdsuge). Jo, der skal naturligvis lægges en kæmpe portion arbejde for overhovedet at få stablet en forretning på benene, og det vil også være utopi at tro at man ikke kommer til at ofre et eller andet (jeg har ikke hørt om nogen som ikke har i hvert fald). Men jeg mener stadig, at iværksættertitlen ligeså meget kan bæres af personer, som elsker at drive forretning, men samtidig også vil have tid til andre ting, såsom sociale ting, venner og rejser. Ja, resultatet afspejles formentlig deraf, men jeg synes det er fejlagtig (og ydermere en meget sort/hvid) opfattelse at titlen kun kan bæres af 80-timer-om-ugen-typer.

 

Nu er det ikke fordi, at det her indlæg decideret skal handle om, hvor mange timer man lægger hver uge (som i øvrigt kan variere- nogen vil måske opleve at der er behov for at højt timeantal i starten, men at de så på sigt kan automatisere mange af tingene) . Min pointe er mere, at jeg synes man skal overveje hvilken livsstil man ønsker at have og så vurdere om det stemmer overens med den forretning man ønsker at starte.

 

En anden ting jeg i den grad synes man skal overveje, er ligeså meget HVORDAN man vil drive sin forretning? Vil man være fysisk bundet til et sted og/eller være nødsaget til at afholde fysiske møder? Eller vil man have friheden til at arbejde NÅR man vil og HVOR man vil?

 

Jeg gjorde selv den “fejltagelse", at jeg erhvervede mig en fysisk forretning, hvor jeg var nødt til at være fra 10-18. Ja, jeg kunne godt lide det jeg lavede, men jeg var så træt af, at jeg skulle være fysisk tilstede det samme sted dag op og dag ned fra 10-18. Men hey- i det mindste lærte jeg, hvor meget frihed faktisk betyder for mig.

 

I skrivende stund sidder jeg på et co-working sted på Bali. Her er massevis af andre iværksættere, som lige nu har besluttet, at de ikke har noget fast kontor. Og jeg kan love dig for, at det er inspirerende at møde så mange ambitiøse iværksættere, som er enormt passioneret omkring deres virksomhed, men samtidig også er sulten på at komme ud og opleve verdenen. Det synes jeg også er beundringsværdigt.

 

For mig at se handler det som sagt ikke om, at man skal følge en bestemt norm for at blive iværksætter. Jeg synes i stedet man skal anerkende, at der nærmest florerer et overflødighedshorn med måder man kan drive forretning på. Selvfølgelig er der ingen der kommer sovende til resultater- det kræver hårdt arbejde og en stor dedikation at drive forretning. Men ligesom livet er fuld af muligheder- så er iværksætterlivet det også!

 

Derfor: Design dit liv som DU selv ønsker det! Og få din virksomhed tilpasset, så du opnår mest glæde hver evig eneste dag! Så er jeg også ret så sikker på, at den succesfulde forretning kommer (hvad det så end betyder for dig Smile).  

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når mettemaria skriver Skriv dig op