Bliv gratis medlem
Flade virksomheder vinder større og større indpas i organisationskulturen og tiltro til medarbejdere er blevet et af nøgleelementerne i mange virksomheder. Vigtigheden af at have tiltro til sine medarbejdere er efterhånden almen, da fordelene oftest opvejer ulemperne.
Fordele som større produktivitet og større arbejdsindsats er nogle af de ting virksomheden kan opnå ved at udvise tiltro til deres medarbejdere, da tillid vil genere en bedre medarbejderkultur og give medarbejdere en større ansvarsfølelse.
I iværksætterkulturen er der delte meninger, når det kommer til at uddelegere arbejdsopgaver og hermed overlade ansvaret til andre end dem selv. Nogle bliver jo netop iværksættere, fordi “de hellere vil klare det hele selv”.
Jeg tror dog, at de fleste virksomhedsejere er enige i antagelsen af, at det er en nødvendighed for en virksomheds vækst (i hvert fald når den når til en vis størrelse) at uddelegere ansvar og arbejdsopgaver. Det kan dog som sagt være svært for nogle iværksættere at mestre, da tilhørsforholdet til deres virksomhed kan sammenlignes med “deres lille baby”. Strategien for arbejdsprocesserne kan derfor gå hen og blive med afsæt i emotionelle faktorer fremfor at have en mere strategisk komponent.
Forholdsvis tidligt i min iværksætterkarriere tog jeg selv en beslutning om at få medarbejdere og jeg gjorde det med det udgangspunkt i at finde nogle medarbejdere, som jeg kunne uddelegere en stor del af ansvaret til, da det var den måde jeg gerne ville drive virksomhed på.
Jeg var ret grøn i hele ansættelsesprocessen, så smarte personlighedstest og dybdegående spørgsmål var ikke noget jeg gjorde mig så meget i. Jeg havde heller ikke den store erfaring med selv at blive interviewet til jobsamtaler, da jeg kun har været ansat en gang før (som teenager!). Så jeg baserede mit valg på min mavefornemmelse og fik ansat nogle kompetente piger.
Den ene af pigerne blev hurtigt min højre hånd. Hun udviste en enorm ansvarsfølelse og loyalitet og jeg tøvede derfor ikke med at give hende en masse ansvar. Da jeg havde haft hende ansat i 2 1/2 år, fik jeg imidlertid nogle helbredsproblemer, hvilket gjorde at jeg skulle igennem en hjerteoperation. Denne operation var ikke den lette af slagsen og jeg kunne se frem til 10 uger uden nogen form for arbejde. Jeg var derfor nødsaget til at lægge alt ansvar fra mig og det ansvar overgav jeg uden videre tøven til hende. Det var altså hende som stod for hele driften i de 10 uger jeg var væk fra min egen virksomhed.
Da jeg kom tilbage til min virksomhed, kunne jeg se, at der var noget som overhovedet ikke stemte overens. Der manglede varer, der manglede penge i kassen og der var købt absurd mange varer hjem i forhold til hvad varelageret sagde.
Jeg spurgte naturligvis min betroede medarbejder om hun havde nogen idé om, hvad der var galt, men det havde hun ikke!
Jeg begyndte at tvivle på mine egne evner i forhold til at have styr på min virksomhed. Jeg begyndte at bilde mig selv ind, at det var mig som ikke kunne tælle rigtigt, for jeg kunne simpelthen ikke få det til at passe, at der manglede så meget. For det var ikke bare et lille beløb vi snakkede om - det var oppe i de hundredetusinde.
Dagene gik og jeg besluttede mig for at få ordentlig styr på min virksomhed. Hidtil havde jeg overladt varebestillinger, optælling af kasse, status osv. til min betroede medarbejder, men nu ville jeg gøre alt selv.
Efter nogle uger dannede der sig et meget klart billede over hvad der reelt foregik i min virksomhed: min betroede medarbejder stjal fra mig. Og hun stjal meget. Og hun gjorde det hver gang hun var alene i butikken.
Selvom jeg faktisk forholdsvis hurtigt fandt ud af hvad der foregik, så tog det mig rigtig lang tid at indse, at det var min medarbejder som stod bag. Det kunne simpelthen ikke passe! Jeg var meget i en benægtelsesfase - lidt ligesom hvis man ikke vil indse at ens elskede kæreste er en utro, selvom der ikke er nogen tvivl om, at det er det der foregår.
Den økonomiske del var naturligvis hård - som en lille virksomhed og stadig til dels i opstartsfasen, var det bestemt ikke noget den kunne bære uden at have en betydningsfuld effekt, men det store svigt var næsten det værste.
Grundlæggende mener jeg, at tillid bør være fundamentet i enhver medarbejderrelation. Men jeg har lært, at der er forskel på at stole på sine medarbejdere og så stole blindt på sine medarbejdere. At jeg gjorde det sidste, havde en fatal økonomisk konsekvens for min virksomhed og det var dyre lærepenge. Jeg lærte overordnede tre ting af det:
1) Overlad aldrig det fulde ansvar til andre end dig selv
2) Lav altid kontroltjek og udfør denne del selv
3) Se altid objektivt på tingene og hvis der er noget som ikke stemmer overens, så er det nok fordi det ikke gør det
I efterfølgende ansættelsesprocesser og medarbejderforhold har jeg til trods for denne episode ikke ladet mig agere ud fra frygt og skepsis, men stadig haft tiltro til de personer jeg har valgt at ansætte. Jeg har dog lært vigtigheden af at altid have en finger med i processerne - så længe størrelsen af virksomheden gør det muligt. Og den lederstil vil jeg fortsætte med, da jeg stadig tror på, at tillid er vejen frem, men jeg vil samtidig ikke undervurdere behovet for kontrol. I sidste ende er det trods alt en selv som ene og alene har 100% ansvaret for sin egen virksomhed.
Opret bruger